Engang til maj …

Det er midt i maj denne 2. pinsedag 2027, og allerede varmt som en sommerdag, da jeg på cykel er på vej ind i Silkeborg fra nord. Krydset ved Ansvej er forvandlet til en storslået ‘port’ til Alderslyst med punkthusene i Søhaven, og den nye 7-etagers hjørneejendom, hvor der engang var sparekasse. Jeg ser de mange, der nyder solen i den lille park nedenfor de tre punkthuse, og hører folk snakke og grine fra de mange søvendte terrasser.

Jeg fortsætter over Viborgbroen, der midt på er blevet en rigtig bro, som man kan sejle under, og har givet indkørslen til midtbyen et mere markant udtryk. Jeg kan se den nye, grønne Søfront strække sig foran Rådhuset, og der er allerede hundredevis af mennesker, der solbader, kaster frisbee og er på paddleboard på søen.

Til venstre står C. F. Møllers gennemarbejdede bygningskompleks Søtorvet. Jeg svinger mod Papirtårnet, hvor der i dag er rundvisning på toppen, og terrasserne er fyldte med familier i gang med pinsefrokost. Jeg trækker cyklen langs åen, hvor caféerne på begge sider er fyldt godt op med glade mennesker, der nyder et glas kold rosé. Den flotte park på Søtorvets ‘1. sal’, der med en bro over Christian 8.s Vej er forbundet til den nye Søfront, har her på å-siden store trapper, der er fyldt med unge mennesker, der hygger i det gode vejr.

Da jeg når Langebro, åbner det nye, store torv sig – Drewsens Plads, hvor statuen af Drewsen har fundet sin rigtige placering, efter det gamle torv blev til Jorn Torvet. Her kan grundlæggeren af byens papirfabrik stå ved indgangen til sit livsværk og skue over mod ‘Hjejlen’, som han blandt meget andet i Silkeborg også var initiativtager til.

Jeg sætter mig på cyklen og svinger op mod Sønderport. Vejen er blevet mere rolig efter Nordskovvejen åbnede for 6 år siden, og jeg passerer under den flotte gangbro, der forbinder pladsen foran kirken og Fredens Gård medMuseumshaven. Broen var en ‘kompensationsgave’ fra A. Enggaard, fordi han i 10 år lod det gamle Torvecentret forfalde.

Fredens Gård er byens nye byrum, hvor det spændende gårdmiljø konstant emmer af musik og events ved street food-området. Og det hele omkranset af lejligheder, ældre- og ungdomsboliger, butikker og caféer – og en velbesøgt udsigtsrestaurant på 24. etage i Fredens Tårn.

Den røde ejendom lige efter Lidl er fjernet, så trafikken fik løst flaskehalsen, og bragte den meget smukke, tidligere politistation tydeligere frem. I dag er huset et livligt og velbesøgt kultur-, musik- og borgerhus.

I byens mest trafikerede kryds er letbanen til Aarhus blevet hævet over vejen og de høje, gule lejlighedsbygninger med grønne tage, harmonerer flot til den 8-etagers karréejendom i træ med almene boliger på modsatte hjørne ved Jernbanevej.

Jeg hopper af og snupper en hotdog ved pølsevognen, mens jeg ser ud mod de nye kontor- og lejlighedsbygninger, der skyder i vejret på det gamle baneterræn, hvor Drewsenvej nu er ført under banen over til Dalgasgade. Her i forårsvarmen glædes jeg over at bo i en naturskøn, visionær by med politikere, der forstår, at kun diversitet og udvikling får Silkeborg til at leve.

Viborg kan vinde det hele – til gavn for Silkeborg

Kim Dyrholm kender om nogen vejen mellem Viborg og Silkeborg. Han har pendlet siden 1990. Da tog turen 30 minutter. Nu tager den 50. Foto: Morten Pedersen.

AF: OLE BJÆRGE

Publiceret

Kim Dyrholm kender om nogen vejen mellem Viborg og Silkeborg, for han har pendlet mellem de to, store midtjyske byer i næsten 30 år. Han forstår ikke, hvorfor politikerne i Jylland ikke slås for at gøre rute 52 til en motorvej.

Viborg-Silkeborg: I flere årtier har Kim Dyrholm boet i en dejlig villa tæt på Lyngsø i Silkeborgs sydlige del. Smukt er der. Lige så glad for sin bolig han er, ligeså glad for sine arbejdspladser i Viborg har han nu været i næsten 30 år.

– Jeg har pendlet mellem Silkeborg og Viborg siden 1990. Da jeg begyndte, kunne jeg klare turen på 30 minutter. Nu tager den 50. Altså 20 minutter mere hver vej, siger Kim Dyrholm og føjer til:

– Jeg tror ikke, at jeg har overhalet én eneste gang i et år. Det er umuligt. Kommer man til at køre bag et lastvognstog, der kører 62 kilometer i timen, ja, så gør man det samme hele vejen

Kim Dyrholm er en flittig debattør i sin hjemby Silkeborg, og han er bagmanden bag Vision Silkeborg, der er en privatdrevet debatside om især Silkeborg bys trafikale og infrastrukturelle udvikling.

Han forstår ikke, hvorfor politikere i Viborg og andre steder i Jylland ikke kan se det fornuftige i at satse på at gøre rute 52 mellem Viborg og Silkeborg til en motorvej.

– For mig at se vil det løse mange trafikale udfordringer for Viborg. Det vil gøre vejen til Silkeborg lettere, men nok så vigtigt er det, at det vil gøre vejen mellem Viborg og Aarhus meget bedre. Allerede i dag kører rigtig mange over Silkeborg, når de skal fra Viborg til Aarhus og omvendt, siger Kim Dyrholm.

En begyndelse

Ideen om en motorvej mellem Viborg og Silkeborg er ikke ny. Den kom Vejdirektoratet på allerede for flere år siden. Vision Silkeborg bragte den senere på banen, og endelig greb det radikale midtjyske folketingsmedlem Andreas Steenberg ideen for halvandet år siden.

Samlet set er tanken, at en motorvejsstrækning mellem Viborg og Silkeborg kan være begyndelsen til Hærvejsmotorvejen.

– Jeg fortår ikke helt, hvorfor Hærvejskomiteen er så ivrig efter at få Hærvejsmotorvejen så langt mod vest. Der er jo intet derude, og i mine øjne vil det aldrig være til Viborgs fordel, at vejen kommer til at gå stort set langs den eksisterende A13, siger Kim Dyrholm.

Han mener nemlig, at hvis Hærvejsmotorvejen kommer til at forløbe langs med A13, så vil Viborg stadig have dårlige veje til Aarhus og Silkeborg.

– Der vil gå mange, mange år, før der så bliver penge til at forbedre A26 og rute 52, siger Kim Dyrholm og føjer til:

– Debatten om linjeføringen af Hærvejsmotorvejen nord for Viborg og syd for Silkeborg kan man altid tage. En motorvej langs med rute 52 mellem Viborg og Silkeborg betyder intet for, hvor sammenfletningen syd for Vejle og syd for Aalborg skal placeres.

Medvind

Borgmester Ulrik Wilbek kunne forleden fortælle, at en række jyske borgmestre netop har stillet sig bag Viborgs ønske om, at pengene til en Hærvejsmotorvej skal graves frem nu.

Støtten fandt Wilbek også i Silkeborg hos sin borgmesterkollega og partifælle Steen Vindum.

– Vi støtter fuldt ud Viborgs ønske om en Hærvejsmotorvej, og vi ønsker den placeret langs med rute 13. Umiddelbart ønsker vi ikke, at rute 52 gøres til en del af Hærvejsmotorvejen. Vi er bange for, at det vil bremse vores muligheder for udbygge Silkeborg i mange år. Byens muligheder for at vokse ligger nord for byen, siger Steen Vindum og føjer til:

– Helt udelukke tanken vil jeg dog ikke. Det vil blandt andet afhænge af, hvor hurtigt man kan komme i gang.

Ulrik Wilbek siger:

– Silkeborg og Viborg har den samme førsteprioritet med hensyn til linjeføringen. Jeg fornemmer en politisk vilje i Folketinget til, at der skal ske noget, og jeg mener også, at den mest realistiske linjeføring er langs med A13, siger Ulrik Wilbek, der dog understreger, at Folketinget har bevilget penge til undersøgelser, der også inddrager en linjeføring langs med rute 52.

I sin bil mellem Silkeborg og Viborg sidder Kim Dyrholm dagligt og undrer sig over de politiske prioriteringer.

– Jeg forstår dem ikke, og jeg tror simpelthen ikke, at Ulrik Wilbek helt er opdateret på trafiktallene. De viser tydeligt, at rute 52 er stærkt belastet af trafik. Mellem Silkeborg og Skægkær lige nord for Silkeborg kører der dagligt 15.000 biler. Det er flere, end der kører på motorvejen mellem Silkeborg og Herning, og det er dobbelt så mange biler, som kører på A13 syd for Birgittelyst, siger Kim Dyrholm.

Da Andreas Steenberg i sommeren 2017 luftede ideen om en Hærvejsmotorvej mellem Viborg og Silkeborg, greb flere politikere ideen.

Blandt andre Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen. Han sagde den 5. juli 2017 til Midtjyllands Avis:

– Umiddelbart kan jeg sagtens se potentialer ved at lade parallelmotorvejen (Hærvejsmotorvejen, red.) gå fra Give til Pårup. Derfra videre ad den eksisterende motorvej til Silkeborg nord, hvorfra den fletter ud og fortsætter mod nord og vest om Kjellerup og videre øst om Viborg til området nord for Hobro.

Kim Dyrholm vil i sagens natur gerne forkorte sin daglige transporttid.

– Det vil jeg naturligvis gerne, men det mest afgørende er egentligt det samfundsøkonomiske. Kommer Hærvejsmotorvejen langs med A13, så skal der senere ofres milliarder på at forbedre rute 52 og A26. Den udgift slipper man delvis for, hvis man lader Hærvejsmotorvejen gå langs med rute 52, siger Kim Dyrholm og føjer til:

– Endelig forstår jeg ikke, hvorfor byerne Hobro, Viborg, Kjellerup, Silkeborg, Billund og Vejle ikke kan se fordelen i at blive bundet sammen i stedet for, at en motorvej så at sige skal anlægges ude på Lars Tyndskids mark.

Husbåde i Silkeborg

Silkeborg midtby fortættes i disse år. Det er dejligt at se boliger af alle slags skyde op, hvor der før kun var p-pladser og et forfaldent butikscenter. Koncentrationen af mange flere mennesker ”downtown” Silkeborg, vil give bedre grundlag for butikker, caféer, restauranter, kultur og events til glæde for os alle.

De nye boliger bliver både leje- og ejerboliger, og i Fredens Gård er der også planer om ungdomsboliger, og man kan håbe, at der også bliver plads til almene boliger. Det er vigtigt at blande boligformerne, så byens liv bevarer en høj diversitet. En boligform, der dog endnu ikke er nået til Silkeborg, er husbåde. Mange byer har udnyttet deres tidligere industrihavne til at lave liggepladser til husbåde, men med Silkeborgs rigdom af søer og skov, vil det være oplagt at lave endnu mere attraktive pladser til dem, der ønsker den boligform.

Det kan fx være i Remstrup Å modsat Indelukket, hvor den kommende bro til ”Silkevejen” vil give adgang til byen, langs Trækstien på Ansvej eller nedenfor Papirfabrikken – eller måske langs en bro eller landtange, der skabes i den vestlige ende af den nye Søfront.

Det er klart, at vi ikke skal plastre alt vand til med husbåde – så måske blot en lille koloni på max 10-20 både i alt. Husbåde er oftest bygget uden, at de decideret kan sejle, men ligger blot fastforankret og tilsluttet kloak, vand, el m.v. – og der betales pladsleje til kommunen.

Som nævnt er det mest i tidligere havne, at der i dag ligger husbåde, men Skanderborg har dog tidligere arbejdet med en lokalplan om husbåde i Lillesø, og det er alene kommunen, der skal tage stilling til at oprette liggepladser.

At bo i en husbåd er en anderledes boform – ud over det helt fantastisk beroligende det er at have udsigten til vand, så er der også en charme ved, at man kan høre det knirke lidt og mærke gulvet vippe. Mange af de steder, der er husbåde i Danmark, er der ligefrem ventelister, så det er klart en boform, der tiltrækker mange. I Kolding har man i en ny bydel planlagt 15 husbåde, men der var hurtigt skrevet over 100 interesserede op.

Husbåde til beboelse eller erhverv skal registreres i Skibsregisteret, og finansieres typisk gennem et bådlån. Der findes dog ikke offentlig tilgængelige tal på, hvor mange husbåde, der er registreret i Danmark. Nogle husbåde er ombyggede skibe, mens andre blot er flydende lejligheder. Det vil være oplagt, at man ved etablering af et husbåd-område i Silkeborg, stiller krav til størrelse, materialer m.v. – måske endda have krav om anvendelse af bæredygtige materialer, så det at have en husbåd i Silkeborg bliver noget helt særligt, som vi som outdoor og natur hovedstad også kan blive kendt for.

Husbåd i Mamrelund , Hvide Sande (Ringkøbing Fjord)

Baggrunden for VisionSilkeborg

Hvorfor et debatforum om Silkeborg?

Går man i helikopterhøjde, kan man godt savne en masterplan for Silkeborg – en idé, der binder alle infrastrukturelle beslutninger sammen, og ser længere frem end blot 5-10 år. Eller til næste valg.

Der er lavet trafikplaner, zebrastribet campusprojekt på Bindslevs Plads, parkeringspladser under Jorn Torvet samt Bindslevs Plads og der bygges på Søtorvet m.v. – men det er oftest individuelle projekter uden en sammenhæng, der går endnu mere på tværs af de enkelte projekter.

Silkeborg fortjener bedre. En stor overordnet plan som rækker 30-40-50 – ja, måske 100 år frem på nogle områder, så vi vil blive husket som en fremsynet kommune, der skabte det bedste for vores børn og børnebørn – de er jo bedste vi har, så det giver god mening!

Der vil givet være en masse af ideerne på denne hjemmeside, som enten overlapper hinanden, ikke kan lade sig gøre pga. økonomi og tekniske udfordringer og sandsynligvis også lovmæssige udfordringer.

Det er slet ikke afgørende. Ideerne er kun til for at skabe nye ideer til en overordnet og langsigtet plan for Silkeborg – og derfor hver gang vi får råd til et nyt projekt – så er det et led i en større plan og til sidst hænger det hele så meget bedre sammen.

Lige nu laver vi lidt her og lidt der – uden det hænger sammen overordnet set, og derfor skal noget også laves om. Det er spild! Selvfølgelig vil nye generationer også få nye ideer og tilpasse planen – sådan er dét. Det er hele drivmidlet for en levende by.

Kommunen har givet forspildt en del chancer gennem tiderne. Det kan vi ikke ændre på. Sådan vil politik også være. Der er truffet kortsigtede beslutninger som gør, at vi på sigt har spildt penge, mistet muligheder – og muligvis tabt omsætning, turister og arbejdspladser.

Det havde fx nok været bedre, hvis Mascot ikke var flyttet til Ikast-Brande kommune, fordi Silkeborg ikke kunne finde plads til virksomheden ved motorvejen. Det havde sikkert også været bedre for os, hvis ‘bysbarnet’ Lars Larsen havde beholdt sit hovedkontor her i byen og ikke flyttet det til Aarhus. Og hvis vi havde skabt rammerne til hans kæmpelager, så det ikke blev bygget i Tørring. Vi har da fx en Mads Clausensvej – kunne vi så ikke også godt have givet ham en Lars Larsens vej inden han døde?

Vi kan ikke ændre det skete. Men vi kan stå sammen om at give beslutningstagerne i vores dejlige by så meget gennemtænkt inspiration, at de går i den retning, som de fleste gerne vil. For vi skal have respekt for, at de politiker vi selv har valgt, også er dem, der bestemmer. Vi skal blot guide dem lidt undervejs. På nogen måder er politikerne kommet lidt langt væk – måske fordi kommunen er blevet så stor.

Og nej – det er ikke for at glemme ’udkanterne’ af kommunen, at indholdet på denne hjemmeside primært er noget ’indenfor byskiltene’. For hvis Silkeborg by som centrum og metropol i kommunen bliver trukket op i gear, kommer det også resten af kommunen til glæde og gavn. Spreder vi fra starten alle ressourcer ud over det hele i demokratiets navn, bliver laget for tyndt og alt går til spilde.

Men selvfølgelig skal der også være kultur, sportshaller, skoler, gode veje og cykelstier i de mindre byer i kommunen – det er slet ikke dét, dette her drejer sig om – lad os sætte os ud over de snævre hensyn, og se det hele lidt mere overordnet. Lad os holde fokus der, hvor vi kan gøre en forskel på den lange bane.

Det er formålet med VisionSilkeborg – så sig også din mening. Og vær konstruktiv og fremadrettet. Man må godt kritisere evt. løsninger i byen, men helst kombineret med et forslag til alternativ løsning. Og sidst – men ikke mindst – husk at du skal læse indholdet på denne hjemmeside som den brainstorming, det er tænkt som.

Der er ikke her tænkt på ’færdige løsninger’, men udelukkende meninger, ideer, forslag, hjemmelavede skitser og billeder – alt sammen blot til inspiration for at vi kommer videre. Husk at klikke på kort/billeder, hvis du vil se dem større.

Flere har spurgt – og nej, jeg arbejder IKKE undercover for noget eller nogen – hverken politiske partier, kommunen eller erhvervsinteresser. Jeg er blot ikke en offentlig kendt (eller partipolitisk) person, og synes derfor min person er uinteressant i forhold til en evt. god debat.

Der har i debatten i Silkeborg ofte været meget personfnidder, som har overskygget det det konstruktive og visionære, når man går mere efter manden end bolden. Derfor valget af navnet VisionSilkeborg som den primære ‘afsender’ – det handler om visionen og ideerne og ikke om personerne.

Derfor er det også sjovere at diskuterer løsninger end personer efter min opfattelse – så skriv gerne om dine ideer her på siden eller på Facebook – og like og del gerne på Facebook. Jo flere vi er, jo mere ‘valide’ er synspunkterne, og jo ‘højere’ taler vi.

Rigtig go’ fornøjelse,
med lokale hilsner

Kim Dyrholm
VisionSilkeborg

Evt. kommentarer med nedladende indhold, eller useriøst rettet mod enkeltpersoner, kan blive slettet.

Søfronten, Museum Jorn, Havnen og alt det andet …

Generelt

En opgraderet havne- og søfront vil øge interessen for Silkeborg og dermed ikke mindst styrke handelslivet, der i Silkeborg som i andre byer lider under konkurrencen fra bl.a. nettet.

Kun ved at skabe oplevelser og have et bredt udbud, kan Silkeborg overleve som væsentlig handelsby, efter planen om et stort bycenter desværre er opgivet.

Det er lidt et paradoks, at Silkeborg ligger i den smukkeste natur, og man alligevel stort set ikke kan se hverken skov eller vand fra gågaderne. Et af de steder man virkelig kunne have bragt naturen og handlen i gågaderne sammen var via Rådhusgade, som man desværre – kortsigtet og visionsløst – valgte at bruge som indkørsel til p-kælder. Denne p-adgang vil – sammen med en manglende Drewsensvej Vest – desværre fortsat sende tusindevis af biler ned af disse kringlede gader langs søen.

Den bedste mulighed for at ‘bringe søen sammen’ med gågaderne, er nu at få flyttet den store TDC datacentral væk fra en af områdets bedste beliggenheder, og dermed få plads til at åbne ned til søen, så området kan bruges anderledes end i dag. For det er logik, at de fantastiske områder ved Langsøen ikke fremover skal bruges til at tusinde af parkerede biler hver dag står og ‘glor’ ud over søen.

En anden, og meget oplagt idé til at skabe flere områder med miljø ved vandet, og større sammenhæng mellem midtby og Havnen, havde været at tænke en kanal fra foden af vandfaldet ved Havnen og over til Langsøen under Christian 8.s Vej, ind i projekt Søtorvet.

Det ville have åbnet for en helt ny ’søfront’, der kunne kombineres med et Museum Jorn og/eller for sejlads til og fra den vestlige del af Langsøen, foruden flere caféer, streetfood m.v.

Museum Jorn

Mange taler for at bevare det bestående, men bortset fra det unikke gulv i det nuværende museum, er der ikke meget at bevare. Så hvis pengene kan skaffes, giver det god mening at bygge nyt, og det vil helt givet tiltrække en mangedobling af det nuværende besøgstal.

Personligt vil jeg godt have museet placeret cirka hvor det nuværende Kvickly-kryds er, når Christian 8.s Vej bliver lagt længere mod øst. De meget store punkthuse, der opføres på Søtorvet vil blive ret bastante at se på, og kunne derfor med fordel blødes op, ved at de fungerede som ’bagtæppe’ for et nyt museum.

Parkeringen kan dog blive en stor udfordring ved denne placering, men kunne måske løses med kælder under museet, eller under det parkeringshjørne, der er øst for rådhuset. En anden placering for museet er på p-pladsen vest for rådhuset, men her vil det ikke på samme måde kunne skille sig ud fra de mange bygninger bagved. En tredje mulighed var selvfølgelig præcist dér, hvor rådhuset ligger – byg et nyt, samlet rådhus ved motorvejen, og lad så det nuværende ‘knap så pæne’ rådhus vige for et smukt museum.

Uanset placeringen af museet, bør der tænkes i et nyt gadenavn. Vi har i dag i Silkeborg udelukkende en lille villavej med 30 halvfjerdser-villaer i Balle, der bærer navnet Asger Jorns Vej. Når den nye vej over Viborgbroen er etableret – og gerne med opstammede træer i begge sider – kunne denne strækning med fordel blive til Jorns Boulevard. Der er ingen, der har adresse på strækningen, så det er problemfrit at skifte navnet, og museet kunne få adressen Jorns Boulevard 1.

Bypark

Jeg synes det er for snævert, at tale om en park på p-områderne langs søen. Jeg har tidligere foreslået, at man også inddrager Odden i projektet, da det lille 2,6 km2 område ligge lige akkurat midt i byen.

Her skal vi så ikke lave naturstier og naturbevarelse i gængs forstand – her har vi i stedet muligheden for at skabe en bypark, et planlagt anlæg, som kan rumme alt, og være samlingssted for byens borgere i alle aldre. Jeg har tidligere ubeskedent sammenlignet projektet med den meget gennemførte Central Park i New York, hvor man også har skabt en bypark – begge steder har en unik placering i hver deres by, og der er på Odden en enestående natur med skov og vand som grundlag for en velanlagt bypark (et anlæg).

Det er kun ganske lidt af ’kanten’ af Odden, der er reelt skov, og den skal selvfølgelig bevares. Resten er plantage (plantede grantræer i lige rækker), som uden tårer kan fældes, og så kunne der graves vandløb igennem, anlægges kunstværker, springvand, bassiner til modelskibssejlads, etableres en restaurant på Oddens ’næse’, være (sydvendt) søbad og trimmede græsplæner til solbadning, boldbaner til fodbold, volley og basket, iskioske, tennisbaner, hundetoiletter, løbestier til joggere, robådudlejning til de forelskede etc. etc. Når det er isvinter, er der skøjteløb og måske også langrend.

Dette luftfoto fra 1991 viser tydeligt, hvor få træer på Odden, der er ’skov’, og hvor mange træer der er plantede plantage-grantræer, og dermed ikke i samme omfang ‘bevaringsværdige’.

Det vil være nemt at komme til med bil fra både Vestergade/Kalgårdsvej (bag kirkegården) med en udvidet parkering og fra begge sider af Sønder Ringvej – ligeledes med udvidet parkering, så man kan tage til Silkeborg for at besøge Odden.

En ny 300 meter gang-/cyklebro fra ’næsen’ til Engsvinget (ved Sølystvej) på nordsiden af Langsøen, vil sammen med stibroen fra Hostrupsgade gøre hele området til en fantastisk central bypark for alle silkeborgensere.

Søbad

Hvis det lykkes at forbedre vandkvaliteten i Langsøen, er et bynært søbad en charmerende tanke. Jeg tror dog det stadig vil være mere velegnet at bruge Odden til søbad, hvor der er mulighed for at lave plæner til solbadning, og hvor badet kan blive sydvendt.

Det udelukker ikke, at søfronten kan bruges rekreativt, men jeg tror ikke, man skal forestille sig området med mange nye caféer og restauranter m.v., da der er lokaler nok i gågaderne, som skal fyldes op først.

Sigtelinjer

Som nævnt har man forspildt den største mulighed for at bringe gågader, Jorn Torvet og søen sammen, ved en fejldisponeret indkørsel til p-kælderen. Det skulle klart være løst ved at skabe sammenhæng med p-kælderen under det nuværende Torvecenter og/eller ind under Østergade fra Cirkle K-krydset.

Den flotteste – og kvalitative bedste – sigtelinje har Jyske Bank skabt for enden af Tværgade, hvor der er brugt kvalitetsmateriale og skabt en virkelig flot passage med bl.a. en 3 meter høj bronzekrukke – Tollundkrukken – af Peter Brandes. Trods passagen er 16 år gammel, fremstår den moderne og granitten stadig superflot – helt i modsætning til kommunens brug af billig, kinesisk granit i Tværgade, der efter 10-12 år allerede er helt smuldret.

For enden af den nye gågade ved Østergade, kan der dog også skabes et kig til både Havnen og Langsøen – mest logisk ville det derfor være, at lade bybusserne køre både ind og ud via Søvej, og så forlænge Østergade som gågade helt frem til Cirkel K-krydset.

Lokale aktører

Det er endnu ikke offentliggjort, hvem de sidste lokale aktører er, som bidrager med de 25 % af de 2,4 millioner arkitektkonkurrencen koster. Heldigvis er Jyske Bank dog gået med i projektet med 150.000, og det vil helt klart løfte overliggeren rent kvalitetsmæssigt. Banken har også tidligere fremlagt ideer for søfront-området, så det vil være naturligt. Ved at have Realdania og Jyske Bank med på holdet, tror jeg mere på, at projektet vil blive visionært. Vi har set for meget i Silkeborg, som er lavet for kortsigtet.

Havnen

Der er mange muligheder for at opgradere Havnen yderligere. Fx kunne man allerede i morgen lukke den vestlige side for trafik – det er helt uden mening, at der skal være trafik (og beton?) hen langs den side, efter Zeltnersvej er blevet forbundet med Christians 8.s vej med et lyskryds. I stedet burde der for enden af Åhavevej laves fodgængerovergang over til området ved Søtorvet. Ligeledes skal den anden side af Havnen med Sejsvejen tænkes bilfri, ved at den kommende Nordskovvej forbindes med Sejsvejen, så trafikken over Havnen stort set fjernes.

Når man siger Havnen i Silkeborg, siger man også Hjejlen – verdens ældste dampskib i drift. Den har fået en renæssance i år, med flere ’venner’, og stigende besøgstal, og den skal naturligvis for en hver pris bevares, da den er indbegrebet af Silkeborg. Derfor bør den heller ikke ligge under en presenning hele vinteren, men skal have et glashus omkring sig – en dok hvor den stadig kan ses, og man også på den måde kan følge det vedligeholdelsesarbejde, der foregår på den i vinterhalvåret, hvor den er taget op af vandet.

Skuffeprojekt?

Man må denne gang sætte sin lid til, at spillere som Realdania og Jyske Bank kan holde projektet i gang efter konkurrencen er afgjort i april 2019. I 2010 var der en anden stor konkurrence omkring Søtorvet, der blev meget rost, og derefter ’glemt’ af kommunen. Først da AP Pension kom forbi og præsenterede en ny idé – og havde pengene med – skete der noget.

Dette projekt må ikke ende som endnu et skuffeprojekt – det skal holde momentum efter konkurrencen af afsluttet, da handelslivet bløder, og ikke kan vente lang tid på, at byrummet i centrum udvikler sig – sporerne efter det kritisable forløb med Torvecenteret skræmmer stadig.

 

Den eneste løsning for rute 52

Der er naturligt nok mange reaktioner på det totale trafiksammenbrud, der hver dag er på rute 52 mellem Silkeborg og Viborg, og som er til stor gene for beboere og trafikanter.

Det er også klart, at den eneste rigtige løsning på sigt er at den nord-/sydgående Hærvejsmotorvej bliver ‘trukket ind’ til Silkeborg, så den i et motorvejskryds ved Øster Bording på strækningen fra Øster Bording til Sønder Rind øst for Viborg, bliver et supplement til rute 52.

Hvad mange ikke tænker på er, at rute 52 sydfra kommer fra Horsens, og det også er manglen på at føre den fornuftigt forbi Silkeborg by, der er en af årsagerne til mange trafikudfordringer i byen, og nu også nord for byen.

I dag ‘ender’ rute 52 sydfra nærmest i ringvejskrydset ved Kærgårdsvej, da den herfra ledes med ringvejen mod øst og ad Nørrevænget – en rute uden logik. Og trafik er som vand – den vil altid tage den korteste vej.

Så ved i stedet at lade rute 52 fremover gå via en ‘opdateret’ og støjskærmet Kærgårdsvej og derefter af Øster Bordingvej frem til efter motorvejen krydses, kan der etableres en ny rute 52 mellem Sinding og Skægkær, der i første etape minimum skal gå vest for Resdal frem til krydset ved Tandskov, men på sigt frem til krydset Kjellerupvej/Silkeborgvej. Denne rute har borgerforeningen i Skægkær også skitseret.

Alternativt kunne den nye strækning gå fra en rundkørsel mellem motorvejsbroen og Øster Bording, og op og ramme Tandskovvej, som så skulle udvides/opgraderes til hoved-/landevej. Det vil være en ny vejstrækning på kun ca. 3 km, og dermed økonomisk overkommelig.

Eksproprieringen ved anlæggelsen af den nye vejstrækning skal i samarbejde med Vejdirektoratet tage højde for, at strækningen siden kan udvides til motorvej med et motorvejskryds ved Øster Bording.

Forlæggelsen af rute 52 til denne nye rute gennem Silkeborg og vest for Skægkær vil ikke alene løse en lang række trafikale udfordringer på rute 52 i rundkørslen ved Balle, i motorvejskrydset ved Viborgvej, i Skægkær og ved Resdal, men vil også have en enorm positiv effekt på trafikken i Silkeborg by.

Alt trafik fra Virklund og længere sydfra, alt trafik fra sydbyen og hele den vestlige halvdel af nordbyen der skal mod nord, vil fremover tage den nye rute 52, og det vil betyde aflastning af både Frederiksberggade/jernbanen, Chr. 8.s Vej, Viborg-broen og ikke mindst Borgergade og McD-krydset. Men også fx Balle Kirkevej forbi skolen vil opleve et stort fald i antallet af biler. Og samme effekt naturligvis også modsatte vej.

Anlæggelsen af en ny nordgående rute 52 vil betyde, at der skal graves dybt i kommunekassen – og nok også burde have sendt en ellers nødvendig Nordskovvej ned som 2. prioritet. Det ville ikke have været en skam at omprioritere. Det ville blot være at have vist rettidig omhu.

Ny rute 52 mod nord (den gule linje) vil flytte gennemkørende og nordgående trafik fra det meste af Silkeborg by væk fra belastede strækninger på Frederiksberggade, Christian 8.s Vej og Borgergade, foruden aflaste Skægkær og Resdal.

 

(Ovenstående skitse gengivet fra MJA.dk 29. november 2018)

Gæsteskribent: Input til Silkeborg midtby

Vision Silkeborg har modtaget nedenstående anonyme indlæg. Der er mange gode ideer og tanker, og ikke mindst ideen om at forbinde Fredensgade og Zeltnersgade ville være en win-win – også for det kommende højhus.

Men også byrummet bag Hotel Dania, og at åbne op for kirken op ved at fjerne de tre ‘akavede’ punkthuse er fine visioner. De ‘nye’ bygninger er vist med de røde streger på fotoet nederst.

>Jeg deler din interesse for byudvikling. Jeg har siddet og skitseret
lidt på min egen vision for hvordan midtbyen i Silkeborg kan udvikle
sig. Mine overordnede ønsker er, at man bygger karréer istedet for
punkthuse og stokbebyggelser. Det giver mere harmoniske gaderum og
pladsdannelser. Jeg ville også ønske, at man væltede de tre punkthuse
mellem kirken og Chr. d. 8. vej, og får skabt en flot begrønnet skråning
op mod kirken. Jeg foreslår også, at man fører Fredensgade ned til
Zeltnersvej. Det giver et mere normalt lyskryds. Det planlagte højhus
kunne så flyttes syd for Fredensgade, og give anledening til en lukket
karré, hvor torvecenteret ligger i dag.<

Jorn og Søfronten

Der er en større plan i gang for den del af Silkeborg, der nu har fået navnet Søfronten. Efter hundredevis af biler har haft byens bedste udsigt i mange år, er der endelig blevet bevågenhed om, at det mest attraktive i Silkeborg Midtby er beliggenheden ved søen.

I for lang tid har hele området ved Søvej og Søgade været ”byens bagside”, og der er nu udskrevet en arkitektkonkurrence om at forskønne området, samt skabe sammenhæng mellem handelsmiljøet, Havnen og Silkeborg Langsø.

I planerne indgår også et evt. nyt Museum Jorn – et museum, der som øvrige forslag der fremkommer, desværre endnu ikke er finansiering til. Det giver minder om arkitektkonkurrencen for Søtorvet, som arkitektfirmaet Entasis i 2010 dygtigt vandt med et meget urbant forslag om ”Byens Have” – med fine taler fra den daværende borgmester, en forventningsfuld film fra Jyske Bank etc. Herefter strandede ideerne desværre til en kapitalstærk pensionskasse kom med helt nye – og knap så romantiske – ideer til Søtorvet, men dog også penge til at gennemføre dem.

Denne gang er der dog en forventning om, at pengene også kan komme fra fonde og erhvervslivet og ikke blot fra kommunekassen – på den måde har embedsværket og politikerne måske lært lidt af casen om Søtorvet, og af den amatøragtige fadæse med den manglende finansiering af en Multiarena.

Til at komme med forslag til en ny søfront er blandt 22 interesserede valgt tre arkitekt-sammenslutninger, der i november præsenterede sig for politikerne, og efterfølgende samme aften i en light version på et borgermøde.

På papiret virker den verdensberømte tegnestue BIG med Bjarke Ingels nok stærkest, men de to andre havde absolut også fine, visionære tanker og ideer, og det bliver spændende at høre mere om alle forslagene, når de i løbet af første halvdel af 2019 skal blive lidt mere konkrete.

Skal et nyt Museum Jorn opføres – hvilket jeg personligt går stærkt ind for – vil det dog på flere måder være et kæmpe scoop, hvis det er tegnet af Bjarke Ingels. Det i sig selv vil trække tusinde af gæster hvert år. Så kan det godt være at de andre arkitekter, er dygtigere til at løse hele byrummet omkring museet. Men en verdensberømt arkitekt sammen med en verdensberømt kunstner vil være et rigtig godt match, og give store synergier for Silkeborg.

Der er mange meninger om placeringen af museet. Jeg synes stadig kommunen skal købe Odden og inddrage den i Midtbyen som en bypark – og måske med et Museum Jorn. Eller hvad med at flytte rådhuset til et sted i nordbyen, og placere museet hvor rådhuset ligger? Så kan Søvej flyttes op mellem det nye museum og Vestergade, så arealerne ved Langsøen bliver rekreative. Eller måske give plads til ældreboliger, så det ikke kun er kommunalt ansatte der nyder søudsigten fra 10-15, men nogle ældre medborgere kan nyde den døgnet rundt. Vil politikerne turde være så visionære?

Som chefredaktør Hans Krabbe skrev til de tre arkitektfirmaer i sin leder i Midtjyllands Avis: ”Vær vilde! Tænk stort. Overrask os og giv den max gas, så vi bliver blæst bagover.”

Vi venter i spænding!

Den trafikale hovedpulsåre

Christian 8.s Vej er og bliver en af de mest centrale veje i Silkeborgs infrastruktur som forbindelse mellem det forskudte centrum og de store udbygningsområder mod nord. Der er gjort en del for at optimere vejen – noget mere vellykket end andet – og nye projekter er undervejs.

Det ville hjælpe at få den gennemkørende trafik på rute 52 (Horsens-Viborg) væk. Jeg har tidligere foreslået at omlægge rute 52 til en ny omfartsvej vest om Skægkær/Resdal som en forlængelse af Kærgårdsvej/Øster Bordingvej. Det er på papiret stadig den bedste løsning for Silkeborg midtby. Og for Skægkær!

Christian 8.s vej skal dog også optimeres for biltrafikken – noget kræver lidt maling og andet medfører ekspropriationer. Følger man strækningen mod syd fra Borgergade, er der allerede i krydset ved Nørretorv muligheder. Ved at ”ofre” den forreste del af bygningen Borgergade 19, kan krydset få et naturligt vognbaneforløb, og trafikken fra Borgergade kan i egen bane sluses ud og flettes parallelt med trafikken fra Kejlstrupvej.

I krydset ved Ansvej kan der tages et par meter fra det såkaldte Søhaven, så der kan etableres en venstresvingsbane. Lige nu stopper de venstresvingende for de ligeudkørende i yderste vognbane. Resten af strækningen over Viborgbroen frem til Østergade er allerede planlagt til at få et nyt, og på tegningerne gennemtænkt forløb.

I krydset ved Cirkle K kan den sydgående trafik hjælpes ved, at der bliver to svingbaner fra havnesiden. Ligeud-banen bruges primært af bybusser, og kan derfor også bruges til venstresving. Det vil give bedre brug af højrebanen op forbi Torvecentret, hvis bilerne svingede i to baner. Det koster kun lidt maling på vejen.

Næste flaskehals er ved det tidligere Meny – nu Lidl. Det eneste supermarked i byen med egen lysregulering og fodgængefelt. Her har striberne på vejen et unaturligt forløb og de 40 dyreste meter busbane har ikke hjulpet. På sigt må Christian 8.s Vej nr. 6 derfor eksproprieres til fordel for fire baner helt frem til Trianglen. Ellers ender Christian 8.s Vej som én, lang 4-sporet trafikpølse med flaskehalse i begge ender.

Trianglen bliver med Nordskovvej det mest belastede kryds i hele kommunen, og trafikken fra Christian 8.s Vej mod Drewsensvej kan derfor med fordel ledes af det gamle jernbanespor. Det vil give plads til vognbaner nok mod syd og mod Nordskovvej.

Kører man mod nord af Christian 8.s Vej er det selvsagt nedkørslen til p-kælderen der først skal nedlægges. Og hellere i dag end i morgen. Og ellers er det primært Nørretorv, der er udfordringen. Måske man med fordel kan opdele trafikken mod Borgergade og Kejlstrupvej allerede i krydset ved Ansvej. I dag er det et virvar af krydsende biler ved Nørretorv, fordi der er ulogiske vognbaner uden en naturlig sammenfletning.

Der er sikkert andre og nok også bedre muligheder for at trafikoptimere strækningen der altid vil være trafikalt belastet – man må derfor appellere til, at kommunens trafikeksperter holder stor fokus på at optimere Christian 8.s Vej, så den ikke sander til i trafik.

Undgå ‘døde ender’ i gågaderne

Silkeborg har sine gågader strittende ud til alle sider, og har derfor også en del ”døde ender” – Søndertorv, Norups Plads, den sydlige del af Tværgade og vestlige ende af Nygade/Skoletorvet – hvor der ofte er lidt færre kunder og derfor endnu sværere for detailhandlen at overleve.

Årstidernes Arkitekter tegner lige nu på et nyt shopping miljø ved den gamle busterminal, og det må meget gerne blive uden endnu en ‘død ende’ på Fredensgade, men i stedet med sammenhæng til Søndergade.

For sammenhæng mellem de forskellige gader tror jeg, bliver en vigtig del af oplevelsen ved at besøge Silkeborg midtby. Handel Silkeborg har siden foråret 2018 haft en ny bestyrelse og senest også fået en City Manager, som har lovet at gøre alt for at rykke nye kunder til byen, og derfor er det også vigtigt, at rammerne bliver optimale.

Vi har som kunder dog stadig til gode at se effekten af Handel Silkeborgs optimering, men med nu et fast tilskud fra kommunen og måske også snart de logiske to timers gratis parkering, vil nye initiativer sikkert blive synlige inden længe …

Suppleres det så af de renoverede gågader der er på vej, bør det være muligt – trods det desværre fejlslagne Torvecenter – stadig at få Silkeborg gjort til en attraktiv handelsby. Et af fokusområderne kan, efter færdiggørelsen af Jorn Torvet og Zebra Pladsen, fx også være Skoletorvet.

Skoletorvet kan knyttes sammen med Zebra Pladsen, og på den måde også komme til at hænge sammen i en firkant med latinergaderne Nygade og Tværgade. Der har været et kommunalt forslag om at lukke mere trafik ind i Nygade og sågar i den sydlige ende af Søndergade. Et forslag der må være fremkommet under en fugtig julefrokost, da Silkeborg nu siden 1967 ellers har arbejdet på at få bilerne ud af midtbyen.

Og tiden er kommet til også snart at få bilerne helt ud af Nygade, og i stedet anvende Mejerigården til handel, butikker, street food, leg, grønne oaser og aktiviteter.

Skoletorvet bør også blive en del af fredeliggørelsen. Ved at sende trafikken rundt om Skoletorvet kan selve torvet blive sammenhængende med gågadenettet, og få langt større brugsværdi. Ved at ensrette Hostrupsgade fra Drewsensvej frem til Skoletorvet, vil der – selv med cykelsti i begge retninger og parkerede biler langs vejen – med kun én vognbane blive plads til en gang-promenade fra biblioteket, forbi Badeanstalten, Gallerie Moderne og restaurant Panorama helt frem til Nygade.

Samtidig kan Estrupsgade ensrettes mod syd op mod banegården så gennemkørsel sikres, men fordi Hostrupsgade ikke er en del af P-søgeringen, kan fx gennemkørsel af lastvogne sagtens forbydes. Og voila! Så er der sammenhæng i gaderne, og man kan gang-cirkulere i den del af byen uden at slutte i ”døde ender”.

Der skal tænkes kreativt. Kampen om kunderne er voldsomt intensiveret, og hvis vi ikke skaber virkelig attraktive og gerne ikoniske byrum, kommer Handel Silkeborgs medlemmer til alene at leve af Silkeborgs indbyggere – og det vil aldrig kunne skabe et virkeligt blomstrende butiksmiljø