Baggrunden for VisionSilkeborg

Hvorfor et debatforum om Silkeborg?

Går man i helikopterhøjde, kan man godt savne en masterplan for Silkeborg – en idé, der binder alle infrastrukturelle beslutninger sammen, og ser længere frem end blot 5-10 år. Eller til næste valg.

Der er lavet trafikplaner, zebrastribet campusprojekt på Bindslevs Plads, parkeringspladser under Jorn Torvet samt Bindslevs Plads og der er bygget flot på Søtorvet m.v. – men det er oftest individuelle projekter uden en sammenhæng, der går endnu mere på tværs af de enkelte projekter.

Silkeborg fortjener bedre. En stor overordnet plan for trafik og boliger, torve og grønne områder, som rækker 30-40-50 – ja, måske 100 år frem på nogle områder, så vi vil blive husket som en fremsynet kommune, der skabte det bedste for vores børn og børnebørn – de er jo bedste vi har, så det giver god mening!

Der vil givet være en masse af ideerne på denne hjemmeside, som enten overlapper hinanden, ikke kan lade sig gøre pga. økonomi og tekniske udfordringer og sandsynligvis også lovmæssige udfordringer.

Det er slet ikke afgørende. Ideerne er kun til for at skabe nye ideer til en overordnet og langsigtet plan for Silkeborg – og derfor hver gang vi får råd til et nyt projekt – så er det et led i en større plan og til sidst hænger det hele så meget bedre sammen.

Lige nu laver vi lidt her og lidt der – uden det hænger sammen overordnet set, og derfor skal noget også laves om. Det er spild! Selvfølgelig vil nye generationer også få nye ideer og tilpasse planen – sådan er dét. Det er hele drivmidlet for en levende by.

Kommunen har givet forspildt en del chancer gennem tiderne. Det kan vi ikke ændre på. Sådan vil politik også være. Der er truffet kortsigtede beslutninger som gør, at vi på sigt har spildt penge, mistet muligheder – og muligvis tabt omsætning, turister og arbejdspladser.

Det havde fx nok været bedre, hvis Mascot ikke var flyttet til Ikast-Brande kommune, fordi Silkeborg ikke kunne finde plads til virksomheden ved motorvejen. Det havde sikkert også været bedre for os, hvis ‘bysbarnet’ Lars Larsen havde beholdt JYSK’s hovedkontor her i byen og ikke flyttet det til Aarhus. Og hvis vi havde skabt rammerne til hans kæmpelager, så det ikke blev bygget i Tørring. Vi har da fx en Mads Clausensvej – kunne vi så ikke også godt have givet ham en Lars Larsens vej inden han døde?

Vi kan ikke ændre det skete. Men vi kan stå sammen om at give beslutningstagerne i vores dejlige by så meget gennemtænkt inspiration, at de går i den retning, som de fleste gerne vil. For vi skal have respekt for, at de politiker vi selv har valgt, også er dem, der bestemmer. Vi skal blot guide dem lidt undervejs. På nogen måder er politikerne kommet lidt langt væk – måske fordi kommunen er blevet så stor.

Og nej – det er ikke for at glemme ’udkanterne’ af kommunen, at indholdet på denne hjemmeside primært er noget ’indenfor byskiltene’. For hvis Silkeborg by som centrum og metropol i kommunen bliver trukket op i gear, kommer det også resten af kommunen til glæde og gavn. Spreder vi fra starten alle ressourcer ud over det hele i demokratiets navn, bliver laget for tyndt og alt går til spilde.

Men selvfølgelig skal der også være kultur, sportshaller, skoler, gode veje og cykelstier i de mindre byer i kommunen – det er slet ikke dét, dette her drejer sig om – lad os sætte os ud over de snævre hensyn, og se det hele lidt mere overordnet. Lad os holde fokus der, hvor vi kan gøre en forskel på den lange bane.

Det er formålet med VisionSilkeborg – så sig også din mening. Og vær konstruktiv og fremadrettet. Man må godt kritisere evt. løsninger i byen, men helst kombineret med et forslag til alternativ løsning. Og sidst – men ikke mindst – husk at du skal læse indholdet på denne hjemmeside som den brainstorming, det er tænkt som.

Der er ikke her tænkt på ’færdige løsninger’, men udelukkende meninger, ideer, forslag, hjemmelavede skitser og billeder – alt sammen blot til inspiration for at vi kommer videre. Husk at klikke på kort/billeder, hvis du vil se dem større.

Flere har spurgt – og nej, jeg arbejder IKKE undercover for noget eller nogen – hverken politiske partier, kommunen eller erhvervsinteresser. Og jeg kender ikke nogen ejendomsudviklere eller bygherrer. Jeg er blot ikke en offentlig kendt (eller partipolitisk) person, og synes derfor min person er uinteressant i forhold til en evt. god debat.

Der har i debatten i Silkeborg ofte været meget personfnidder, som har overskygget det det konstruktive og visionære, når man går mere efter manden end bolden. Derfor valget af navnet VisionSilkeborg som den primære ‘afsender’ – det handler om visionen og ideerne og ikke om personerne.

Derfor er det også sjovere at diskuterer løsninger end personer efter min opfattelse – så skriv gerne om dine ideer her på siden eller på Facebook – og like og del gerne på Facebook. Jo flere vi er, jo mere ‘valide’ er synspunkterne, og jo ‘højere’ taler vi.

Rigtig go’ fornøjelse,
med lokale hilsner

Kim Dyrholm
VisionSilkeborg

Evt. kommentarer med nedladende indhold, eller useriøst rettet mod enkeltpersoner, kan blive slettet.

Forslag til Træpolitik for Silkeborg

Indstilling:

Det indstilles at Silkeborg Kommune, i lighed med mange andre kommuner, vedtager en ambitiøs træpolitik, der dels har til formål at beskytte og erstatte eksisterende træer i alle kommunens byområder, og dels udvide antallet af/områder med træer i by- og boligområder til et politisk fastsat mål indenfor en given tidsramme. Der bør derfor i 2024 udarbejdes og vedtages en bindende træpolitik, som er gældende fra 2025.

Begrundelse:

Af mange årsager er det vigtigt, at Silkeborg har en politik, der regulerer antallet af træer i byområder. Det er ikke kun i hovedbyen Silkeborg, men også i byområder i resten af kommunen, at en stor del af menneskers velbefindende sker ved, at byens ’hårde kanter’ bliver blødt op af levende træer.

Silkeborg er beriget med meget skov i kommunen, og der er store søområder og store dele af statsskovene, der strækker sig ind i bebyggede områder. Det er derfor vigtigt, først at få defineret de områder politikken gælder for, samt få opgjort den aktuelle status for og det reelle antal af træerne i de områder.

De seneste års byudvikling i Silkeborg by er gået hårdt ud over træerne, som er faldet i nettoantal. Det skal en politik imødegå ved, at der dels tages større hensyn, og dels at der er regler for nyplantning. Med betegnelse ’outdoor hovedstad’ lægger Silkeborg naturligt op til at være en grøn by. Samtidig vil flere træer positivt påvirke kommunes udledning af de nuværende ca. 10.000 tons CO², da et træ absorberer mellem 25-40 kg CO² årligt. I kommunes målsætning om at være CO²-neutral i 2025 fremhæves desuden (citat) ’… særligt skov og højmoser skal prioriteres’.

Træers betydning for det fysiske miljø kan ikke overvurderes. Alt efter arter vil træerne understøtte borgernes oplevelse af de skiftende årstider, og med et varmere klima på vej, vil de også give en nødvendig skygge i byerne. Træer skaber oplevelser og variationer i bybilledet, og er vigtige for biodiversiteten, nedsætter vindhastigheder og opsuger overfladevand, som afgives igen ved fordampning. Træer danner skel og kan fungere som trafikmarkeringer af vejforløb.

Og der er masser af plads til mange flere træer i byområderne – både i mange grønne områder, p-pladser, større villaveje og langs flere af Silkeborgs indfaldsveje, industriområder, rundkørsler samt langs Silkeborgs Ring 2 og Ring 3. Men også helt inde i centrum af Silkeborg by, er der plads til flere træer.

Så en træpolitik skal sikre diversitet og byrum ved hjælp af antallet af solitære og allétræer m.v. inde i byerne, og derfor skal træer i nye skovområder i fx Nordskoven, Kjellerup og Eriksborg ikke indgå i antallet af bytræer.

Overordnede principper i en træpolitik kan være (ikke prioriteret rækkefølge):

Eksisterende træer skal som udgangspunkt bevares, og må aldrig fældes blot på grund af fx manglende udsigt eller for mange nedfaldne blade.
Det gælder også i ’små lommer’ med træer/skove, som allerede findes i mange boligområder, og som derfor ikke bør fældes med henblik på nybyggeri.
Forudsætter fx en vejomlægning eller lign., at ét eller flere træer skal fældes, skal politikken forpligte, at der altid sammen med lokalrådet afsøges alternative løsninger. Er det nødvendigt at fælde, skal træet erstattes 2:1.
Syge træer, udgåede træer eller træer der knækker ved trafikuheld eller storm m.v., skal erstattes 1:1.
Træer skal som udgangspunkt gro naturligt, med kun den mest nødvendige vedligeholdelse, og generelt kun opstammes/beskæres/stynes af hensyn til trafikpassage og sikkerhed.
Der skal sikres et varieret udvalg af arter – både nåletræer, stedsegrønne og løvtræer.
Der fastsættes konkrete mål på størrelsen af nye træer ud fra godkendt ’Standarder for højstammede træer’ eller en anden officiel anvendt måleenhed.
Der fastsættes et konkret måltal for, hvor mange træer, der skal være i kommunen – fx inden 2030. Det kan angives i antal eller i procenttal af byområdernes areal¹
Der fastsættes i lokalplanerne bindende betingelser for nye træer – arter og størrelser – i nyudstykkede boligområder – fx ét træ pr. bolig, men også fx i forhold til antal m² i et erhvervsbyggeri.
Der stilles krav om at træer, der vises i visualiseringer for nye vej- og boligprojekter m.v. konkretiseres i art og størrelse og der sikres tilsyn med, at de reelt efterfølgende plantes.
Der stilles krav om, at kommunen ved godkendelse af nye allé-vejnavne² efterfølgende sikrer, at der plantes træer langs begge sider af strækningen (ex er Eriksborg Allé og Nebels Allé – men også ældre veje som Vestre Allé – helt uden træer).
Der udarbejdes et interaktivt kort, hvor borgerne kan plotte ind, hvor de synes der mangler et træ og kan markere allerede eksisterende træer som særligt ikoniske/bevaringsværdige.

Træpolitikken kan bindes sammen med Silkeborgs målsætning om, at borgerne aldrig må have mere end 500 meter til et skovområde. I træpolitikken for Frederiksberg er fx indskrevet, at alle fra deres bolig skal kunne se et træ.

Det er en beslutning uden fortrydelse at fælde et træ, der har brugt 40-50 – ja, måske 100 år på at vokse. Derfor er det vigtigt, at der inden træer fældes, sker en borgerinddragelse via lokalrådene.

¹I København Kommunes træpolitik lægges fx op til et mål om, at 20 % af kommunes areal skal være dækket af trækroner inden 2025, og at 75 % af borgerne skal opleve byen som en grøn by.

² Den Danske Ordbog: Allé – en vej eller gade med træer plantet langs begge sider.

Diverse links:

Vedr. CO² reduktion ved hjælp af træer:

https://ecotree.green/da/hvor-meget-co2-absorberer-et-trae

Kvalitetsstandarder for vejtræer:

https://ign.ku.dk/partnerlandskab/filer/01-3-19-17.pdf

Danmarks Naturfredningsforening (om træpolitik i København):

https://koebenhavn.dn.dk/vigtigste-sager/arkiv/arkiv-fredninger-og-natur/traepolitik

Andre kommunes træpolitikker (vilkårligt udvalgt)

Københavns Kommune:

https://www.kk.dk/politik/politikker-og-indsatser/klima-og-miljoe/traepolitik

Vejle Kommune:

https://www.vejle.dk/om-kommunen/vejle-i-udvikling/planer-politikker-og-strategier/teknik-og-miljoe/en-groennere-by-traestrategi

Hjørring Kommune:

http://www.traeerihjoerring.nu/?page_id=2293

Frederiksberg Kommune:

https://www.dn.dk/nyheder/pa-frederiksberg-skal-alle-borgere-kunne-se-et-trae-fra-deres-bolig

Køge Kommune:

https://www.koege.dk/borger/parkering-trafik-og-veje/veje-og-stier/traepolitik-for-koege-kommune

Tårnby Kommune:

https://www.taarnby.dk/media/d1sibqsc/træpolitik-2019.pdf

Viborg Kommune:

https://viborg.dk/media/1htpni51/oplaeg-administrationsgrundlag-for-traeer-i-viborg-kommune_assist.pdf

Gladsaxe Kommune:

https://gladsaxe.dk/Files/Files/BMF/Byplan/Traepolitik/TrAepolitik-vedtaget-maj-2019.pdf

Arven efter Jorn

Asger Jorn er i disse uger igen kommet i berettiget fokus, hvor en fremragende musical har været opført i vores lokale musikteater. Trods den verdensberømte kunstner er født i Vejrum syd for Struer, og begravet på Gotland er hans opvækst i og dermed tilknytning til Silkeborg helt unik, og noget vi skal forstå værdien af.

Og der er god plads til at opgradere byens tilhørsforhold til Jorn. Selvfølgelig har vi Museum Jorn med den helt enestående samling af Jorns værker, der blev startet ved at Asger Jorn gennem flere år skænkede 5.500 egne værker og talrige værker af bl.a. nogle af hans kunstnervenner fra CoBrA-bevægelsen.

Jorns kunst var vidtfavnende og omfattede bl.a. også keramik, foto og en lang række bogudgivelser samt en masse eksperimenterende kunst – ofte sammen med andre store kunstnere fra hele verden.

Derfor er Asger Jorn også et stort kunstnernavn i mange lande, og man får nogle gange opfattelsen af, at Silkeborg ikke helt har forstået værdien af den juvel, man står med, ved at Asger Jorn valgte Silkeborg som den by, der fik hans mange værker – og dermed den by han ønskede, hans kunst skulle forbindes med.

I forbindelse med musicalen er der flere gode initiativer i gang, herunder et samarbejde mellem JYSK musikteater, Museum Jorn, Handel Silkeborg og gymnasiet, der hver på deres måde sætter ekstra fokus på Asger Jorn, økonomisk støttet af Spar Nord fonden.

Men ellers gør vi ikke så meget for Jorn i det daglige. Noget der kan undre – sikkert også kunstinteresserede turister – er, at vi ikke i Silkeborg har opkaldt noget efter Asger Jorn. Alt respekt for den lille villavej i Balle, der hedder Asger Jorns Vej, så er der jo ikke voldsomt meget at se. Og både Ikast og Højbjerg har også en Asger Jorns Vej med stort set samme attraktionsniveau og selv Asger Jorns Allé i København er der ikke meget schwung over.

Da Torvet blev renoveret med illustrationer og former af Asger Jorn kunne man fint have brugt anledningen til at omdøbe det til Jorn Torvet, selv om det for nogen ville betyde adresseskifte. Eller den nye (forlagte) vejstrækning af Christian 8.s Vej fra Søvej til Ansvej kan med sine fire vognbaner få navnet Jorns Boulevard. Specielt hvis den fortsat får vejtræer i begge sider, som der er på strækningen i dag. Det skal ingen skifte adresse for, da ingen har adresse på det stykke.

Vi har en Norups Plads for enden af Vestergade opkaldt efter en bankdirektør, og med sine rædselsfulde zebrastriber er Bindslevs Plads opkaldt efter en tidligere borgmester. Vores verdensberømte kunstner – Silkeborgs svar på H.C. Andersen – har vi blot givet en beskeden villavej i Balle …

Og ja – selvfølgelig skal vi sætte alt ind på at skabe et nyt og monumentalt museum for Asger Jorn ved Søfronten – med plads til udstillinger, koncerter, debatter, bogcafeer og arbejdende værksteder. Langt mere kreativt, fælles og samlende i Jorns ånd, end et firkantet museum. Det vil blive en af de helt store turistattraktioner i Jylland med besøgende fra hele verden. Vi skal bare i gang!

Øst-vest – øst er bedst!

Sidste akt om Hærvejsmotorvejens linjeføring er i gang – for den stump, der er bevilliget mellem de to metropoler Løvel og Klode Mølle. Argumenter er der nok af for både den ene og den anden linjeføring. Og den tredje. Det er dog nok den vestlige og den østlige, som er mest realistiske.

Mange argumenter går på følelser. Hvor tæt kommer den på, hvor jeg bor, hvordan vil den passe mig bedst i myldretiden etc. For eksempel er et ofte hørt argument i Viborg for den vestlige linje, at det passer til byens erhvervsområde uden skelen til, at en motorvej skal forbinde byer gennem landsdele, og komme alle bilister til gode, og ikke blot løse Viborgs rush hour. Det må byen selv finansiere med gode omfartsveje. Og argumentet med at lægge den længst mod vest, fordi der bor færrest, giver derfor heller ikke mening, da den så også gavner og forbinder færrest. Motorvejsstumpen er jo ikke kun for at viborgenserne kan komme hurtigere frem og tilbage til Fleggaard syd for grænsen.

Et lidt mere reelt argument er at se på trafikbelastningen. Og den er helt ærligt ikke så høj på rute 13, som nogen af os der bruger vejen jævnligt, måske føler. Ja, det er irriterende at ligge bag et lastvognstog, men den slags situationer er der på hundredvis af veje i Danmark, uden der bevilliges en motorvej.

Så lidt fakta: Nord for Viborg ved Løvel kører der i døgnet ca. 9.000 biler. Syd for Viborg ved Klode Mølle kører der 6.000. Kører der flere ved Viborg? Ja, men det er ikke et rute13 issue – det er et lokalt Viborg-problem, og ikke de samlede skatteborgers økonomi, der skal løse det. Så hvad er det en vestlige linjeføring skal aflaste?

Ser man på den østlige linjeføring, vil den i højere grad opfylde dét en motorvej skal – forbinde større byer. Ud over Viborg vil den få kontakt til Kjellerup, gavne Bjerringbro, og vil også kunne forbindes til Silkeborg, om end det kunne være gjort langt bedre end forslaget. Og pludselig vil den kunne aflaste trafikken. Lidt fakta: På rute 52 syd for Kjellerup kører der 13.000 biler i døgnet, hvoraf en stor del vil kunne få glæde af motorvejen. Skægkær aflastes for 700 biler med den østlige linjeføring, og hvis Silkeborg i stedet for blot en omfartsvej om Skægkær laver en intelligent tilslutning fra motorvejsafkørslen i Skægkær, vil trafikken både ledes uden om Skægkær og videre mod nord/Viborg. Det er også kun den østlige linje der vil aflaste E45.

Økonomien er selvsagt ikke uvæsentlig. Den østlige linje er en milliard dyrere end den vestlige, men det giver ingen mening at spilde fem milliarder på en vestlig linje kun med argumentet om at en østlig linjeføring er dyrere. Så er det næsten bedre kun at opgradere rute 13. Eller helt lade være med at gøre noget, for rute 13 er som nævnt ikke så udfordret, at den kræver aflastning. En vestlig linjeføring vil kun blive en transitrute på ’Lars Tyndskids mark’, og vil ikke skabe udvikling, som en østlig linjeføring vil. Også derfor er det den østlige linjeføring, der giver langt den bedste samfundsøkonomi. Så få blot spaden sat i jorden øst for Viborg, og lad os komme videre.

Hvad er Justitskvarteret?

Begrebet ”Justitskvarteret” er dukket op i Silkeborg inden for de seneste år, opfundet af en forening, der har en kritisk tilgang til Silkeborgs udvikling, og begrebet er ofte understøttet af især journalist Jesper Rosenquist og senest også chefredaktøren på vores lokale morgenavis.

Hvis vi skal prøve at dissekere det område på Christian 8.s vej, som har fået den fine benævnelse, der giver associationer om den flotte politigård og landsretten i København, så omfatter det den tidligere birkedommerbolig, den tidligere politistation og nuværende arrest samt en funktionærbolig.

I Silkeborgs opstart som by lå politifunktionen i det gamle rådhus på Jorn Torvet. Byen blev styret af en birkedommer, som var en slags forløber for en borgmester. Det var altså ikke en juridisk dommer i den forstand, som vi kender i dag, og den sidste birkedommer, der boede i huset på Christian 8.s Vej var Poul Rosenørn. Han flyttede i 1904 – altså 17 år før politi- og arrestbygningerne blev opført ved siden af i 1921, og derfor har bygningerne i området aldrig ”fungeret” samtidig som et ”justitskvarter”, som foreningens lobbyisme fremhæver som argument for den fine benævnelse.

Nord for byggeriet af arresten overtog man efterfølgende et eksisterende hus som funktionærbolig. Det er ikke umiddelbart til at klarlægge, at der reelt har boet en politimester i huset, selv om det er lykkedes foreningen give det indtryk ved at benævne den ”politimesterboligen”, men mere sandsynligt har der i perioder boet en arrestforvarer, da boligen blev bygget sammen med arresten.

Det er derfor lidt tyndt at benævne det samlet som et ”justitskvarter”, men ikke desto mindre hoppede både avisen og politikerne på foreningens spin, og pludselig var præcis dét område karakteriseret som noget helt særligt i byen, som der skulle udarbejdes en helhedsplan for.

Jeg sætter stor pris på, at man vil bevare de gamle bygninger, og der er mig bekendt heldigvis heller ikke nogen aktuelle planer om at rive noget ned – men det kunne man dog nu godt gøre med politistationens tilbygning fra 1977, så den flotte arrestbygning igen blev synlig. Så udviklingen i hele området bør derfor ikke gå i stå for at vente på en lidt sekundær helhedsplan.

Da hele misforståelsen omkring forhistorien samtidig baserer sig på spin fra en forening, som ingen kan få oplyst om der reelt stadig er en forening og hvor mange medlemmer den i givet fald repræsentere, kan man undres over, at avisen for et par uger siden ryddede forsiden og brugte lederen til at støtte et angreb på det politiske system for ikke at prioritere ”Justitskvarteret”.

Der er områder i midtbyen, hvor det er langt vigtigere at sætte politiske kræfter ind med nye udviklingsplaner – herunder fx hele baneområdet, og så lade embedsværket om at administrere området på Christian 8.s vej, Tværgade m.v., som er planlagt med projekter, der er relativ lige til. Det giver ingen mening at trække det gennem en lang politisk proces, hvor politikerne skal ind over ”hver eneste mursten” som smagsdommere.

En overset attraktion

Hærvejen er en af Danmarks ældste attraktioner, selv om den naturligvis oprindeligt havde et helt andet og mere praktisk formål. I en tid hvor ”camino” er blevet et meget populært ord i alle mulige sammenhænge og ordspil for vandreture, er Hærvejen et attraktiv for Silkeborg, som ofte overses. Og faktisk er Hærvejen også en del af en pilgrimsrute fra Spanien til Norge.

På det ofte så udskældte Visit Aarhus’ hjemmeside findes Hærvejen dog naturligvis omtalt detaljeret, men kun én artikel er med Silkeborg som udgangspunkt, mens 8-10 artikler er med Viborg som udgangspunkt. Og det er helt unødvendigt, at lade Viborg tage hele opmærksomheden omkring denne enestående cykel- og vandrerute, da ikke mindre end 55 km går gennem fantastiske områder i Silkeborg Kommune.

Trækstien ved Gudenåen er et fint eksempel på, at vandrestier kan eksponeres og tiltrække fodturister, men hvor den desværre oftere og oftere er oversvømmet, er Hærvejen mere driftssikker, da den følger den jyske højderyg. Oplevelser ved Gudenåen har dog langt større fokus, og Silkeborg Kommune deltager også i Gudenåsamarbejdet med de øvrige kommuner, som åen løber gennem.

Der er en organisation bag Hærvejen, som med støtte fra Nordea-fonden gør en stor indsats via hjemmeside og app for at eksponere ruten. Silkeborg Kommune gik for to år siden også økonomisk ind i dette samarbejde, men kunne med fordel sætte meget mere fokus på den del af ruten, som er ”vores”. Ikke mindst området ved Bølling Sø er historisk superinteressant, da der her er fundet spor af mennesker mange tusinde år tilbage, men også senere i stenalderen er der efterladt spor af bl.a. bopladser.

Det var også i dette område, at de velbevarede moselig Tollundmanden og Ellingpigen blev fundet. Grauballemanden blev for øvrigt – som navnet antyder – faktisk også fundet i Silkeborg Kommune, og det er egentlig lidt uopklaret, hvorfor han har fået plads på Moesgaard Museum i Aarhus og ikke mere rigtigt også er at finde på Museum Silkeborg.

Fru borgmester har tidligere krævet, at Silkeborg får mere for de penge, kommunen lægger i samarbejdet om Hærvejen. Måske kan vi dog også selv gøre en større indsats for at eksponere vores lokale camino, ved fx at få Visit Aarhus til at prioritere Silkeborg højere i kommunikationen om Hærvejen. Men det er derudover selvfølgelig også tilladt kommunen at gøre noget selv for at eksponere den fine attraktion. Viborg Kommune har fx søgt om og fået 20 millioner fra Nordea-fonden til at eksponere Hærvejen. Og kommunen til den anden side, Ikast-Brande, arbejder på at gøre vandtårnet i Nørre Snede til en særlig attraktion på Hærvejen.

Som selvudnævnt outdoor hovedstad er områderne ved Ulvedal, Kompedal og Stendal som Hærvejen også går gennem, lige så vigtige og interessante for Silkeborg som Silkeruten og Trækstien/GudenåStien, som får en del mere opmærksomhed. Det bør vi gøre noget ved.

Vokseværk

Når en kommune vokser så hurtigt som Silkeborg gør, sætter det større krav til administrationen af kommunens forpligtigelser. Det nemmeste er at ansatte flere til at administrere, men det er samtidig også risikoen ved vækst, da fordelene være at blive større, dermed risikere at blive sat over styr.

Det er ikke helt ligetil at få faktiske tal over udviklingen i ansatte i kommunens regi. En aktindsigt har ikke givet svar på fordelingen mellem administrative og ikke-administrative medarbejdere, da en sådan opgørelse ikke findes. Typisk er opgørelserne også længe under vejs, men fra 2017 til 2022 er Silkeborgs indbyggertal steget med 7,9 % og antallet af kommunalt ansatte er steget med 9,7 % til godt 7.000 medarbejdere. Hvis det dækker over flere ansatte til børne- og ældreområderne, er det rigtig fint, men det er der desværre ingen indikationer på.

I en vækstfase som Silkeborgs, kan der nemt gå lidt for meget ”skrivebord” i en masse beslutninger, fordi det hele skal gå lidt hurtigere. Det er hurtigere at slå op på computeren, end det er at bevæge sig ”ud i marken”, og det har bl.a. en masse af midtbyens træer måtte lide under, når de er fældet ved fx vejomlægninger uden at blive erstattet – måske fordi man ikke har haft øje for dem.

Vi ser også i debatten om bredden af cykelstier på den nye strækning af Christian 8.s Vej forbi Søtorvet at her er svaret fra forvaltningen, at man har disponeret bredden efter standarden. Men der findes blot ikke nogen standard – kun en håndbog fra Vejdirektoratet om vejledende minimumsbredde på 180 cm, men vejledningen er fra januar 2019 og der er sket meget siden, ikke mindst med næsten halvanden meter brede ladcykler samt hurtige elcykler.

I en by som Silkeborg, der officielt gerne vil fremme cykelkulturen, burde det have en konsekvens om at lave væsentlig bedre og bredere cykelstier, hvor der er plads til det. Men igen kræver det, at man kommer ”i marken” og får føling med virkeligheden, og ikke kun slår det op på sin PC. Evt. har en dialog med brugerne i form af den lokale afdeling af Cyklistforbundet. Det er ikke rettet som en kritik mod den enkelte kommunale medarbejder, som sikkert hver dag yder en stor indsats – men mere et ønske om, at den politiske og administrative ledelse i en vækstperiode bliver endnu dygtigere til at disponere indsatserne.

Pølse-skuret på Jorn Torvet er også et eksempel på kommunalt ”skrivebordsarbejde”. Selv om det er skabt af en ekstern arkitekt, der overhovedet ikke har haft forstand på at tegne en brugbar bod, så er der stadig nogen i administrationen, som ved skrivebordet har godkendt projektet, og anbefalet det for de politiske udvalg. Her skulle man måske også have været ”i marken” og spørge en, der driver den form for bod i dag. Nu står det tomt og som et symbol på spild af penge.

Der har tidligere været en hård kerne af modne silkeborgensere, som i deres modstand mod Visit Aarhus har efterlyst et lokalt turistkontor. Måske de kunne låne pølse-skuret gratis et par sæsoner, og med frivillig bemanding så herfra uddele brochurer og gode råd. Så får vi da testet, om det er noget turisterne vil bruge.

Høje huse

Byggeriet af Silkeborgs tredje deciderede højhus er så småt ved at begynde, når Asger Enggaard bygger Fredens Tårn for enden af Fredensgade. Med en højde på 70 meter og 20 etager bliver den Silkeborgs højeste boligejendom rent fysisk, da Papirtårnet med sine 70 meter ligger længere nede i terrænet.

Personligt er jeg ikke skræmt af, at der stikker tre højhuse op af byen, når man fx ankommer fra en af indfaldsvejene, men jeg er ærgerlig over, at de alle tre har så anonym en arkitektur, når de nu er så synlige. Specielt de to sidste var der alle muligheder for at have designet mere spændende.

Tanken om, at vi skal bo ”oven på hinanden” er dog både logisk og bæredygtig. Det er vigtigt at skabe boliger i centrum af Silkeborg, så fx de lidt ældre, hvor børnene er flyttet hjemmefra, og parcelhuset på 200 m2 er blevet for stort, kan få en bolig inde i byen, tæt på kultur, butikker, caféer og restauranter. Men der er også vigtigt for diversiteten, at der er mindre boliger til det unge par, der skal starte deres tilværelse sammen, inden de flytter ud i den 200 m2 store bolig med plads til børn og skolen tæt på. For dem gælder så i nogle år helt andre prioriteter.

Både de ældre og de unge uden børn vil derimod gerne bo i midten af byen, fordi de bruger byen mere, end børnefamilien på fire, der bor i Funder eller Eriksborg. Derfor er det også en nødvendig og god nyhed, når Midtjyllands Avis for nogle uger siden beskrev, hvordan flere og flere kontorer og klinikker i midtbyen omdannes til boliger. Det vil understøtte en levende by at få boliger frem for kontorer og klinikker over butikkerne i byens indre gader. Byfortætningen er en af de meget vigtige trædesten til at få liv i midtbyen – også efter klokken 17. Men også til at understøtte handelsgaderne, byens kulturliv – og generelt hele bylivet.

Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved at være kreative omkring at udvikle Silkeborg midtby. Endnu flere biler skal parkeres under jorden eller i p-huse, så der frigives plads til både grønne områder og boliger. Nygade/Tværgade/Vestergade/Søndergade danner flere steder karréer, hvor gårdene mellem dem kun har parkerede biler, og hvor der kan skabes spændende boligområder.

Det helt store potentiale er naturligvis i et kommende Rådhuskvarter, når Søvej flyttes bag ved rådhuset, og der kan skabes et stort underjordisk parkeringsområde med boliger oven på. Og det skal på den placering ikke være højhuse, men gerne høje huse på mindst 6-10 etager, hvor mange dermed vil få flot udsigt over Langsøen. Rent videnskabeligt er det iflg. Realdania også den højde på etageboliger, der fungerer bedst socialt, og hvor der er størst efterspørgsel.

For der er gang i byggeriet af høje huse i alle de urbane boligområder i Danmark, og med den tiltrækning Silkeborg (endnu) har på tilflyttere, er det essentielt at vi fortsat kan tilbyde attraktive beliggenheder at flytte til. Derfor skal nye initiativer og lokalplaner også prioriteres højt, så vi ikke mister fart, og investorerne af den grund søger til andre byer.

Visionært stævnemøde

Der har de sidste par uger været debatteret livligt om udnyttelsen af den tidligere stævneplads i Gødvad, som nu er ejet af os alle sammen, efter Silkeborg kommune for nogle år siden overtog området.

I starten af maj blev plan- og vejudvalget bedt om at tage stilling til tre forskellige oplæg til udnyttelse, som embedsværket havde udarbejdet: A) Boliger B) Flere boliger eller C) Endnu flere boliger. Retfærdigvis skal det dog siges, at det ene af oplæggene indeholdt forslag om tiny houses – en boform som jeg, sammen med husbåde, tidligere på denne plads har slået til lyd for, at Silkeborg burde tilbyde for at have så stor diversitet i boligmassen som muligt.

Men ellers er det lidt fantasiforladt ikke at kunne få ideer til andet end boliger. Jeg holder meget af, at vi bygger og fortsat udvikler Silkeborg – ikke mindst med byfortætning, men almindelige byggegrunde uden for midtbyen har vi masser af. Både i Funder og Eriksborg-området udstykkes der byggegrunde nok til parcel- og rækkehuse.

Men et flertal i byrådet vedtog 28. maj, at plan B – romantisk benævnt ’Landsbyen’ – med 100-150 parcel- og rækkehuse skulle realiseres. Politikerne havde faktisk også bedt om et forslag D, hvor området og bygningerne kunne anvendes til fri- eller efterskole el.lign., men til sidst var det kun A, B og C, der blev fremlagt for plan- og vejudvalget, og kun i model A foreslås de eksisterende bygninger anvendt kreativt. I den valgte plan B skal de eksisterende bygninger omdannes til – ta-daa: boliger!

Det begyndte ellers godt nok, da Silkeborg Kommune tog initiativ til at invitere alle os, der ejer stævnepladsen til en ”åben stævneplads-dag” i april, for at kunne komme med forslag til, hvad området kan anvendes til. Idérigdommen blandt borgerne var stor, selv om noget ikke var realiserbart på grund af økonomi eller tilladelser, men sådan er en god brainstorm – der er alt tilladt at sige.

Så kom alle borgerforslagene ind i embedsværksmøllen (eller gjorde de?), og ud kom tre forslag om boliger! Måske man så ikke havde behøvet at spørge borgerne. Det interessante i hele casen er, at der er ikke noget, der i den forstand haster med at udnytte området. Selvfølgelig kan der være lidt vedligeholdelse af området og bygningerne, men ellers er der god tid til at vente på den helt rigtige idé. Måske man også skulle holde stævnemøde med visionære arkitekter m.fl. uden for Silkeborg – evt. udskrive en rigtig konkurrence.

Om det kan være campingplads, festivalplads, Danmarks største skovbørnehave, friluftsbad/ badesø eller – hvis der skal være boliger – et område kun med tiny houses, olle kolle, nul-energi huse med økologiske haver, ungdomsboliger eller noget helt femte, skal der nok komme fremragende idéer til, hvis blot man giver det bedre tid til at modnes.

Det er ikke specielt innovativt kun at have tre modeller, der alle indeholder parcel- og rækkehuse med større eller mindre bebyggelsesprocent. Der mangler simpelthen en fjerde model, der hedder time out. Men spaden er ikke i jorden endnu, så det er tilladt for politikerne at erkende, at stævnepladsen fortjener en ekstra, måske lidt mere visionær tanke, og så sætte det vedtagne projekt i bero.

Husbåde i Silkeborg

Silkeborg midtby fortættes i disse år. Det er dejligt at se boliger af alle slags skyde op, hvor der før kun var p-pladser og et forfaldent butikscenter. Koncentrationen af mange flere mennesker ”downtown” Silkeborg, vil give bedre grundlag for butikker, caféer, restauranter, kultur og events til glæde for os alle.

De nye boliger bliver både leje- og ejerboliger, og i Fredens Gård er der også planer om ungdomsboliger, og man kan håbe, at der også bliver plads til almene boliger. Det er vigtigt at blande boligformerne, så byens liv bevarer en høj diversitet. En boligform, der dog endnu ikke er nået til Silkeborg, er husbåde. Mange byer har udnyttet deres tidligere industrihavne til at lave liggepladser til husbåde, men med Silkeborgs rigdom af søer og skov, vil det være oplagt at lave endnu mere attraktive pladser til dem, der ønsker den boligform.

Det kan fx være i Remstrup Å modsat Indelukket, hvor den kommende bro til ”Silkevejen” vil give adgang til byen, langs Trækstien på Ansvej eller nedenfor Papirfabrikken – eller måske langs en bro eller landtange, der skabes i den vestlige ende af den nye Søfront.

Det er klart, at vi ikke skal plastre alt vand til med husbåde – så måske blot en lille koloni på max 10-20 både i alt. Husbåde er oftest bygget uden, at de decideret kan sejle, men ligger blot fastforankret og tilsluttet kloak, vand, el m.v. – og der betales pladsleje til kommunen.

Som nævnt er det mest i tidligere havne, at der i dag ligger husbåde, men Skanderborg har dog tidligere arbejdet med en lokalplan om husbåde i Lillesø, og det er alene kommunen, der skal tage stilling til at oprette liggepladser.

At bo i en husbåd er en anderledes boform – ud over det helt fantastisk beroligende det er at have udsigten til vand, så er der også en charme ved, at man kan høre det knirke lidt og mærke gulvet vippe. Mange af de steder, der er husbåde i Danmark, er der ligefrem ventelister, så det er klart en boform, der tiltrækker mange. I Kolding har man i en ny bydel planlagt 15 husbåde, men der var hurtigt skrevet over 100 interesserede op.

Husbåde til beboelse eller erhverv skal registreres i Skibsregisteret, og finansieres typisk gennem et bådlån. Der findes dog ikke offentlig tilgængelige tal på, hvor mange husbåde, der er registreret i Danmark. Nogle husbåde er ombyggede skibe, mens andre blot er flydende lejligheder. Det vil være oplagt, at man ved etablering af et husbåd-område i Silkeborg, stiller krav til størrelse, materialer m.v. – måske endda have krav om anvendelse af bæredygtige materialer, så det at have en husbåd i Silkeborg bliver noget helt særligt, som vi som outdoor og natur hovedstad også kan blive kendt for.