Baggrunden for VisionSilkeborg

Hvorfor et debatforum om Silkeborg?

Går man i helikopterhøjde, kan man godt savne en masterplan for Silkeborg – en idé, der binder alle infrastrukturelle beslutninger sammen, og ser længere frem end blot 5-10 år. Eller til næste valg.

Der er lavet trafikplaner, zebrastribet campusprojekt på Bindslevs Plads, parkeringspladser under Jorn Torvet samt Bindslevs Plads og byggeplan for Søtorvet m.v. – men det er oftest individuelle projekter uden en sammenhæng, der går endnu mere på tværs af de enkelte projekter.

Silkeborg fortjener bedre. En stor overordnet plan som rækker 30-40-50 – ja, måske 100 år frem på nogle områder, så vi vil blive husket som en fremsynet kommune, der skabte det bedste for vores børn og børnebørn – de er jo bedste vi har, så det giver god mening!

Der vil givet være en masse af ideerne på denne hjemmeside, som enten overlapper hinanden, ikke kan lade sig gøre pga. økonomi og tekniske udfordringer og sandsynligvis også lovmæssige udfordringer.

Det er slet ikke afgørende. Ideerne er kun til for at skabe nye ideer til en overordnet og langsigtet plan for Silkeborg – og derfor hver gang vi får råd til et nyt projekt – så er det et led i en større plan og til sidst hænger det hele så meget bedre sammen.

Lige nu laver vi lidt her og lidt der – uden det hænger sammen overordnet set, og derfor skal noget også laves om. Det er spild! Selvfølgelig vil nye generationer også få nye ideer og tilpasse planen – sådan er dét. Det er hele drivmidlet for en levende by.

Kommunen har givet forspildt en del chancer gennem tiderne. Det kan vi ikke ændre på. Sådan vil politik også være. Der er truffet kortsigtede beslutninger som gør, at vi på sigt har spildt penge, mistet muligheder – og muligvis tabt omsætning, turister og arbejdspladser.

Det havde fx nok været bedre, hvis Mascot ikke var flyttet til Ikast-Brande kommune, fordi Silkeborg ikke kunne finde plads til virksomheden ved motorvejen. Det havde sikkert også været bedre for os, hvis ‘bysbarnet’ Lars Larsen havde beholdt sit hovedkontor her i byen og ikke flyttet det til Aarhus. Og hvis vi havde skabt rammerne til hans kæmpelager, så det ikke blev bygget i Tørring. Vi har da fx en Mads Clausensvej – kunne vi så ikke også godt have givet ham en Lars Larsens vej?

Vi kan ikke ændre det skete. Men vi kan stå sammen om at give beslutningstagerne i vores dejlige by så meget gennemtænkt inspiration, at de går i den retning, som de fleste gerne vil. På nogen måder er politikerne kommet lidt langt væk – måske fordi kommunen er blevet så stor.

Og nej – det er ikke for at glemme ’udkanterne’ af kommunen, at indholdet på denne hjemmeside primært er noget ’indenfor byskiltene’. For hvis Silkeborg by som centrum og metropol i kommunen bliver trukket op i gear, kommer det også resten af kommunen til glæde og gavn. Spreder vi fra starten alle ressourcer ud over det hele i demokratiets navn, bliver laget for tyndt og alt går til spilde.

Men selvfølgelig skal der også være kultur, sportshaller, skoler, gode veje og cykelstier i de mindre byer i kommunen – det er slet ikke dét, dette her drejer sig om – lad os sætte os ud over de snævre hensyn, og se det hele lidt mere overordnet. Lad os holde fokus der, hvor vi kan gøre en forskel på den lange bane.

Det er formålet med VisionSilkeborg – så sig også din mening. Og vær konstruktiv og fremadrettet. Man må godt kritisere evt. løsninger i byen, men helst kombineret med et forslag til alternativ løsning. Og sidst – men ikke mindst – husk at du skal læse indholdet på denne hjemmeside som den brainstorming, det er tænkt som.

Der er ikke her tænkt på ’færdige løsninger’, men udelukkende meninger, ideer, forslag, hjemmelavede skitser og billeder – alt sammen blot til inspiration for at vi kommer videre. Husk at klikke på kort/billeder, hvis du vil se dem større.

Flere har spurgt – og nej, jeg arbejder IKKE undercover for noget eller nogen – hverken politiske partier, kommunen eller erhvervsinteresser. Jeg er blot ikke en offentlig kendt (eller partipolitisk) person, og synes derfor min person er uinteressant i forhold til en evt. god debat.

Der har i debatten i Silkeborg ofte været meget personfnidder, som har overskygget det det konstruktive og visionære, når man går mere efter manden end bolden. Derfor valget af navnet VisionSilkeborg som den primære ‘afsender’ – det handler om visionen og ideerne og ikke om personerne.

Derfor er det også sjovere at diskuterer løsninger end personer efter min opfattelse – så skriv gerne om dine ideer her på siden eller på Facebook – og like og del gerne på Facebook. Jo flere vi er, jo mere ‘valide’ er synspunkterne, og jo ‘højere’ taler vi.

Rigtig go’ fornøjelse,
med lokale hilsner

Kim Dyrholm
VisionSilkeborg

Evt. kommentarer med nedladende indhold, eller useriøst rettet mod enkeltpersoner, kan blive slettet.

Søfronten, Museum Jorn, Havnen og alt det andet …

Generelt

En opgraderet havne- og søfront vil øge interessen for Silkeborg og dermed ikke mindst styrke handelslivet, der i Silkeborg som i andre byer lider under konkurrencen fra bl.a. nettet.

Kun ved at skabe oplevelser og have et bredt udbud, kan Silkeborg overleve som væsentlig handelsby, efter planen om et stort bycenter desværre er opgivet.

Det er lidt et paradoks, at Silkeborg ligger i den smukkeste natur, og man alligevel stort set ikke kan se hverken skov eller vand fra gågaderne. Et af de steder man virkelig kunne have bragt naturen og handlen i gågaderne sammen var via Rådhusgade, som man desværre – kortsigtet og visionsløst – valgte at bruge som indkørsel til p-kælder. Denne p-adgang vil – sammen med en manglende Drewsensvej Vest – desværre fortsat sende tusindevis af biler ned af disse kringlede gader langs søen.

Den bedste mulighed for at ‘bringe søen sammen’ med gågaderne, er nu at få flyttet den store TDC datacentral væk fra en af områdets bedste beliggenheder, og dermed få plads til at åbne ned til søen, så området kan bruges anderledes end i dag. For det er logik, at de fantastiske områder ved Langsøen ikke fremover skal bruges til at tusinde af parkerede biler hver dag står og ‘glor’ ud over søen.

En anden, og meget oplagt idé til at skabe flere områder med miljø ved vandet, og større sammenhæng mellem midtby og Havnen, havde været at tænke en kanal fra foden af vandfaldet ved Havnen og over til Langsøen under Christian 8.s Vej, ind i projekt Søtorvet.

Det ville have åbnet for en helt ny ’søfront’, der kunne kombineres med et Museum Jorn og/eller for sejlads til og fra den vestlige del af Langsøen, foruden flere caféer, streetfood m.v.

Museum Jorn

Mange taler for at bevare det bestående, men bortset fra det unikke gulv i det nuværende museum, er der ikke meget at bevare. Så hvis pengene kan skaffes, giver det god mening at bygge nyt, og det vil helt givet tiltrække en mangedobling af det nuværende besøgstal.

Personligt vil jeg godt have museet placeret cirka hvor det nuværende Kvickly-kryds er, når Christian 8.s Vej bliver lagt længere mod øst. De meget store punkthuse, der opføres på Søtorvet vil blive ret bastante at se på, og kunne derfor med fordel blødes op, ved at de fungerede som ’bagtæppe’ for et nyt museum.

Parkeringen kan dog blive en stor udfordring ved denne placering, men kunne måske løses med kælder under museet, eller under det parkeringshjørne, der er øst for rådhuset. En anden placering for museet er på p-pladsen vest for rådhuset, men her vil det ikke på samme måde kunne skille sig ud fra de mange bygninger bagved. En tredje mulighed var selvfølgelig præcist dér, hvor rådhuset ligger – byg et nyt, samlet rådhus ved motorvejen, og lad så det nuværende ‘knap så pæne’ rådhus vige for et smukt museum.

Uanset placeringen af museet, bør der tænkes i et nyt gadenavn. Vi har i dag i Silkeborg udelukkende en lille villavej med 30 halvfjerdser-villaer i Balle, der bærer navnet Asger Jorns Vej. Når den nye vej over Viborgbroen er etableret – og gerne med opstammede træer i begge sider – kunne denne strækning med fordel blive til Jorns Boulevard. Der er ingen, der har adresse på strækningen, så det er problemfrit at skifte navnet, og museet kunne få adressen Jorns Boulevard 1.

Bypark

Jeg synes det er for snævert, at tale om en park på p-områderne langs søen. Jeg har tidligere foreslået, at man også inddrager Odden i projektet, da det lille 2,6 km2 område ligge lige akkurat midt i byen.

Her skal vi så ikke lave naturstier og naturbevarelse i gængs forstand – her har vi i stedet muligheden for at skabe en bypark, et planlagt anlæg, som kan rumme alt, og være samlingssted for byens borgere i alle aldre. Jeg har tidligere ubeskedent sammenlignet projektet med den meget gennemførte Central Park i New York, hvor man også har skabt en bypark – begge steder har en unik placering i hver deres by, og der er på Odden en enestående natur med skov og vand som grundlag for en velanlagt bypark (et anlæg).

Det er kun ganske lidt af ’kanten’ af Odden, der er reelt skov, og den skal selvfølgelig bevares. Resten er plantage (plantede grantræer i lige rækker), som uden tårer kan fældes, og så kunne der graves vandløb igennem, anlægges kunstværker, springvand, bassiner til modelskibssejlads, etableres en restaurant på Oddens ’næse’, være (sydvendt) søbad og trimmede græsplæner til solbadning, boldbaner til fodbold, volley og basket, iskioske, tennisbaner, hundetoiletter, løbestier til joggere, robådudlejning til de forelskede etc. etc. Når det er isvinter, er der skøjteløb og måske også langrend.

Dette luftfoto fra 1991 viser tydeligt, hvor få træer på Odden, der er ’skov’, og hvor mange træer der er plantede plantage-grantræer, og dermed ikke i samme omfang ‘bevaringsværdige’.

Det vil være nemt at komme til med bil fra både Vestergade/Kalgårdsvej (bag kirkegården) med en udvidet parkering og fra begge sider af Sønder Ringvej – ligeledes med udvidet parkering, så man kan tage til Silkeborg for at besøge Odden.

En ny 300 meter gang-/cyklebro fra ’næsen’ til Engsvinget (ved Sølystvej) på nordsiden af Langsøen, vil sammen med stibroen fra Hostrupsgade gøre hele området til en fantastisk central bypark for alle silkeborgensere.

Søbad

Hvis det lykkes at forbedre vandkvaliteten i Langsøen, er et bynært søbad en charmerende tanke. Jeg tror dog det stadig vil være mere velegnet at bruge Odden til søbad, hvor der er mulighed for at lave plæner til solbadning, og hvor badet kan blive sydvendt.

Det udelukker ikke, at søfronten kan bruges rekreativt, men jeg tror ikke, man skal forestille sig området med mange nye caféer og restauranter m.v., da der er lokaler nok i gågaderne, som skal fyldes op først.

Sigtelinjer

Som nævnt har man forspildt den største mulighed for at bringe gågader, Jorn Torvet og søen sammen, ved en fejldisponeret indkørsel til p-kælderen. Det skulle klart være løst ved at skabe sammenhæng med p-kælderen under det nuværende Torvecenter og/eller ind under Østergade fra Cirkle K-krydset.

Den flotteste – og kvalitative bedste – sigtelinje har Jyske Bank skabt for enden af Tværgade, hvor der er brugt kvalitetsmateriale og skabt en virkelig flot passage med bl.a. en 3 meter høj bronzekrukke – Tollundkrukken – af Peter Brandes. Trods passagen er 16 år gammel, fremstår den moderne og granitten stadig superflot – helt i modsætning til kommunens brug af billig, kinesisk granit i Tværgade, der efter 10-12 år allerede er helt smuldret.

For enden af den nye gågade ved Østergade, kan der dog også skabes et kig til både Havnen og Langsøen – mest logisk ville det derfor være, at lade bybusserne køre både ind og ud via Søvej, og så forlænge Østergade som gågade helt frem til Cirkel K-krydset.

Lokale aktører

Det er endnu ikke offentliggjort, hvem de sidste lokale aktører er, som bidrager med de 25 % af de 2,4 millioner arkitektkonkurrencen koster. Heldigvis er Jyske Bank dog gået med i projektet med 150.000, og det vil helt klart løfte overliggeren rent kvalitetsmæssigt. Banken har også tidligere fremlagt ideer for søfront-området, så det vil være naturligt. Ved at have Realdania og Jyske Bank med på holdet, tror jeg mere på, at projektet vil blive visionært. Vi har set for meget i Silkeborg, som er lavet for kortsigtet.

Havnen

Der er mange muligheder for at opgradere Havnen yderligere. Fx kunne man allerede i morgen lukke den vestlige side for trafik – det er helt uden mening, at der skal være trafik (og beton?) hen langs den side, efter Zeltnersvej er blevet forbundet med Christians 8.s vej med et lyskryds. I stedet burde der for enden af Åhavevej laves fodgængerovergang over til området ved Søtorvet. Ligeledes skal den anden side af Havnen med Sejsvejen tænkes bilfri, ved at den kommende Nordskovvej forbindes med Sejsvejen, så trafikken over Havnen stort set fjernes.

Når man siger Havnen i Silkeborg, siger man også Hjejlen – verdens ældste dampskib i drift. Den har fået en renæssance i år, med flere ’venner’, og stigende besøgstal, og den skal naturligvis for en hver pris bevares, da den er indbegrebet af Silkeborg. Derfor bør den heller ikke ligge under en presenning hele vinteren, men skal have et glashus omkring sig – en dok hvor den stadig kan ses, og man også på den måde kan følge det vedligeholdelsesarbejde, der foregår på den i vinterhalvåret, hvor den er taget op af vandet.

Skuffeprojekt?

Man må denne gang sætte sin lid til, at spillere som Realdania og Jyske Bank kan holde projektet i gang efter konkurrencen er afgjort i april 2019. I 2010 var der en anden stor konkurrence omkring Søtorvet, der blev meget rost, og derefter ’glemt’ af kommunen. Først da AP Pension kom forbi og præsenterede en ny idé – og havde pengene med – skete der noget.

Dette projekt må ikke ende som endnu et skuffeprojekt – det skal holde momentum efter konkurrencen af afsluttet, da handelslivet bløder, og ikke kan vente lang tid på, at byrummet i centrum udvikler sig – sporerne efter det kritisable forløb med Torvecenteret skræmmer stadig.

 

Den eneste løsning for rute 52

Der er naturligt nok mange reaktioner på det totale trafiksammenbrud, der hver dag er på rute 52 mellem Silkeborg og Viborg, og som er til stor gene for beboere og trafikanter.

Det er også klart, at den eneste rigtige løsning på sigt er at den nord-/sydgående Hærvejsmotorvej bliver ‘trukket ind’ til Silkeborg, så den i et motorvejskryds ved Øster Bording på strækningen fra Øster Bording til Sønder Rind øst for Viborg, bliver et supplement til rute 52.

Hvad mange ikke tænker på er, at rute 52 sydfra kommer fra Horsens, og det også er manglen på at føre den fornuftigt forbi Silkeborg by, der er en af årsagerne til mange trafikudfordringer i byen, og nu også nord for byen.

I dag ‘ender’ rute 52 sydfra nærmest i ringvejskrydset ved Kærgårdsvej, da den herfra ledes med ringvejen mod øst og ad Nørrevænget – en rute uden logik. Og trafik er som vand – den vil altid tage den korteste vej.

Så ved i stedet at lade rute 52 fremover gå via en ‘opdateret’ og støjskærmet Kærgårdsvej og derefter af Øster Bordingvej frem til efter motorvejen krydses, kan der etableres en ny rute 52 mellem Sinding og Skægkær, der i første etape minimum skal gå vest for Resdal frem til krydset ved Tandskov, men på sigt frem til krydset Kjellerupvej/Silkeborgvej. Denne rute har borgerforeningen i Skægkær også skitseret.

Alternativt kunne den nye strækning gå fra en rundkørsel mellem motorvejsbroen og Øster Bording, og op og ramme Tandskovvej, som så skulle udvides/opgraderes til hoved-/landevej. Det vil være en ny vejstrækning på kun ca. 3 km, og dermed økonomisk overkommelig.

Eksproprieringen ved anlæggelsen af den nye vejstrækning skal i samarbejde med Vejdirektoratet tage højde for, at strækningen siden kan udvides til motorvej med et motorvejskryds ved Øster Bording.

Forlæggelsen af rute 52 til denne nye rute gennem Silkeborg og vest for Skægkær vil ikke alene løse en lang række trafikale udfordringer på rute 52 i rundkørslen ved Balle, i motorvejskrydset ved Viborgvej, i Skægkær og ved Resdal, men vil også have en enorm positiv effekt på trafikken i Silkeborg by.

Alt trafik fra Virklund og længere sydfra, alt trafik fra sydbyen og hele den vestlige halvdel af nordbyen der skal mod nord, vil fremover tage den nye rute 52, og det vil betyde aflastning af både Frederiksberggade/jernbanen, Chr. 8.s Vej, Viborg-broen og ikke mindst Borgergade og McD-krydset. Men også fx Balle Kirkevej forbi skolen vil opleve et stort fald i antallet af biler. Og samme effekt naturligvis også modsatte vej.

Anlæggelsen af en ny nordgående rute 52 vil betyde, at der skal graves dybt i kommunekassen – og nok også burde have sendt en ellers nødvendig Nordskovvej ned som 2. prioritet. Det ville ikke have været en skam at omprioritere. Det ville blot være at have vist rettidig omhu.

Ny rute 52 mod nord (den gule linje) vil flytte gennemkørende og nordgående trafik fra det meste af Silkeborg by væk fra belastede strækninger på Frederiksberggade, Christian 8.s Vej og Borgergade, foruden aflaste Skægkær og Resdal.

 

(Ovenstående skitse gengivet fra MJA.dk 29. november 2018)

Gæsteskribent: Input til Silkeborg midtby

Vision Silkeborg har modtaget nedenstående anonyme indlæg. Der er mange gode ideer og tanker, og ikke mindst ideen om at forbinde Fredensgade og Zeltnersgade ville være en win-win – også for det kommende højhus.

Men også byrummet bag Hotel Dania, og at åbne op for kirken op ved at fjerne de tre ‘akavede’ punkthuse er fine visioner. De ‘nye’ bygninger er vist med de røde streger på fotoet nederst.

>Jeg deler din interesse for byudvikling. Jeg har siddet og skitseret
lidt på min egen vision for hvordan midtbyen i Silkeborg kan udvikle
sig. Mine overordnede ønsker er, at man bygger karréer istedet for
punkthuse og stokbebyggelser. Det giver mere harmoniske gaderum og
pladsdannelser. Jeg ville også ønske, at man væltede de tre punkthuse
mellem kirken og Chr. d. 8. vej, og får skabt en flot begrønnet skråning
op mod kirken. Jeg foreslår også, at man fører Fredensgade ned til
Zeltnersvej. Det giver et mere normalt lyskryds. Det planlagte højhus
kunne så flyttes syd for Fredensgade, og give anledening til en lukket
karré, hvor torvecenteret ligger i dag.<

Jorn og Søfronten

Der er en større plan i gang for den del af Silkeborg, der nu har fået navnet Søfronten. Efter hundredevis af biler har haft byens bedste udsigt i mange år, er der endelig blevet bevågenhed om, at det mest attraktive i Silkeborg Midtby er beliggenheden ved søen.

I for lang tid har hele området ved Søvej og Søgade været ”byens bagside”, og der er nu udskrevet en arkitektkonkurrence om at forskønne området, samt skabe sammenhæng mellem handelsmiljøet, Havnen og Silkeborg Langsø.

I planerne indgår også et evt. nyt Museum Jorn – et museum, der som øvrige forslag der fremkommer, desværre endnu ikke er finansiering til. Det giver minder om arkitektkonkurrencen for Søtorvet, som arkitektfirmaet Entasis i 2010 dygtigt vandt med et meget urbant forslag om ”Byens Have” – med fine taler fra den daværende borgmester, en forventningsfuld film fra Jyske Bank etc. Herefter strandede ideerne desværre til en kapitalstærk pensionskasse kom med helt nye – og knap så romantiske – ideer til Søtorvet, men dog også penge til at gennemføre dem.

Denne gang er der dog en forventning om, at pengene også kan komme fra fonde og erhvervslivet og ikke blot fra kommunekassen – på den måde har embedsværket og politikerne måske lært lidt af casen om Søtorvet, og af den amatøragtige fadæse med den manglende finansiering af en Multiarena.

Til at komme med forslag til en ny søfront er blandt 22 interesserede valgt tre arkitekt-sammenslutninger, der i november præsenterede sig for politikerne, og efterfølgende samme aften i en light version på et borgermøde.

På papiret virker den verdensberømte tegnestue BIG med Bjarke Ingels nok stærkest, men de to andre havde absolut også fine, visionære tanker og ideer, og det bliver spændende at høre mere om alle forslagene, når de i løbet af første halvdel af 2019 skal blive lidt mere konkrete.

Skal et nyt Museum Jorn opføres – hvilket jeg personligt går stærkt ind for – vil det dog på flere måder være et kæmpe scoop, hvis det er tegnet af Bjarke Ingels. Det i sig selv vil trække tusinde af gæster hvert år. Så kan det godt være at de andre arkitekter, er dygtigere til at løse hele byrummet omkring museet. Men en verdensberømt arkitekt sammen med en verdensberømt kunstner vil være et rigtig godt match, og give store synergier for Silkeborg.

Der er mange meninger om placeringen af museet. Jeg synes stadig kommunen skal købe Odden og inddrage den i Midtbyen som en bypark – og måske med et Museum Jorn. Eller hvad med at flytte rådhuset til et sted i nordbyen, og placere museet hvor rådhuset ligger? Så kan Søvej flyttes op mellem det nye museum og Vestergade, så arealerne ved Langsøen bliver rekreative. Eller måske give plads til ældreboliger, så det ikke kun er kommunalt ansatte der nyder søudsigten fra 10-15, men nogle ældre medborgere kan nyde den døgnet rundt. Vil politikerne turde være så visionære?

Som chefredaktør Hans Krabbe skrev til de tre arkitektfirmaer i sin leder i Midtjyllands Avis: ”Vær vilde! Tænk stort. Overrask os og giv den max gas, så vi bliver blæst bagover.”

Vi venter i spænding!

Den trafikale hovedpulsåre

Christian 8.s Vej er og bliver en af de mest centrale veje i Silkeborgs infrastruktur som forbindelse mellem det forskudte centrum og de store udbygningsområder mod nord. Der er gjort en del for at optimere vejen – noget mere vellykket end andet – og nye projekter er undervejs.

Det ville hjælpe at få den gennemkørende trafik på rute 52 (Horsens-Viborg) væk. Jeg har tidligere foreslået at omlægge rute 52 til en ny omfartsvej vest om Skægkær/Resdal som en forlængelse af Kærgårdsvej/Øster Bordingvej. Det er på papiret stadig den bedste løsning for Silkeborg midtby. Og for Skægkær!

Christian 8.s vej skal dog også optimeres for biltrafikken – noget kræver lidt maling og andet medfører ekspropriationer. Følger man strækningen mod syd fra Borgergade, er der allerede i krydset ved Nørretorv muligheder. Ved at ”ofre” den forreste del af bygningen Borgergade 19, kan krydset få et naturligt vognbaneforløb, og trafikken fra Borgergade kan i egen bane sluses ud og flettes parallelt med trafikken fra Kejlstrupvej.

I krydset ved Ansvej kan der tages et par meter fra det såkaldte Søhaven, så der kan etableres en venstresvingsbane. Lige nu stopper de venstresvingende for de ligeudkørende i yderste vognbane. Resten af strækningen over Viborgbroen frem til Østergade er allerede planlagt til at få et nyt, og på tegningerne gennemtænkt forløb.

I krydset ved Cirkle K kan den sydgående trafik hjælpes ved, at der bliver to svingbaner fra havnesiden. Ligeud-banen bruges primært af bybusser, og kan derfor også bruges til venstresving. Det vil give bedre brug af højrebanen op forbi Torvecentret, hvis bilerne svingede i to baner. Det koster kun lidt maling på vejen.

Næste flaskehals er ved det tidligere Meny – nu Lidl. Det eneste supermarked i byen med egen lysregulering og fodgængefelt. Her har striberne på vejen et unaturligt forløb og de 40 dyreste meter busbane har ikke hjulpet. På sigt må Christian 8.s Vej nr. 6 derfor eksproprieres til fordel for fire baner helt frem til Trianglen. Ellers ender Christian 8.s Vej som én, lang 4-sporet trafikpølse med flaskehalse i begge ender.

Trianglen bliver med Nordskovvej det mest belastede kryds i hele kommunen, og trafikken fra Christian 8.s Vej mod Drewsensvej kan derfor med fordel ledes af det gamle jernbanespor. Det vil give plads til vognbaner nok mod syd og mod Nordskovvej.

Kører man mod nord af Christian 8.s Vej er det selvsagt nedkørslen til p-kælderen der først skal nedlægges. Og hellere i dag end i morgen. Og ellers er det primært Nørretorv, der er udfordringen. Måske man med fordel kan opdele trafikken mod Borgergade og Kejlstrupvej allerede i krydset ved Ansvej. I dag er det et virvar af krydsende biler ved Nørretorv, fordi der er ulogiske vognbaner uden en naturlig sammenfletning.

Der er sikkert andre og nok også bedre muligheder for at trafikoptimere strækningen der altid vil være trafikalt belastet – man må derfor appellere til, at kommunens trafikeksperter holder stor fokus på at optimere Christian 8.s Vej, så den ikke sander til i trafik.

Undgå ‘døde ender’ i gågaderne

Silkeborg har sine gågader strittende ud til alle sider, og har derfor også en del ”døde ender” – Søndertorv, Norups Plads, den sydlige del af Tværgade og vestlige ende af Nygade/Skoletorvet – hvor der ofte er lidt færre kunder og derfor endnu sværere for detailhandlen at overleve.

Årstidernes Arkitekter tegner lige nu på et nyt shopping miljø ved den gamle busterminal, og det må meget gerne blive uden endnu en ‘død ende’ på Fredensgade, men i stedet med sammenhæng til Søndergade.

For sammenhæng mellem de forskellige gader tror jeg, bliver en vigtig del af oplevelsen ved at besøge Silkeborg midtby. Handel Silkeborg har siden foråret 2018 haft en ny bestyrelse og senest også fået en City Manager, som har lovet at gøre alt for at rykke nye kunder til byen, og derfor er det også vigtigt, at rammerne bliver optimale.

Vi har som kunder dog stadig til gode at se effekten af Handel Silkeborgs optimering, men med nu et fast tilskud fra kommunen og måske også snart de logiske to timers gratis parkering, vil nye initiativer sikkert blive synlige inden længe …

Suppleres det så af de renoverede gågader der er på vej, bør det være muligt – trods det desværre fejlslagne Torvecenter – stadig at få Silkeborg gjort til en attraktiv handelsby. Et af fokusområderne kan, efter færdiggørelsen af Jorn Torvet og Zebra Pladsen, fx også være Skoletorvet.

Skoletorvet kan knyttes sammen med Zebra Pladsen, og på den måde også komme til at hænge sammen i en firkant med latinergaderne Nygade og Tværgade. Der har været et kommunalt forslag om at lukke mere trafik ind i Nygade og sågar i den sydlige ende af Søndergade. Et forslag der må være fremkommet under en fugtig julefrokost, da Silkeborg nu siden 1967 ellers har arbejdet på at få bilerne ud af midtbyen.

Og tiden er kommet til også snart at få bilerne helt ud af Nygade, og i stedet anvende Mejerigården til handel, butikker, street food, leg, grønne oaser og aktiviteter.

Skoletorvet bør også blive en del af fredeliggørelsen. Ved at sende trafikken rundt om Skoletorvet kan selve torvet blive sammenhængende med gågadenettet, og få langt større brugsværdi. Ved at ensrette Hostrupsgade fra Drewsensvej frem til Skoletorvet, vil der – selv med cykelsti i begge retninger og parkerede biler langs vejen – med kun én vognbane blive plads til en gang-promenade fra biblioteket, forbi Badeanstalten, Gallerie Moderne og restaurant Panorama helt frem til Nygade.

Samtidig kan Estrupsgade ensrettes mod syd op mod banegården så gennemkørsel sikres, men fordi Hostrupsgade ikke er en del af P-søgeringen, kan fx gennemkørsel af lastvogne sagtens forbydes. Og voila! Så er der sammenhæng i gaderne, og man kan gang-cirkulere i den del af byen uden at slutte i ”døde ender”.

Der skal tænkes kreativt. Kampen om kunderne er voldsomt intensiveret, og hvis vi ikke skaber virkelig attraktive og gerne ikoniske byrum, kommer Handel Silkeborgs medlemmer til alene at leve af Silkeborgs indbyggere – og det vil aldrig kunne skabe et virkeligt blomstrende butiksmiljø

Silkeborg MadMekka!

Passagen fra Bios Gård til Tværgade kunne sammen med den gamle biografsal blive et unikt område med kombineret bazar og street food.

Lad også Silkeborg få del i tidens hotte trend

I Aarhus er der skabt to successer, som vi sagtens kan lade os inspirere af. Helt tilbage i 1996 åbnede Bazar Vest, der i dag er et paradis for både gourmeten og den prisbevidste. En smeltedigel af kultur fra grønthandlerens store, eksotiske udvalg til købmandens lækre delikatesser, oliven og tapas. Et velfungerende center drevet af Byggeselskab Olav de Linde.

I august 2016 blev så den gamle rutebilstation i Aarhus omdannet til et madmekka – street food, når det er bedst. Forventningerne var 600.000 besøgende om året, men allerede et halvt år efter rundende man 1,5 millioner besøgende.

Silkeborg er ikke Aarhus – og naturligvis vil de samme to aktiviteter ikke kunne løbe rundt i en by med en sjettedel af de indbyggere, der er i Aarhus. Men måske en miniudgave af de to succeser i kombination alligevel godt kan blive en lokal succes.

I Silkeborg har vi i Tværgade en supercentralt beliggende biografsal – som ved dens opførsel i 1950 blev omtalt som Danmarks smukkeste biografteater, og nu helt uforskammet har stået ubrugt og upåagtet siden 2002.

Selvfølgelig skal man respektere Smeds ejendomsret, men med lidt vilje og initiativ kunne en kombination af Tværgade-passagen til Bios Gård sammen med den gamle biografsal blive et sandt mekka som kombineret bazar og street food.

Nogle boder kan være indendørs, og en række boder med halvtage kan placeres udendørs gennem passagen langs med salen – her ligger allerede et par små nichebutikker. Evt. kunne det lille p-hjørne bag biografsalen med tiden også indgå. I gården, der fra Nygade støder op til biografsalen, ligger den velassorterede grønthandler Mamali’s, der så naturligvis skal forbindes med resten af området.

Så mens vi venter på det forkromede, nye ‘torvecenter’, kunne dette område forbundet med Silkeborgs latinerkvarter blomstre – der er helt givet masser af ikke mindst nytilkomne danskere, som med glæde ville lægge husleje og energi i at drive en lille bod – enten som street food eller bazar. Selvfølgelig skal der lidt sanitet, strøm og en lokalplan til, men hvis viljen er der – hos både Niels Smed og kommunen som udlejere – så bør det være ren praktik.

Silkeborg har masser af studieinstitutioner og dermed masser af unge som vil flokkes om stedet. Men ta’ ikke fejl – et besøg hos Aarhus Street Food afslører gæster i alle aldersgrupper og samfundslag. Folk trækker folk til, og det vil helt sikkert blive en stor, indtægtsgivende attraktion – også i Silkeborg.

Og det er altså langt bedre at skabe gode betingelser for liv og musik i vores gader og på torve med driftige initiativer i stedet for at torvehandel og caféer skal pålægges nye og høje afgifter, der kun virker begrænsende for udviklingen – og alligevel skal betales af kunderne. Det kan og må ikke være en liberalt ledet kommunes mission at indføre nye afgifter. Tværtimod!

Her ses passagen mod Tværgade – og med biografsalen over til højre. Her kunne nemt stå boder langs salen og med nem adgang til biografsalen gennem de gamle udgange. Forrest til højre (bag muren) det lille P-område, der også vil være velegnet at inddrage på sigt.

“Men han har jo ikke noget på!”

Der var engang et bystyre, som holdt så uhyre meget af dygtige bygmestre, at de gav alle deres penge ud, for at byen kunne blive fin. Der blev bygget boldbaner, huse og tårne og bystyret købte og solgte frem og tilbage med sig selv, til folket var helt forvirret, og det så ud som om, man tjente guld på det.

I den store stad hvor de boede, gik det altså meget fornøjeligt til, og en dag kom der en udenbys bygmester, der gav sig ud for at være særlig driftig og sagde, at han forstod at skabe de dejligste projekter, man kunne tænke sig. Han ville skabe en markedsplads, som ville gøre byen kendt i det ganske land, og hvor et antal svarende til mindst halvdelen af alle landets indbyggere derfor hvert år ville besøge byen.

Bystyret klappede højt, for man ville så gerne gøre byen kendt, at man helt glemte at stille betingelser til den driftige bygmester. Men han havde sine betingelser. Først skulle byen forære ham et stort hul i jorden – lige under byens gamle torv. Her ville han lave stalde til borgernes heste, så der blev bedre plads til den store markedsplads, der skulle skabes lige midt i byen.

Den gamle diligence-plads skulle også flyttes, så markedspladsen kunne brede sig over en hel tønde land, forlangte han. Og bystyret gjorde alt, som han sagde. Hullet under torvet blev til stalde, hvor folket nu måtte betale den udenbys bygmester guld fra første minut de brugte den, og byen betalte selv mange penge for en ny belægning, efter hullet igen var blevet lukket.

”Men kunne byen så ikke bare selv have gravet det hul, og fået folkets guld som betaling”, spurgte en lille dreng. ”Shhyss!” sagde byens førstemand, ”ikke gøre den fine mand vred, for han vil gøre os kendt som den fineste by”.

Årene gik og gik og gik – og byen brugte mange penge på planlægningen af den nye markedsplads. Man fældede skove og lavede nye broer og stier ind til byen og gjorde alt klart. For snart ville byen blive kendt og folk ville strømme til og gøre alle rige. Men så en dag sendte bygmesteren et brev til byens førstemand, at han alligevel ikke ville lave en markedsplads, for stedet lå så perfekt, at han selv kunne tjene meget mere guld og rigdom ved at bygge huse til de rigeste, som alle gerne ville bo ved byens nye, flotte torv.

”Så har han jo ikke noget på”, sagde den lille dreng. ”Så har han blot fået de fine stalde midt i byen, og byens bedste område til at bygge huse”. “Men så har han jo ikke noget på,” råbte til sidst hele folket! Det gøs i byens førstemand, thi han syntes, de havde ret, og han havde jo ved sidste valg lovet folket at gøre byen til en af landets førende markedspladser. Men han havde helt glemt at stille betingelser for bygmesteren. Godt at der var længe til næste valg, tænkte han.

******************

Stor tak til H.C. Andersen for inspirationen til dette lille eventyr, som naturligvis er fri fantasi. Ethvert sammenfald med steder eller lighed med eksisterende personer beror derfor helt på tilfældigheder.

Nordskovvej kunne være løst mere optimalt …

Mandag den 27. august 2018 slog Silkeborg Byråd endelig fast, at en Nordskovvej skal gennemføres, som foreslået af embedsværket. Langt hen ad vejen er der ikke andre muligheder for politikerne end at stole på COWI og embedsmændenes vurdering – men i præcist denne sag har der dog været fremført mange argumenter for, hvorfor det ikke nødvendigvis var den bedste løsning. Og med de seneste vejprojekters lidt tvivlsomme effekter in mente, var det måske heller ikke urimelig at stille spørgsmålstegn ved løsningen.

Nordskovvej er nødvendig for den langsigtede udvikling af Silkeborg – men ét af hovedargumenterne, nemlig at fredeliggøre Havnen, er dog meget tvivlsomt om også bliver resultatet. Langt størstedelen af trafikken på Havnen er nemlig trafik til og fra resten af byen og til de mange, mange hundrede boliger på Århusbakken, Langsøskolen, sportscenter/ishockeyhal, sygehuset – og – ikke mindst – til og fra Sejs-Svejbæk.

Kun relativt få biler er gennemkørende, og den manglende tilslutning til Sejsvej er en fatal mangel i det 110+ millioner kroner store projekt. Det er meget kortsigtet ikke at tage hensyn til en stigende trafikmængde fra et så stort byområde i vækst. At forestille sig fortsat at trække trafikken fra Sejs-Svejbæk ind over havnen er ikke visionært eller fremsynet på nogen måder.

Det er dog også nævnt som en mulighed i VVM-redegørelsen at forbinde Sejsvej via en tilslutningsvej, der følger den nuværende grusvej øst for jernbanebroerne. Men det bliver afvist af COWI selv med en lidt ‘tynd’ begrundelse på kun to linjer

Der er ingen reel dokumentation for den påstand. Det er meget svært at forestille sig, hvor/hvorfor der skal placeres en støttemur på 11 meter (!) i højden, når den nye bro til Nordskovvej selv kun er ca. 5-6 meter over niveauet af Sejsvej. Her bør ‘fravalget’ af en så vigtig tilslutning helt afgjort være blevet revurderet af andre eksperter end COWI, hvis det er COWIs konklusion, der har været afgørende for den politiske beslutning om ikke at tilslutte Sejsvej.

En Nordskovvej, der nu føres ind i krydset ved Trianglen/Østerport, kan også skabe utilsigtede køproblemer, der langt overstiger de nuværende ved Cirkle K-krydset. Jernbane-køerne vil nu vokse i fire retninger, og flaskehalsen på Christian 8.s Vej ud for politistationen, vil belastes af mange tusinde biler ekstra.

Generelt burde modstanderne og andre, der stillede spørgsmålstegn ved og ændringsforslag til så stort og dyrt projekt, derfor have været mere med i en konstruktiv dialog – også når et vejanlæg griber så voldsomt ind i et så smukt og af mange elsket skovområde.

Både borgmester Steen Vindum og oppositionens leder Søren Kristensen har desværre glimret ved deres fravær i debatten, og det er ikke rigtig en politiker værdig ikke at ville tage dialogen med sine vælgere. Ved politisk at have udvist et konstruktivt samarbejde, vil flere sikkert også kunne have acceptere vejen – og det bør også betyde noget for en politiker, selv om man er valgt til at træffe beslutninger på borgernes vegne.

Og der mangler også svar på, hvad det udover de 110+ millioner koster at etablere krydset ved Trianglen inkl. ekspropriation af husene langs Frederiksberggade – samt hvad er prisen den dag, vejen skal under banen, og hele det nye kæmpekryds skal sænkes flere meter? Måske skulle man have startet projekterne i en anden rækkefølge …

Hvad er besluttet nu?

Politikernes foretrukne løsning blev den 2,4 km lange strækning, der går syd om Lillesø (Hovedforslaget – den røde linje). Hele området er habitat-område og delvist beskyttet natur, og derfor har det også krævet helt særlige tilladelser at anlægge en vej. Ved at vælge denne løsning fældes nu 7,5 ha fredsskov.

Kommunen bad deres faste ‘følgesvend’, konsulentfirmaet COWI udarbejde den nødvendige VVM-undersøgelse, og den åbnede faktisk for et alternativ med at dreje vejen ind ad Nattegalevej og Hjejlevej (Alternativ 1 – den lilla linje).

Skærmbillede 2016-07-25 kl. 12.35.15

Så ville vejstrækningen i skoven ‘kun’ være blevet på 1,3 km, og så ville lidt af den unikke natur ved banestien være friholdt, og Lillesø og dens dyreliv kunne fortsat være en del af Nordskoven. Ved denne løsning ville der ‘kun’ være fældet 2 ha fredsskov.

IMG_1464

IMG_1463

Politikerne stod dog fast på den lange strækning, der påvirker skoven mest. Der er imidlertid også udfordringer ved den alternative løsning, da den iflg. COWI kunne have betydet nedrivning af en af kollegieblokkene på Hjejlevej 50 ud for seminariet. For hvis vejen skulle nord om blokkene, ville hastigheden kun være 50 km/t, skriver COWI i redegørelsen, og man ønsker den på 60 km/t.

Men måske havde de 10 km/t været en overkommelig ‘pris’ at betale for at spare over en kilometer vej gennem 5,5 ha fredsskov? Eller måske kunne vejen have slået et blødere sving længere over mod campingpladsen, så farten stadig kunne være 60 km/t? Eller måske kunne vejen være ført bag om kollegieblokkene, så svinget ikke blev så skarpt?

Skærmbillede 2016-07-25 kl. 12.43.53

For det er endda sandsynligt at tilslutningen af Århusvej til Nordskovvej i denne alternative løsning, ville have vist sig endnu mere effektiv for trafik-flowet i byen, herunder til hospital, sportscenter, skole, Århusbakken, Havnen m.v. Og samtidig have overflødiggjort den dyre strækning med overdækning og støjskærm ind ad Tranevej.

COWI konkluderer i VVM-redegørelsen : Trafikmodelberegningerne viser, at der vil være en forbedret fordeling af trafikafviklingen ind og ud af Silkeborg midtby sydøst fra, ved etablering af enten Hovedforslaget eller Alternativ 1….. Trafikmodelberegningerne viser videre, at fordelingen af trafikken på hhv. Østergade/Århusvej og Nordskovvej ved Christian 8.s Vej er ens ved de to linjeføringer …

Det får vi nu aldrig svar på om ville være rigtigt. Det er virkelig synd for et så stort projekt, at Plan- og Vejudvalget ikke valgte at få en ’second opinion’ fra et andet rådgivende firma end COWI, der i mere end et to-cifret årti, har været ‘enerådende’ på infrastrukturen i Silkeborg. ‘Friske øjne’ skader aldrig, og det havde Nordskoven fortjent.

En ny østgående vejforbindelse ind/ud af Silkeborg er nødvendig for byens fortsatte udvikling, og den igangværende byfortætning – og så kan man altid diskutere, om der ikke var vigtigere trafikprojekter, der skulle gennemføres først.

Men når man nu ikke ville vente, havde det været et prisværdigt og flot kompromis af byrådet, at have valgt at få undersøgt tilslutningen til Sejsvej og måske også have valgt den alternative linjeføring, så strækningen i skoven kun bliver halvdelen af, hvad den nu bliver. Generelt burde politikerne i denne store sag i det hele taget have sat spørgsmålstegn ved embedsmændenes anbefaling.

IMG_1465

Skærmbillede 2016-07-25 kl. 13.00.29

Rundkørsel lige efter den nye vejbro giver mulighed for frakørsel til Sejs/Svejbæk - og især også, når man kommer fra Aarhus-siden
Det kunne fx være en rundkørsel lige øst for den nye vejbro, der gav mulighed for en nødvendig til-/frakørsel til Sejs-Svejbæk.