Baggrunden for VisionSilkeborg

Hvorfor et debatforum om Silkeborg?

Går man i helikopterhøjde, kan man godt savne en masterplan for Silkeborg – en idé, der binder alle infrastrukturelle beslutninger sammen, og ser længere frem end blot 5-10 år. Eller til næste valg.

Der er lavet trafikplaner, zebrastribet campusprojekt på Bindslevs Plads, parkeringspladser under Jorn Torvet samt Bindslevs Plads og der bygges på Søtorvet m.v. – men det er oftest individuelle projekter uden en sammenhæng, der går endnu mere på tværs af de enkelte projekter.

Silkeborg fortjener bedre. En stor overordnet plan som rækker 30-40-50 – ja, måske 100 år frem på nogle områder, så vi vil blive husket som en fremsynet kommune, der skabte det bedste for vores børn og børnebørn – de er jo bedste vi har, så det giver god mening!

Der vil givet være en masse af ideerne på denne hjemmeside, som enten overlapper hinanden, ikke kan lade sig gøre pga. økonomi og tekniske udfordringer og sandsynligvis også lovmæssige udfordringer.

Det er slet ikke afgørende. Ideerne er kun til for at skabe nye ideer til en overordnet og langsigtet plan for Silkeborg – og derfor hver gang vi får råd til et nyt projekt – så er det et led i en større plan og til sidst hænger det hele så meget bedre sammen.

Lige nu laver vi lidt her og lidt der – uden det hænger sammen overordnet set, og derfor skal noget også laves om. Det er spild! Selvfølgelig vil nye generationer også få nye ideer og tilpasse planen – sådan er dét. Det er hele drivmidlet for en levende by.

Kommunen har givet forspildt en del chancer gennem tiderne. Det kan vi ikke ændre på. Sådan vil politik også være. Der er truffet kortsigtede beslutninger som gør, at vi på sigt har spildt penge, mistet muligheder – og muligvis tabt omsætning, turister og arbejdspladser.

Det havde fx nok været bedre, hvis Mascot ikke var flyttet til Ikast-Brande kommune, fordi Silkeborg ikke kunne finde plads til virksomheden ved motorvejen. Det havde sikkert også været bedre for os, hvis ‘bysbarnet’ Lars Larsen havde beholdt sit hovedkontor her i byen og ikke flyttet det til Aarhus. Og hvis vi havde skabt rammerne til hans kæmpelager, så det ikke blev bygget i Tørring. Vi har da fx en Mads Clausensvej – kunne vi så ikke også godt have givet ham en Lars Larsens vej inden han døde?

Vi kan ikke ændre det skete. Men vi kan stå sammen om at give beslutningstagerne i vores dejlige by så meget gennemtænkt inspiration, at de går i den retning, som de fleste gerne vil. For vi skal have respekt for, at de politiker vi selv har valgt, også er dem, der bestemmer. Vi skal blot guide dem lidt undervejs. På nogen måder er politikerne kommet lidt langt væk – måske fordi kommunen er blevet så stor.

Og nej – det er ikke for at glemme ’udkanterne’ af kommunen, at indholdet på denne hjemmeside primært er noget ’indenfor byskiltene’. For hvis Silkeborg by som centrum og metropol i kommunen bliver trukket op i gear, kommer det også resten af kommunen til glæde og gavn. Spreder vi fra starten alle ressourcer ud over det hele i demokratiets navn, bliver laget for tyndt og alt går til spilde.

Men selvfølgelig skal der også være kultur, sportshaller, skoler, gode veje og cykelstier i de mindre byer i kommunen – det er slet ikke dét, dette her drejer sig om – lad os sætte os ud over de snævre hensyn, og se det hele lidt mere overordnet. Lad os holde fokus der, hvor vi kan gøre en forskel på den lange bane.

Det er formålet med VisionSilkeborg – så sig også din mening. Og vær konstruktiv og fremadrettet. Man må godt kritisere evt. løsninger i byen, men helst kombineret med et forslag til alternativ løsning. Og sidst – men ikke mindst – husk at du skal læse indholdet på denne hjemmeside som den brainstorming, det er tænkt som.

Der er ikke her tænkt på ’færdige løsninger’, men udelukkende meninger, ideer, forslag, hjemmelavede skitser og billeder – alt sammen blot til inspiration for at vi kommer videre. Husk at klikke på kort/billeder, hvis du vil se dem større.

Flere har spurgt – og nej, jeg arbejder IKKE undercover for noget eller nogen – hverken politiske partier, kommunen eller erhvervsinteresser. Og jeg kender ikke nogen ejendomsudviklere eller bygherrer. Jeg er blot ikke en offentlig kendt (eller partipolitisk) person, og synes derfor min person er uinteressant i forhold til en evt. god debat.

Der har i debatten i Silkeborg ofte været meget personfnidder, som har overskygget det det konstruktive og visionære, når man går mere efter manden end bolden. Derfor valget af navnet VisionSilkeborg som den primære ‘afsender’ – det handler om visionen og ideerne og ikke om personerne.

Derfor er det også sjovere at diskuterer løsninger end personer efter min opfattelse – så skriv gerne om dine ideer her på siden eller på Facebook – og like og del gerne på Facebook. Jo flere vi er, jo mere ‘valide’ er synspunkterne, og jo ‘højere’ taler vi.

Rigtig go’ fornøjelse,
med lokale hilsner

Kim Dyrholm
VisionSilkeborg

Evt. kommentarer med nedladende indhold, eller useriøst rettet mod enkeltpersoner, kan blive slettet.

Byens baggårde

Det er en tendens – ikke kun i Silkeborg – at større byer fortættes i disse år. Der er tusinde af ubrugte kvadratmetre helt ”down town” i de fleste byer, og det styrker en bys kulturelle muligheder og handelsgadernes overlevelse, at få flere mennesker samlet i byerne.

Boligminister Kaare Dybvad (S) anbefaler, at man ser på ekstra etager på eksisterende bygninger samt baggårde for i bymidter at skabe bl.a. flere almene boliger. Mulighederne ligger i at bygge højere, tættere og se på spildte arealer som fx p-pladser og baggårde. Og gerne i en kombination af ejer- og lejelejligheder, ungdoms- og ældreboliger samt almene boliger, så der bliver diversitet og en mangfoldighed til at drive byens liv.

Ingen ved, hvordan biltrafikken ser ud om 20-30 år – om vi har eldrevne sko på fødderne, eller transporteres i luftbårne kabiner – så vi er nødt til at indrette os efter den virkelighed, vi kender. Det betyder dog ikke, at parkerede bilerne skal brede sig ud over nogle af de mest attraktive arealer, men at vi i højere grad skal ”stable” biler i både kældre og p-huse. Der findes i dag en række muligheder for modulbyggede p-huser, der kan stilles op relativt billigt, og derfor let kan pilles ned igen, hvis der i fremtiden ikke er brug for dem.

I det tidlige forår 2020 stødte jeg på Jorn Torvet ind i Hans Okholm, formanden for Plan- og Vejudvalget. Vi fulgtes af hen over torvet, og gik gennem smøgen ved siden af føtex. Her ligger en række grimme, nedslidte og dårligt udnyttede baggårde. På alle måder en ucharmerende bagside af ellers dejlige butikker som fx Kælderslagteren.

Turen fortsatte langs bagsiden af det meget nedslidte føtex og hen over butikkens kaos af en p-plads og gennem den lille smøge ud til Søndergade. Gennem porten ved Admiralen, og ind i den kæmpestore og dårligt udnyttet baggård i karréen mellem Markedsgade, Tværgade, Nygade og Søndergade. Her er kæmpe muligheder for udvikling – boliger, der sikrer byen liv, og parkering i højden, så pladsen udnyttes optimalt. Det samme er der i Mejerigården lige på den anden side af Nygade, og sidst – men ikke mindst – i Bios Gård.

Jeg har et andet sted skrevet om, at jeg synes den vestlige og nordvestlige biltrafik skal parkeres i p-hus i Bios Gaard (og også gerne ved banegården), mens trafikken fra nordøst, øst og syd skal ned i p-kælderen under Fredensgård – med forbindelse til parkeringen under Jorn Torvet. Derefter skal indkørslen på Rådhusgade lukkes – den er TOTAL fejldisponeret og ikke mindst fejlplaceret på den mest attraktive adgang mellem handelsgaderne og den kommende søfront samt den store, nye Museum Jorn.

Lad Silkeborg vokse – tættere og højere, så byen udvikles og ikke afvikles. Vi vil få en markant og flot skyline fyldt af liv og mange mennesker i bynære boliger langs Christians 8.s Vej med høje huse på Borgergade/Søhaven, Papirtårnet, det arkitektonisk flotte Søtorvet, Fredensgård og høje huse ved Sønderport/Nordskovvej.

Plant et træ. Eller to.

Flere byer har en nedskrevet politik om træer i bybilledet. I Aarhus skal der fx plantes to nye træer for hvert ét, der fældes i byen. Silkeborg har en vision om, at der skal være skov/grønt område max 500 meter fra alle boliger. Det bliver flere steder opfyldt ved, at vi heldigvis har så meget ”naturlig” natur, men ser man på midtbyen, og mange af de nye boligområder, står det sløjt til med nye træer.

Jeg har før efterspurgt ”erstatning” for de mere end 150 træer, der er fældet på Søtorvet, og også for den række store, flotte træer, der blev fældet på Søndertorv for at lave Danmarks mest overflødige busbane. Med lidt kreativitet kunne man endda her have lagt fortov og cykelsti inden for træerne, og undgået at fælde dem. Men dengang lovede Carina Nørlund Andersen fra Silkeborg Kommune (MJA 1. juni 2016), at de ville blive erstattet med nye træer i midterhellen ud for Søndertorv – det er dog aldrig sket?

Tidligere borgmester Jørn Würtz har i Midtjyllands Avis også efterlyst flere træer – fx ved indfaldsvejene og langs ringvejene. Selv forstår jeg heller ikke, at der ikke er træer langs Vestre Allé – allé betyder vej med træer på begge sider, og på den strækning er der god plads til dem. Og i de fleste rundkørsler ville et stort bøgetræ pynte.

Jeg ved godt, at vi har mange ”naturlige” træer tæt på byen, og der også er plantet nogle små af slagsen på Jorn Tovet, på Zebra Pladsen, og snart i gågaderne, men jeg savner en decideret politik der sikrer, at der også er masser af bytræer til de kommende generationer.

Det betyder i min optik også, at man skal beskytte de grønne områder, der allerede er på de arealer, der udlægges til nye boliger. Derfor er jeg principielt enig med bl.a. byrådsmedlem Peter Sig, når han opponerer mod at et areal med fredsskov i Astrid Lindgren-kvarteret ved Øster Bordingvej skal ryddes for at bygge boliger. Jeg kender ikke detaljerne i den sag, og selvfølgelig kan noget skov ”ligge i vejen”, men som udgangspunkt må ejendomsudviklerne gerne lægge sig i selen for at integrere grønne arealer i nye boligprojekter.

Vision Silkeborg fik en mail fra Finn Birkjær, hvor han kom med en idé om, at der indsættes en betingelse for beplantning i alle nye boligområder, på samme måde som der er regler om fx bebyggelsesprocenten. Det kunne være at en vis procentdel af udeområdet skulle etableres med et antal store buske eller træer af en vis højde, udregnet pr. ny bolig. Det kunne være på den enkelte matrikel, eller samlet som et grønt område i bebyggelsen. På den måde vil man sikre, at Silkeborg også fremover er en grøn by midt i naturen.

Og så bør kommunen blive bedre til at bevare de træer, vi har i midtbyen – der er flotte træer på Frederiksberggade, Aarhusbakken og langs Søvej – som gerne skal forblive, når den nye Søfront etableres. Og der kunne også have været flotte træer på Borgergade, hvis ikke en eller anden havde fået den skøre idé at skamklippe træerne firkantede. Et gratis forslag til omgående besparelse på kommunens pressede budget!

Efterår er lig med plantesæson, og der er masser af steder Silkeborg Kommune kan og bør plante mange nye bytræer – det er bare med at komme i gang. Lige nu.

Viborgdæmningen

Siden 1854 har Silkeborg midtby og Alderslyst været forbundet med en dæmning tværs over Langsøen. I daglig tale benævnt Viborgbroen, men reelt er det primært en dæmning. Den er gennem årene blevet udvidet i bredden af flere gange, og også drejet lidt fra den oprindelige retning. Og skal snart omlægges/udvides igen, når vejen – som faktisk også på den strækning hedder Christian 8. s Vej – skal lægges tæt ind til det nye, flotte byggeri på Søtorvet.

Det midterste stykke af dæmningen – en strækning på ca. 5-7 meter – er dog en slags meget lav bro, da der her er mulighed for gennemsejling under vejen med kajakker, kanoer og lignende små både. Men kunne det ikke være flot – og en slags symbolsk forening mellem to store bydele – at man ved omlægningen af vejen lavede en mere regulær og arkitektonisk flot Viborgbro på en strækning over måske 30-50 meter.

Vi har allerede en, snart to, meget flotte broer over den østlige ende af Langsøen ved Silkeborgmotorvejen/Østre Ringvej, og det kunne derfor være perfekt at trække lige så høj arkitektur ind til midtbyen.

En bro vil også give mulighed for bedre/større gennemsejlads mellem de to dele af Langsøen, og det vil blive et sted, hvor der er plads til at kunne fiske. Måske kan der opsættes bænke med ryggen mod trafikken, hvor man kan sidde og se ud over søerne – trods vejen er lidt trafikbelastet og der er meget støj.

En flottere og større gennemsejling vil også være endnu en oplevelse på den blå variant af den nye ”Silkeruten” rundt om Silkeborg. Hvis der er negative biologiske konsekvenser ved at udvide åbningen mellem de to halvdele af Langsøen, skal det selvfølgelig tages i betragtning, men det vil løfte helhedsindtrykket af midtbyen at lave en rigtig bro.

En bro vil dermed også blive endnu et flot, visuelt element i det store løft af Havnen og ikke mindst Søfronten langs Søvej/Søgade, som skal ske i de kommende år. Hele det store projekt skal ved at ændre p-pladser til grønne og aktive områder, og gøre opholdet ved Havnen og Langsøen mere attraktivt og børnevenligt med plads til leg og aktiviteter. Det bliver et kæmpe løft for Silkeborg by, når planerne realiseres, og det vil styrke byens image som en grøn by midt i Danmarks dejligste natur.

Og Silkeborg bør også skabe plads til et antal husbåde. Fx kunne der i Langsøen nedenfor Papirfabrikken/Smedebakken skabes et meget attraktivt miljø til 5-10 husbåde, og det er helt sikkert en boform, som vil gøre Silkeborg ekstra attraktiv som tilflytterby, og som vil skabe en del omtale.

Og det vil da være fantastisk at sidde på dækket af sin husbåd med et glas rosé, og se aftensolen gå ned over en rigtig Viborgbro.

Den nuværende gennemsejling/bro set mod vest

Vindums motorvejsholdning bør ændre sygehusstrategien

Helt uforståeligt bakker borgmestrene i Viborg og Silkeborg op om en linjeføring af Hærvejsmotorvejen langs rute 13. Viborgs borgmester Ulrik Wilbek ønsker en motorvej fra Viborg til ”metropolerne” Thorning og Engesvang fremfor en sydgående linjeføring, der sikrer motorvej til Silkeborg og Aarhus.

Borgmester Steen Vindum ønsker også en nord/syd motorvej til at køre langt vest for Silkeborg på samme måde, som han ønskede Silkeborgmotorvejen placeret ude ved Voel. Han burde ellers nu vide, hvad en bynær motorvej betyder for Silkeborg. Ved at foreslå en linjeføring ude midt på heden risikerer begge byer endda nemt at tabe, hvis landspolitikerne så i stedet lader motorvejen gå over Herning.

Vejdirektoratet har undersøgt otte linjeføringer for en Hærvejsmotorvej i det midtjyske, og fremlagt dem i februar 2020. Den der er døbt Ø2 (den lyserøde/magenta-farvede på kortet) rammer fra det sydlige Jylland ind i Herning/Silkeborgmotorvejen vest for Pårup, følger den eksisterende Silkeborgmotorvej mod øst, og derefter mod nord forbi Sejling og Kjellerup til øst for Viborg og videre nordpå i Jylland. Altså parallel med rute 52 mellem Silkeborg og Viborg.

Den linjeføring vil som et Kinderæg give hele tre ting: Viborg og Silkeborg får motorvej mellem byerne til aflastning af rute 52, begge byer får motorvej mod syd og nord i Jylland, og Viborg får direkte motorvej til Aarhus, som aflastning af rute 26.

Hvis det ikke i sig selv er nok, så er de klare trafikfakta som følger (november 2019):

Antal biler i døgnet på rute 13 syd for Viborg: 6.528

Antal biler i døgnet på rute 52 nord for Silkeborg: 14.521

Og faktisk kan denne kun 27 km delstrækning Ø2 anlægges helt uafhængigt af det øvrige Hærvejs-projekt. Man kan sagtens starte med et midterstykke. For udfordringen er ikke blot den enorme trafikbelastning for Viborgs og Silkeborgs pendlere på rute 52, men er også dybt alvorlig for Silkeborgs borgere. Flere timer dagligt er trafikken på rute 52 så intens, at det tager en ambulance op mod 40 minutter at nå frem fra Silkeborg til Viborg Sygehus, som i dag er akutsygehus og fødeklinik for Silkeborg.

Derfor må Steen Vindums fravalg af linjeføring Ø2 mellem de to byer betyde, at Silkeborg skal anbefale regionen, at man i stedet anvender Skejby eller det kommende sygehus i Gødstrup til at betjene Silkeborg. Med en gennemsnitsfart på kun 120 km i timen på de to motorvejsstrækninger til Skejby og Gødstrup, kan den ambulancetur gøres på kun henholdsvis 24 og 26 minutter – altså markant hurtigere end at komme til Viborg blandt ca. 15.000 biler på rute 52.

Holstebro fik en ”trygheds-motorvej” til Gødstrup pga. Holstebro Sygehus fik sine funktioner flyttet dertil. På Holstebromotorvejen kører der syd for Holstebro endda kun 10.900 biler i døgnet. Samme ”trygheds-argument” må derfor gælde for Silkeborg, hvis byen fortsat skal bruge Viborg Sygehus. Vejdirektoratet har indtegnet Ø2-linjeføringen – det er bare at bakke den op.

De lokale politikere med Vindum i spidsen bør på samme måde som Holstebro sikre silkeborgenserne den kortest mulige transporttid til sygehuset.

Se Vejdirektoratets linjeføringer her

© Vejdirektoratet. Kortet viser de forskellige linjeføringer. Linjeføring Ø2 er den lyserøde/magentafarvede nord for Silkeborg.

Engang til maj …

Det er midt i maj denne 2. pinsedag 2027, og allerede varmt som en sommerdag, da jeg på cykel er på vej ind i Silkeborg fra nord. Krydset ved Ansvej er forvandlet til en storslået ‘port’ til Alderslyst med punkthusene i Søhaven, og den nye 7-etagers hjørneejendom, hvor der engang var sparekasse. Jeg ser de mange, der nyder solen i den lille park nedenfor de tre punkthuse, og hører folk snakke og grine fra de mange søvendte terrasser.

Jeg fortsætter over Viborgbroen, der midt på er blevet en rigtig bro, som man kan sejle under, og har givet indkørslen til midtbyen et mere markant udtryk. Jeg kan se den nye, grønne Søfront strække sig foran Rådhuset, og der er allerede hundredevis af mennesker, der solbader, kaster frisbee og er på paddleboard på søen.

Til venstre står C. F. Møllers gennemarbejdede bygningskompleks Søtorvet. Jeg svinger mod Papirtårnet, hvor der i dag er rundvisning på toppen, og terrasserne er fyldte med familier i gang med pinsefrokost. Jeg trækker cyklen langs åen, hvor caféerne på begge sider er fyldt godt op med glade mennesker, der nyder et glas kold rosé. Den flotte park på Søtorvets ‘1. sal’, der med en bro over Christian 8.s Vej er forbundet til den nye Søfront, har her på å-siden store trapper, der er fyldt med unge mennesker, der hygger i det gode vejr.

Da jeg når Langebro, åbner det nye, store torv sig – Drewsens Plads, hvor statuen af Drewsen har fundet sin rigtige placering, efter det gamle torv blev til Jorn Torvet. Her kan grundlæggeren af byens papirfabrik stå ved indgangen til sit livsværk og skue over mod ‘Hjejlen’, som han blandt meget andet i Silkeborg også var initiativtager til.

Jeg sætter mig på cyklen og svinger op mod Sønderport. Vejen er blevet mere rolig efter Nordskovvejen åbnede for 6 år siden, og jeg passerer under den flotte gangbro, der forbinder pladsen foran kirken og Fredens Gård medMuseumshaven. Broen var en ‘kompensationsgave’ fra A. Enggaard, fordi han i 10 år lod det gamle Torvecentret forfalde.

Fredens Gård er byens nye byrum, hvor det spændende gårdmiljø konstant emmer af musik og events ved street food-området. Og det hele omkranset af lejligheder, ældre- og ungdomsboliger, butikker og caféer – og en velbesøgt udsigtsrestaurant på 24. etage i Fredens Tårn.

Den røde ejendom lige efter Lidl er fjernet, så trafikken fik løst flaskehalsen, og bragte den meget smukke, tidligere politistation tydeligere frem. I dag er huset et livligt og velbesøgt kultur-, musik- og borgerhus.

I byens mest trafikerede kryds er letbanen til Aarhus blevet hævet over vejen og de høje, gule lejlighedsbygninger med grønne tage, harmonerer flot til den 8-etagers karréejendom i træ med almene boliger på modsatte hjørne ved Jernbanevej.

Jeg hopper af og snupper en hotdog ved pølsevognen, mens jeg ser ud mod de nye kontor- og lejlighedsbygninger, der skyder i vejret på det gamle baneterræn, hvor Drewsenvej nu er ført under banen over til Dalgasgade. Her i forårsvarmen glædes jeg over at bo i en naturskøn, visionær by med politikere, der forstår, at kun diversitet og udvikling får Silkeborg til at leve.

Viborg kan vinde det hele – til gavn for Silkeborg

Kim Dyrholm kender om nogen vejen mellem Viborg og Silkeborg. Han har pendlet siden 1990. Da tog turen 30 minutter. Nu tager den 50. Foto: Morten Pedersen.

AF: OLE BJÆRGE

Publiceret

Kim Dyrholm kender om nogen vejen mellem Viborg og Silkeborg, for han har pendlet mellem de to, store midtjyske byer i næsten 30 år. Han forstår ikke, hvorfor politikerne i Jylland ikke slås for at gøre rute 52 til en motorvej.

Viborg-Silkeborg: I flere årtier har Kim Dyrholm boet i en dejlig villa tæt på Lyngsø i Silkeborgs sydlige del. Smukt er der. Lige så glad for sin bolig han er, ligeså glad for sine arbejdspladser i Viborg har han nu været i næsten 30 år.

– Jeg har pendlet mellem Silkeborg og Viborg siden 1990. Da jeg begyndte, kunne jeg klare turen på 30 minutter. Nu tager den 50. Altså 20 minutter mere hver vej, siger Kim Dyrholm og føjer til:

– Jeg tror ikke, at jeg har overhalet én eneste gang i et år. Det er umuligt. Kommer man til at køre bag et lastvognstog, der kører 62 kilometer i timen, ja, så gør man det samme hele vejen

Kim Dyrholm er en flittig debattør i sin hjemby Silkeborg, og han er bagmanden bag Vision Silkeborg, der er en privatdrevet debatside om især Silkeborg bys trafikale og infrastrukturelle udvikling.

Han forstår ikke, hvorfor politikere i Viborg og andre steder i Jylland ikke kan se det fornuftige i at satse på at gøre rute 52 mellem Viborg og Silkeborg til en motorvej.

– For mig at se vil det løse mange trafikale udfordringer for Viborg. Det vil gøre vejen til Silkeborg lettere, men nok så vigtigt er det, at det vil gøre vejen mellem Viborg og Aarhus meget bedre. Allerede i dag kører rigtig mange over Silkeborg, når de skal fra Viborg til Aarhus og omvendt, siger Kim Dyrholm.

En begyndelse

Ideen om en motorvej mellem Viborg og Silkeborg er ikke ny. Den kom Vejdirektoratet på allerede for flere år siden. Vision Silkeborg bragte den senere på banen, og endelig greb det radikale midtjyske folketingsmedlem Andreas Steenberg ideen for halvandet år siden.

Samlet set er tanken, at en motorvejsstrækning mellem Viborg og Silkeborg kan være begyndelsen til Hærvejsmotorvejen.

– Jeg fortår ikke helt, hvorfor Hærvejskomiteen er så ivrig efter at få Hærvejsmotorvejen så langt mod vest. Der er jo intet derude, og i mine øjne vil det aldrig være til Viborgs fordel, at vejen kommer til at gå stort set langs den eksisterende A13, siger Kim Dyrholm.

Han mener nemlig, at hvis Hærvejsmotorvejen kommer til at forløbe langs med A13, så vil Viborg stadig have dårlige veje til Aarhus og Silkeborg.

– Der vil gå mange, mange år, før der så bliver penge til at forbedre A26 og rute 52, siger Kim Dyrholm og føjer til:

– Debatten om linjeføringen af Hærvejsmotorvejen nord for Viborg og syd for Silkeborg kan man altid tage. En motorvej langs med rute 52 mellem Viborg og Silkeborg betyder intet for, hvor sammenfletningen syd for Vejle og syd for Aalborg skal placeres.

Medvind

Borgmester Ulrik Wilbek kunne forleden fortælle, at en række jyske borgmestre netop har stillet sig bag Viborgs ønske om, at pengene til en Hærvejsmotorvej skal graves frem nu.

Støtten fandt Wilbek også i Silkeborg hos sin borgmesterkollega og partifælle Steen Vindum.

– Vi støtter fuldt ud Viborgs ønske om en Hærvejsmotorvej, og vi ønsker den placeret langs med rute 13. Umiddelbart ønsker vi ikke, at rute 52 gøres til en del af Hærvejsmotorvejen. Vi er bange for, at det vil bremse vores muligheder for udbygge Silkeborg i mange år. Byens muligheder for at vokse ligger nord for byen, siger Steen Vindum og føjer til:

– Helt udelukke tanken vil jeg dog ikke. Det vil blandt andet afhænge af, hvor hurtigt man kan komme i gang.

Ulrik Wilbek siger:

– Silkeborg og Viborg har den samme førsteprioritet med hensyn til linjeføringen. Jeg fornemmer en politisk vilje i Folketinget til, at der skal ske noget, og jeg mener også, at den mest realistiske linjeføring er langs med A13, siger Ulrik Wilbek, der dog understreger, at Folketinget har bevilget penge til undersøgelser, der også inddrager en linjeføring langs med rute 52.

I sin bil mellem Silkeborg og Viborg sidder Kim Dyrholm dagligt og undrer sig over de politiske prioriteringer.

– Jeg forstår dem ikke, og jeg tror simpelthen ikke, at Ulrik Wilbek helt er opdateret på trafiktallene. De viser tydeligt, at rute 52 er stærkt belastet af trafik. Mellem Silkeborg og Skægkær lige nord for Silkeborg kører der dagligt 15.000 biler. Det er flere, end der kører på motorvejen mellem Silkeborg og Herning, og det er dobbelt så mange biler, som kører på A13 syd for Birgittelyst, siger Kim Dyrholm.

Da Andreas Steenberg i sommeren 2017 luftede ideen om en Hærvejsmotorvej mellem Viborg og Silkeborg, greb flere politikere ideen.

Blandt andre Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen. Han sagde den 5. juli 2017 til Midtjyllands Avis:

– Umiddelbart kan jeg sagtens se potentialer ved at lade parallelmotorvejen (Hærvejsmotorvejen, red.) gå fra Give til Pårup. Derfra videre ad den eksisterende motorvej til Silkeborg nord, hvorfra den fletter ud og fortsætter mod nord og vest om Kjellerup og videre øst om Viborg til området nord for Hobro.

Kim Dyrholm vil i sagens natur gerne forkorte sin daglige transporttid.

– Det vil jeg naturligvis gerne, men det mest afgørende er egentligt det samfundsøkonomiske. Kommer Hærvejsmotorvejen langs med A13, så skal der senere ofres milliarder på at forbedre rute 52 og A26. Den udgift slipper man delvis for, hvis man lader Hærvejsmotorvejen gå langs med rute 52, siger Kim Dyrholm og føjer til:

– Endelig forstår jeg ikke, hvorfor byerne Hobro, Viborg, Kjellerup, Silkeborg, Billund og Vejle ikke kan se fordelen i at blive bundet sammen i stedet for, at en motorvej så at sige skal anlægges ude på Lars Tyndskids mark.

Husbåde i Silkeborg

Silkeborg midtby fortættes i disse år. Det er dejligt at se boliger af alle slags skyde op, hvor der før kun var p-pladser og et forfaldent butikscenter. Koncentrationen af mange flere mennesker ”downtown” Silkeborg, vil give bedre grundlag for butikker, caféer, restauranter, kultur og events til glæde for os alle.

De nye boliger bliver både leje- og ejerboliger, og i Fredens Gård er der også planer om ungdomsboliger, og man kan håbe, at der også bliver plads til almene boliger. Det er vigtigt at blande boligformerne, så byens liv bevarer en høj diversitet. En boligform, der dog endnu ikke er nået til Silkeborg, er husbåde. Mange byer har udnyttet deres tidligere industrihavne til at lave liggepladser til husbåde, men med Silkeborgs rigdom af søer og skov, vil det være oplagt at lave endnu mere attraktive pladser til dem, der ønsker den boligform.

Det kan fx være i Remstrup Å modsat Indelukket, hvor den kommende bro til ”Silkevejen” vil give adgang til byen, langs Trækstien på Ansvej eller nedenfor Papirfabrikken – eller måske langs en bro eller landtange, der skabes i den vestlige ende af den nye Søfront.

Det er klart, at vi ikke skal plastre alt vand til med husbåde – så måske blot en lille koloni på max 10-20 både i alt. Husbåde er oftest bygget uden, at de decideret kan sejle, men ligger blot fastforankret og tilsluttet kloak, vand, el m.v. – og der betales pladsleje til kommunen.

Som nævnt er det mest i tidligere havne, at der i dag ligger husbåde, men Skanderborg har dog tidligere arbejdet med en lokalplan om husbåde i Lillesø, og det er alene kommunen, der skal tage stilling til at oprette liggepladser.

At bo i en husbåd er en anderledes boform – ud over det helt fantastisk beroligende det er at have udsigten til vand, så er der også en charme ved, at man kan høre det knirke lidt og mærke gulvet vippe. Mange af de steder, der er husbåde i Danmark, er der ligefrem ventelister, så det er klart en boform, der tiltrækker mange. I Kolding har man i en ny bydel planlagt 15 husbåde, men der var hurtigt skrevet over 100 interesserede op.

Husbåde til beboelse eller erhverv skal registreres i Skibsregisteret, og finansieres typisk gennem et bådlån. Der findes dog ikke offentlig tilgængelige tal på, hvor mange husbåde, der er registreret i Danmark. Nogle husbåde er ombyggede skibe, mens andre blot er flydende lejligheder. Det vil være oplagt, at man ved etablering af et husbåd-område i Silkeborg, stiller krav til størrelse, materialer m.v. – måske endda have krav om anvendelse af bæredygtige materialer, så det at have en husbåd i Silkeborg bliver noget helt særligt, som vi som outdoor og natur hovedstad også kan blive kendt for.

Husbåd i Mamrelund , Hvide Sande (Ringkøbing Fjord)

Søfronten, Museum Jorn, Havnen og alt det andet …

Generelt

En opgraderet havne- og søfront vil øge interessen for Silkeborg og dermed ikke mindst styrke handelslivet, der i Silkeborg som i andre byer lider under konkurrencen fra bl.a. nettet.

Kun ved at skabe oplevelser og have et bredt udbud, kan Silkeborg overleve som væsentlig handelsby, efter planen om et stort bycenter desværre er opgivet.

Det er lidt et paradoks, at Silkeborg ligger i den smukkeste natur, og man alligevel stort set ikke kan se hverken skov eller vand fra gågaderne. Et af de steder man virkelig kunne have bragt naturen og handlen i gågaderne sammen var via Rådhusgade, som man desværre – kortsigtet og visionsløst – valgte at bruge som indkørsel til p-kælder. Denne p-adgang vil – sammen med en manglende Drewsensvej Vest – desværre fortsat sende tusindevis af biler ned af disse kringlede gader langs søen.

Den bedste mulighed for at ‘bringe søen sammen’ med gågaderne, er nu at få flyttet den store TDC datacentral væk fra en af områdets bedste beliggenheder, og dermed få plads til at åbne ned til søen, så området kan bruges anderledes end i dag. For det er logik, at de fantastiske områder ved Langsøen ikke fremover skal bruges til at tusinde af parkerede biler hver dag står og ‘glor’ ud over søen.

En anden, og meget oplagt idé til at skabe flere områder med miljø ved vandet, og større sammenhæng mellem midtby og Havnen, havde været at tænke en kanal fra foden af vandfaldet ved Havnen og over til Langsøen under Christian 8.s Vej, ind i projekt Søtorvet.

Det ville have åbnet for en helt ny ’søfront’, der kunne kombineres med et Museum Jorn og/eller for sejlads til og fra den vestlige del af Langsøen, foruden flere caféer, streetfood m.v.

Museum Jorn

Mange taler for at bevare det bestående, men bortset fra det unikke gulv i det nuværende museum, er der ikke meget at bevare. Så hvis pengene kan skaffes, giver det god mening at bygge nyt, og det vil helt givet tiltrække en mangedobling af det nuværende besøgstal.

Personligt vil jeg godt have museet placeret cirka hvor det nuværende Kvickly-kryds er, når Christian 8.s Vej bliver lagt længere mod øst. De meget store punkthuse, der opføres på Søtorvet vil blive ret bastante at se på, og kunne derfor med fordel blødes op, ved at de fungerede som ’bagtæppe’ for et nyt museum.

Parkeringen kan dog blive en stor udfordring ved denne placering, men kunne måske løses med kælder under museet, eller under det parkeringshjørne, der er øst for rådhuset. En anden placering for museet er på p-pladsen vest for rådhuset, men her vil det ikke på samme måde kunne skille sig ud fra de mange bygninger bagved. En tredje mulighed var selvfølgelig præcist dér, hvor rådhuset ligger – byg et nyt, samlet rådhus ved motorvejen, og lad så det nuværende ‘knap så pæne’ rådhus vige for et smukt museum.

Uanset placeringen af museet, bør der tænkes i et nyt gadenavn. Vi har i dag i Silkeborg udelukkende en lille villavej med 30 halvfjerdser-villaer i Balle, der bærer navnet Asger Jorns Vej. Når den nye vej over Viborgbroen er etableret – og gerne med opstammede træer i begge sider – kunne denne strækning med fordel blive til Jorns Boulevard. Der er ingen, der har adresse på strækningen, så det er problemfrit at skifte navnet, og museet kunne få adressen Jorns Boulevard 1.

Bypark

Jeg synes det er for snævert, at tale om en park på p-områderne langs søen. Jeg har tidligere foreslået, at man også inddrager Odden i projektet, da det lille 2,6 km2 område ligge lige akkurat midt i byen.

Her skal vi så ikke lave naturstier og naturbevarelse i gængs forstand – her har vi i stedet muligheden for at skabe en bypark, et planlagt anlæg, som kan rumme alt, og være samlingssted for byens borgere i alle aldre. Jeg har tidligere ubeskedent sammenlignet projektet med den meget gennemførte Central Park i New York, hvor man også har skabt en bypark – begge steder har en unik placering i hver deres by, og der er på Odden en enestående natur med skov og vand som grundlag for en velanlagt bypark (et anlæg).

Det er kun ganske lidt af ’kanten’ af Odden, der er reelt skov, og den skal selvfølgelig bevares. Resten er plantage (plantede grantræer i lige rækker), som uden tårer kan fældes, og så kunne der graves vandløb igennem, anlægges kunstværker, springvand, bassiner til modelskibssejlads, etableres en restaurant på Oddens ’næse’, være (sydvendt) søbad og trimmede græsplæner til solbadning, boldbaner til fodbold, volley og basket, iskioske, tennisbaner, hundetoiletter, løbestier til joggere, robådudlejning til de forelskede etc. etc. Når det er isvinter, er der skøjteløb og måske også langrend.

Dette luftfoto fra 1991 viser tydeligt, hvor få træer på Odden, der er ’skov’, og hvor mange træer der er plantede plantage-grantræer, og dermed ikke i samme omfang ‘bevaringsværdige’.

Det vil være nemt at komme til med bil fra både Vestergade/Kalgårdsvej (bag kirkegården) med en udvidet parkering og fra begge sider af Sønder Ringvej – ligeledes med udvidet parkering, så man kan tage til Silkeborg for at besøge Odden.

En ny 300 meter gang-/cyklebro fra ’næsen’ til Engsvinget (ved Sølystvej) på nordsiden af Langsøen, vil sammen med stibroen fra Hostrupsgade gøre hele området til en fantastisk central bypark for alle silkeborgensere.

Søbad

Hvis det lykkes at forbedre vandkvaliteten i Langsøen, er et bynært søbad en charmerende tanke. Jeg tror dog det stadig vil være mere velegnet at bruge Odden til søbad, hvor der er mulighed for at lave plæner til solbadning, og hvor badet kan blive sydvendt.

Det udelukker ikke, at søfronten kan bruges rekreativt, men jeg tror ikke, man skal forestille sig området med mange nye caféer og restauranter m.v., da der er lokaler nok i gågaderne, som skal fyldes op først.

Sigtelinjer

Som nævnt har man forspildt den største mulighed for at bringe gågader, Jorn Torvet og søen sammen, ved en fejldisponeret indkørsel til p-kælderen. Det skulle klart være løst ved at skabe sammenhæng med p-kælderen under det nuværende Torvecenter og/eller ind under Østergade fra Cirkle K-krydset.

Den flotteste – og kvalitative bedste – sigtelinje har Jyske Bank skabt for enden af Tværgade, hvor der er brugt kvalitetsmateriale og skabt en virkelig flot passage med bl.a. en 3 meter høj bronzekrukke – Tollundkrukken – af Peter Brandes. Trods passagen er 16 år gammel, fremstår den moderne og granitten stadig superflot – helt i modsætning til kommunens brug af billig, kinesisk granit i Tværgade, der efter 10-12 år allerede er helt smuldret.

For enden af den nye gågade ved Østergade, kan der dog også skabes et kig til både Havnen og Langsøen – mest logisk ville det derfor være, at lade bybusserne køre både ind og ud via Søvej, og så forlænge Østergade som gågade helt frem til Cirkel K-krydset.

Lokale aktører

Det er endnu ikke offentliggjort, hvem de sidste lokale aktører er, som bidrager med de 25 % af de 2,4 millioner arkitektkonkurrencen koster. Heldigvis er Jyske Bank dog gået med i projektet med 150.000, og det vil helt klart løfte overliggeren rent kvalitetsmæssigt. Banken har også tidligere fremlagt ideer for søfront-området, så det vil være naturligt. Ved at have Realdania og Jyske Bank med på holdet, tror jeg mere på, at projektet vil blive visionært. Vi har set for meget i Silkeborg, som er lavet for kortsigtet.

Havnen

Der er mange muligheder for at opgradere Havnen yderligere. Fx kunne man allerede i morgen lukke den vestlige side for trafik – det er helt uden mening, at der skal være trafik (og beton?) hen langs den side, efter Zeltnersvej er blevet forbundet med Christians 8.s vej med et lyskryds. I stedet burde der for enden af Åhavevej laves fodgængerovergang over til området ved Søtorvet. Ligeledes skal den anden side af Havnen med Sejsvejen tænkes bilfri, ved at den kommende Nordskovvej forbindes med Sejsvejen, så trafikken over Havnen stort set fjernes.

Når man siger Havnen i Silkeborg, siger man også Hjejlen – verdens ældste dampskib i drift. Den har fået en renæssance i år, med flere ’venner’, og stigende besøgstal, og den skal naturligvis for en hver pris bevares, da den er indbegrebet af Silkeborg. Derfor bør den heller ikke ligge under en presenning hele vinteren, men skal have et glashus omkring sig – en dok hvor den stadig kan ses, og man også på den måde kan følge det vedligeholdelsesarbejde, der foregår på den i vinterhalvåret, hvor den er taget op af vandet.

Skuffeprojekt?

Man må denne gang sætte sin lid til, at spillere som Realdania og Jyske Bank kan holde projektet i gang efter konkurrencen er afgjort i april 2019. I 2010 var der en anden stor konkurrence omkring Søtorvet, der blev meget rost, og derefter ’glemt’ af kommunen. Først da AP Pension kom forbi og præsenterede en ny idé – og havde pengene med – skete der noget.

Dette projekt må ikke ende som endnu et skuffeprojekt – det skal holde momentum efter konkurrencen af afsluttet, da handelslivet bløder, og ikke kan vente lang tid på, at byrummet i centrum udvikler sig – sporerne efter det kritisable forløb med Torvecenteret skræmmer stadig.

 

Den eneste løsning for rute 52

Der er naturligt nok mange reaktioner på det totale trafiksammenbrud, der hver dag er på rute 52 mellem Silkeborg og Viborg, og som er til stor gene for beboere og trafikanter.

Det er også klart, at den eneste rigtige løsning på sigt er at den nord-/sydgående Hærvejsmotorvej bliver ‘trukket ind’ til Silkeborg, så den i et motorvejskryds ved Øster Bording på strækningen fra Øster Bording til Sønder Rind øst for Viborg, bliver et supplement til rute 52.

Hvad mange ikke tænker på er, at rute 52 sydfra kommer fra Horsens, og det også er manglen på at føre den fornuftigt forbi Silkeborg by, der er en af årsagerne til mange trafikudfordringer i byen, og nu også nord for byen.

I dag ‘ender’ rute 52 sydfra nærmest i ringvejskrydset ved Kærgårdsvej, da den herfra ledes med ringvejen mod øst og ad Nørrevænget – en rute uden logik. Og trafik er som vand – den vil altid tage den korteste vej.

Så ved i stedet at lade rute 52 fremover gå via en ‘opdateret’ og støjskærmet Kærgårdsvej og derefter af Øster Bordingvej frem til efter motorvejen krydses, kan der etableres en ny rute 52 mellem Sinding og Skægkær, der i første etape minimum skal gå vest for Resdal frem til krydset ved Tandskov, men på sigt frem til krydset Kjellerupvej/Silkeborgvej. Denne rute har borgerforeningen i Skægkær også skitseret.

Alternativt kunne den nye strækning gå fra en rundkørsel mellem motorvejsbroen og Øster Bording, og op og ramme Tandskovvej, som så skulle udvides/opgraderes til hoved-/landevej. Det vil være en ny vejstrækning på kun ca. 3 km, og dermed økonomisk overkommelig.

Eksproprieringen ved anlæggelsen af den nye vejstrækning skal i samarbejde med Vejdirektoratet tage højde for, at strækningen siden kan udvides til motorvej med et motorvejskryds ved Øster Bording.

Forlæggelsen af rute 52 til denne nye rute gennem Silkeborg og vest for Skægkær vil ikke alene løse en lang række trafikale udfordringer på rute 52 i rundkørslen ved Balle, i motorvejskrydset ved Viborgvej, i Skægkær og ved Resdal, men vil også have en enorm positiv effekt på trafikken i Silkeborg by.

Alt trafik fra Virklund og længere sydfra, alt trafik fra sydbyen og hele den vestlige halvdel af nordbyen der skal mod nord, vil fremover tage den nye rute 52, og det vil betyde aflastning af både Frederiksberggade/jernbanen, Chr. 8.s Vej, Viborg-broen og ikke mindst Borgergade og McD-krydset. Men også fx Balle Kirkevej forbi skolen vil opleve et stort fald i antallet af biler. Og samme effekt naturligvis også modsatte vej.

Anlæggelsen af en ny nordgående rute 52 vil betyde, at der skal graves dybt i kommunekassen – og nok også burde have sendt en ellers nødvendig Nordskovvej ned som 2. prioritet. Det ville ikke have været en skam at omprioritere. Det ville blot være at have vist rettidig omhu.

Ny rute 52 mod nord (den gule linje) vil flytte gennemkørende og nordgående trafik fra det meste af Silkeborg by væk fra belastede strækninger på Frederiksberggade, Christian 8.s Vej og Borgergade, foruden aflaste Skægkær og Resdal.

 

(Ovenstående skitse gengivet fra MJA.dk 29. november 2018)