Silkeborgs helt frie debatforum
VisionSilkeborg er en privatdrevet debatside om især Silkeborg bys trafikale og infrastrukturelle udvikling. En debatside som ikke præsenterer dig for endelige løsninger – eller for den eneste sandhed – men visioner og ideer til videre debat.
Siden er IKKE PÅ NOGEN MÅDER talerør for Silkeborg Kommune, politiske organisationer eller erhvervsinteresser. Og der er ingen relationer til bygmestre eller ejendomsudviklere m.fl.
Siden er blot et visionært fora for alle, som elsker at bo i ’Silkebronx’, og som interesserer sig for, at det bliver et sted, vi alle gerne vil blive gamle, og hvor vores børn og børnebørn også vil elske at vokse op.
VisionSilkeborg er opstået på baggrund af stille observationer af Silkeborg og de skiftende politiske beslutningstagere gennem mere end 25 år.
Siden må meget gerne skabe debat – også på den tilknyttede Facebookside. Der er mulighed for, at alle kan kommentere på alt – blot skal det være konstruktivt. Brug derfor ikke for meget energi på at skyde andres meninger ned, men sig ’Tja, det ku’ selvfølgelig man godt, men måske skulle man i stedet for….’
Eller bare ’det er da en SUPERFED idé’. Vær visionær og fremadrettet i din indgang. Betragt det som en flod vi alle skal over, og hvor hver mening blot er endnu en trædesten, der er lagt, som vi så på den måde kan komme videre fra.
Læs også meget gerne afsnittet ’Baggrunden for VisionSilkeborg’
Endnu engang velkommen – klik dig rundt i menuen og bliv inspireret til nye tanker. Klik på kort/billeder, hvis du vil se dem større. Og kom endelig igen – der vil løbende komme nye indlæg. Det vil også være spændende at høre din evt. mening her på siden eller på den tilhørende Facebookside
Du er også velkommen til at kontakte VisionSilkeborg på: visionsilkeborg@gmail.com
Evt. kommentarer med nedladende indhold, eller useriøst rettet mod enkeltpersoner, kan dog blive slettet – trods debatten er fri …