Baggrunden for VisionSilkeborg

Hvorfor et debatforum om Silkeborg?

Går man i helikopterhøjde, kan man godt savne en masterplan for Silkeborg – en idé, der binder alle infrastrukturelle beslutninger sammen, og ser længere frem end blot 5-10 år. Eller til næste valg.

Der er lavet trafikplaner, zebrastribet campusprojekt på Bindslevs Plads, parkeringspladser under Jorn Torvet samt Bindslevs Plads og byggeplan for Søtorvet m.v. – men det er oftest individuelle projekter uden en sammenhæng, der går endnu mere på tværs af de enkelte projekter.

Silkeborg fortjener bedre. En stor overordnet plan som rækker 30-40-50 – ja, måske 100 år frem på nogle områder, så vi vil blive husket som en fremsynet kommune, der skabte det bedste for vores børn og børnebørn – de er jo bedste vi har, så det giver god mening!

Der vil givet være en masse af ideerne på denne hjemmeside, som enten overlapper hinanden, ikke kan lade sig gøre pga. økonomi og tekniske udfordringer og sandsynligvis også lovmæssige udfordringer.

Det er slet ikke afgørende. Ideerne er kun til for at skabe nye ideer til en overordnet og langsigtet plan for Silkeborg – og derfor hver gang vi får råd til et nyt projekt – så er det et led i en større plan og til sidst hænger det hele så meget bedre sammen.

Lige nu laver vi lidt her og lidt der – uden det hænger sammen overordnet set, og derfor skal noget også laves om. Det er spild! Selvfølgelig vil nye generationer også få nye ideer og tilpasse planen – sådan er dét. Det er hele drivmidlet for en levende by.

Kommunen har givet forspildt en del chancer gennem tiderne. Det kan vi ikke ændre på. Sådan vil politik også være. Der er truffet kortsigtede beslutninger som gør, at vi på sigt har spildt penge, mistet muligheder – og muligvis tabt omsætning, turister og arbejdspladser.

Det havde fx nok været bedre, hvis Mascot ikke var flyttet til Ikast-Brande kommune, fordi Silkeborg ikke kunne finde plads til virksomheden ved motorvejen. Det havde sikkert også været bedre for os, hvis ‘bysbarnet’ Lars Larsen havde beholdt sit hovedkontor her i byen og ikke flyttet det til Aarhus. Og hvis vi havde skabt rammerne til hans kæmpelager, så det ikke blev bygget i Tørring. Vi har da fx en Mads Clausensvej – kunne vi så ikke også godt have givet ham en Lars Larsens vej?

Vi kan ikke ændre det skete. Men vi kan stå sammen om at give beslutningstagerne i vores dejlige by så meget gennemtænkt inspiration, at de går i den retning, som de fleste gerne vil. På nogen måder er politikerne kommet lidt langt væk – måske fordi kommunen er blevet så stor.

Og nej – det er ikke for at glemme ’udkanterne’ af kommunen, at indholdet på denne hjemmeside primært er noget ’indenfor byskiltene’. For hvis Silkeborg by som centrum og metropol i kommunen bliver trukket op i gear, kommer det også resten af kommunen til glæde og gavn. Spreder vi fra starten alle ressourcer ud over det hele i demokratiets navn, bliver laget for tyndt og alt går til spilde.

Men selvfølgelig skal der også være kultur, sportshaller, skoler, gode veje og cykelstier i de mindre byer i kommunen – det er slet ikke dét, dette her drejer sig om – lad os sætte os ud over de snævre hensyn, og se det hele lidt mere overordnet. Lad os holde fokus der, hvor vi kan gøre en forskel på den lange bane.

Det er formålet med VisionSilkeborg – så sig også din mening. Og vær konstruktiv og fremadrettet. Man må godt kritisere evt. løsninger i byen, men helst kombineret med et forslag til alternativ løsning. Og sidst – men ikke mindst – husk at du skal læse indholdet på denne hjemmeside som den brainstorming, det er tænkt som.

Der er ikke her tænkt på ’færdige løsninger’, men udelukkende meninger, ideer, forslag, hjemmelavede skitser og billeder – alt sammen blot til inspiration for at vi kommer videre. Husk at klikke på kort/billeder, hvis du vil se dem større.

Flere har spurgt – og nej, jeg arbejder IKKE undercover for noget eller nogen – hverken politiske partier, kommunen eller erhvervsinteresser. Jeg er blot ikke en offentlig kendt (eller partipolitisk) person, og synes derfor min person er uinteressant i forhold til en evt. god debat.

Der har i debatten i Silkeborg ofte været meget personfnidder, som har overskygget det det konstruktive og visionære, når man går mere efter manden end bolden. Derfor valget af navnet VisionSilkeborg som den primære ‘afsender’ – det handler om visionen og ideerne og ikke om personerne.

Derfor er det også sjovere at diskuterer løsninger end personer efter min opfattelse – så skriv gerne om dine ideer her på siden eller på Facebook – og like og del gerne på Facebook. Jo flere vi er, jo mere ‘valide’ er synspunkterne, og jo ‘højere’ taler vi.

Rigtig go’ fornøjelse,
med lokale hilsner

Kim Dyrholm
VisionSilkeborg

Evt. kommentarer med nedladende indhold, eller useriøst rettet mod enkeltpersoner, kan blive slettet.

Søfronten, Museum Jorn, Havnen og alt det andet …

Generelt

En opgraderet havne- og søfront vil øge interessen for Silkeborg og dermed ikke mindst styrke handelslivet, der i Silkeborg som i andre byer lider under konkurrencen fra bl.a. nettet.

Kun ved at skabe oplevelser og have et bredt udbud, kan Silkeborg overleve som væsentlig handelsby, efter planen om et stort bycenter desværre er opgivet.

Det er lidt et paradoks, at Silkeborg ligger i den smukkeste natur, og man alligevel stort set ikke kan se hverken skov eller vand fra gågaderne. Et af de steder man virkelig kunne have bragt naturen og handlen i gågaderne sammen var via Rådhusgade, som man desværre – kortsigtet og visionsløst – valgte at bruge som indkørsel til p-kælder. Denne p-adgang vil – sammen med en manglende Drewsensvej Vest – desværre fortsat sende tusindevis af biler ned af disse kringlede gader langs søen.

Den bedste mulighed for at ‘bringe søen sammen’ med gågaderne, er nu at få flyttet den store TDC datacentral væk fra en af områdets bedste beliggenheder, og dermed få plads til at åbne ned til søen, så området kan bruges anderledes end i dag. For det er logik, at de fantastiske områder ved Langsøen ikke fremover skal bruges til at tusinde af parkerede biler hver dag står og ‘glor’ ud over søen.

En anden, og meget oplagt idé til at skabe flere områder med miljø ved vandet, og større sammenhæng mellem midtby og Havnen, havde været at tænke en kanal fra foden af vandfaldet ved Havnen og over til Langsøen under Christian 8.s Vej, ind i projekt Søtorvet.

Det ville have åbnet for en helt ny ’søfront’, der kunne kombineres med et Museum Jorn og/eller for sejlads til og fra den vestlige del af Langsøen, foruden flere caféer, streetfood m.v.

Museum Jorn

Mange taler for at bevare det bestående, men bortset fra det unikke gulv i det nuværende museum, er der ikke meget at bevare. Så hvis pengene kan skaffes, giver det god mening at bygge nyt, og det vil helt givet tiltrække en mangedobling af det nuværende besøgstal.

Personligt vil jeg godt have museet placeret cirka hvor det nuværende Kvickly-kryds er, når Christian 8.s Vej bliver lagt længere mod øst. De meget store punkthuse, der opføres på Søtorvet vil blive ret bastante at se på, og kunne derfor med fordel blødes op, ved at de fungerede som ’bagtæppe’ for et nyt museum.

Parkeringen kan dog blive en stor udfordring ved denne placering, men kunne måske løses med kælder under museet, eller under det parkeringshjørne, der er øst for rådhuset. En anden placering for museet er på p-pladsen vest for rådhuset, men her vil det ikke på samme måde kunne skille sig ud fra de mange bygninger bagved. En tredje mulighed var selvfølgelig præcist dér, hvor rådhuset ligger – byg et nyt, samlet rådhus ved motorvejen, og lad så det nuværende ‘knap så pæne’ rådhus vige for et smukt museum.

Uanset placeringen af museet, bør der tænkes i et nyt gadenavn. Vi har i dag i Silkeborg udelukkende en lille villavej med 30 halvfjerdser-villaer i Balle, der bærer navnet Asger Jorns Vej. Når den nye vej over Viborgbroen er etableret – og gerne med opstammede træer i begge sider – kunne denne strækning med fordel blive til Jorns Boulevard. Der er ingen, der har adresse på strækningen, så det er problemfrit at skifte navnet, og museet kunne få adressen Jorns Boulevard 1.

Bypark

Jeg synes det er for snævert, at tale om en park på p-områderne langs søen. Jeg har tidligere foreslået, at man også inddrager Odden i projektet, da det lille 2,6 km2 område ligge lige akkurat midt i byen.

Her skal vi så ikke lave naturstier og naturbevarelse i gængs forstand – her har vi i stedet muligheden for at skabe en bypark, et planlagt anlæg, som kan rumme alt, og være samlingssted for byens borgere i alle aldre. Jeg har tidligere ubeskedent sammenlignet projektet med den meget gennemførte Central Park i New York, hvor man også har skabt en bypark – begge steder har en unik placering i hver deres by, og der er på Odden en enestående natur med skov og vand som grundlag for en velanlagt bypark (et anlæg).

Det er kun ganske lidt af ’kanten’ af Odden, der er reelt skov, og den skal selvfølgelig bevares. Resten er plantage (plantede grantræer i lige rækker), som uden tårer kan fældes, og så kunne der graves vandløb igennem, anlægges kunstværker, springvand, bassiner til modelskibssejlads, etableres en restaurant på Oddens ’næse’, være (sydvendt) søbad og trimmede græsplæner til solbadning, boldbaner til fodbold, volley og basket, iskioske, tennisbaner, hundetoiletter, løbestier til joggere, robådudlejning til de forelskede etc. etc. Når det er isvinter, er der skøjteløb og måske også langrend.

Dette luftfoto fra 1991 viser tydeligt, hvor få træer på Odden, der er ’skov’, og hvor mange træer der er plantede plantage-grantræer, og dermed ikke i samme omfang ‘bevaringsværdige’.

Det vil være nemt at komme til med bil fra både Vestergade/Kalgårdsvej (bag kirkegården) med en udvidet parkering og fra begge sider af Sønder Ringvej – ligeledes med udvidet parkering, så man kan tage til Silkeborg for at besøge Odden.

En ny 300 meter gang-/cyklebro fra ’næsen’ til Engsvinget (ved Sølystvej) på nordsiden af Langsøen, vil sammen med stibroen fra Hostrupsgade gøre hele området til en fantastisk central bypark for alle silkeborgensere.

Søbad

Hvis det lykkes at forbedre vandkvaliteten i Langsøen, er et bynært søbad en charmerende tanke. Jeg tror dog det stadig vil være mere velegnet at bruge Odden til søbad, hvor der er mulighed for at lave plæner til solbadning, og hvor badet kan blive sydvendt.

Det udelukker ikke, at søfronten kan bruges rekreativt, men jeg tror ikke, man skal forestille sig området med mange nye caféer og restauranter m.v., da der er lokaler nok i gågaderne, som skal fyldes op først.

Sigtelinjer

Som nævnt har man forspildt den største mulighed for at bringe gågader, Jorn Torvet og søen sammen, ved en fejldisponeret indkørsel til p-kælderen. Det skulle klart være løst ved at skabe sammenhæng med p-kælderen under det nuværende Torvecenter og/eller ind under Østergade fra Cirkle K-krydset.

Den flotteste – og kvalitative bedste – sigtelinje har Jyske Bank skabt for enden af Tværgade, hvor der er brugt kvalitetsmateriale og skabt en virkelig flot passage med bl.a. en 3 meter høj bronzekrukke – Tollundkrukken – af Peter Brandes. Trods passagen er 16 år gammel, fremstår den moderne og granitten stadig superflot – helt i modsætning til kommunens brug af billig, kinesisk granit i Tværgade, der efter 10-12 år allerede er helt smuldret.

For enden af den nye gågade ved Østergade, kan der dog også skabes et kig til både Havnen og Langsøen – mest logisk ville det derfor være, at lade bybusserne køre både ind og ud via Søvej, og så forlænge Østergade som gågade helt frem til Cirkel K-krydset.

Lokale aktører

Det er endnu ikke offentliggjort, hvem de sidste lokale aktører er, som bidrager med de 25 % af de 2,4 millioner arkitektkonkurrencen koster. Heldigvis er Jyske Bank dog gået med i projektet med 150.000, og det vil helt klart løfte overliggeren rent kvalitetsmæssigt. Banken har også tidligere fremlagt ideer for søfront-området, så det vil være naturligt. Ved at have Realdania og Jyske Bank med på holdet, tror jeg mere på, at projektet vil blive visionært. Vi har set for meget i Silkeborg, som er lavet for kortsigtet.

Havnen

Der er mange muligheder for at opgradere Havnen yderligere. Fx kunne man allerede i morgen lukke den vestlige side for trafik – det er helt uden mening, at der skal være trafik (og beton?) hen langs den side, efter Zeltnersvej er blevet forbundet med Christians 8.s vej med et lyskryds. I stedet burde der for enden af Åhavevej laves fodgængerovergang over til området ved Søtorvet. Ligeledes skal den anden side af Havnen med Sejsvejen tænkes bilfri, ved at den kommende Nordskovvej forbindes med Sejsvejen, så trafikken over Havnen stort set fjernes.

Når man siger Havnen i Silkeborg, siger man også Hjejlen – verdens ældste dampskib i drift. Den har fået en renæssance i år, med flere ’venner’, og stigende besøgstal, og den skal naturligvis for en hver pris bevares, da den er indbegrebet af Silkeborg. Derfor bør den heller ikke ligge under en presenning hele vinteren, men skal have et glashus omkring sig – en dok hvor den stadig kan ses, og man også på den måde kan følge det vedligeholdelsesarbejde, der foregår på den i vinterhalvåret, hvor den er taget op af vandet.

Skuffeprojekt?

Man må denne gang sætte sin lid til, at spillere som Realdania og Jyske Bank kan holde projektet i gang efter konkurrencen er afgjort i april 2019. I 2010 var der en anden stor konkurrence omkring Søtorvet, der blev meget rost, og derefter ’glemt’ af kommunen. Først da AP Pension kom forbi og præsenterede en ny idé – og havde pengene med – skete der noget.

Dette projekt må ikke ende som endnu et skuffeprojekt – det skal holde momentum efter konkurrencen af afsluttet, da handelslivet bløder, og ikke kan vente lang tid på, at byrummet i centrum udvikler sig – sporerne efter det kritisable forløb med Torvecenteret skræmmer stadig.

 

Gæsteskribent: Input til Silkeborg midtby

Vision Silkeborg har modtaget nedenstående anonyme indlæg. Der er mange gode ideer og tanker, og ikke mindst ideen om at forbinde Fredensgade og Zeltnersgade ville være en win-win – også for det kommende højhus.

Men også byrummet bag Hotel Dania, og at åbne op for kirken op ved at fjerne de tre ‘akavede’ punkthuse er fine visioner. De ‘nye’ bygninger er vist med de røde streger på fotoet nederst.

>Jeg deler din interesse for byudvikling. Jeg har siddet og skitseret
lidt på min egen vision for hvordan midtbyen i Silkeborg kan udvikle
sig. Mine overordnede ønsker er, at man bygger karréer istedet for
punkthuse og stokbebyggelser. Det giver mere harmoniske gaderum og
pladsdannelser. Jeg ville også ønske, at man væltede de tre punkthuse
mellem kirken og Chr. d. 8. vej, og får skabt en flot begrønnet skråning
op mod kirken. Jeg foreslår også, at man fører Fredensgade ned til
Zeltnersvej. Det giver et mere normalt lyskryds. Det planlagte højhus
kunne så flyttes syd for Fredensgade, og give anledening til en lukket
karré, hvor torvecenteret ligger i dag.<

Jorn og Søfronten

Der er en større plan i gang for den del af Silkeborg, der nu har fået navnet Søfronten. Efter hundredevis af biler har haft byens bedste udsigt i mange år, er der endelig blevet bevågenhed om, at det mest attraktive i Silkeborg Midtby er beliggenheden ved søen.

I for lang tid har hele området ved Søvej og Søgade været ”byens bagside”, og der er nu udskrevet en arkitektkonkurrence om at forskønne området, samt skabe sammenhæng mellem handelsmiljøet, Havnen og Silkeborg Langsø.

I planerne indgår også et evt. nyt Museum Jorn – et museum, der som øvrige forslag der fremkommer, desværre endnu ikke er finansiering til. Det giver minder om arkitektkonkurrencen for Søtorvet, som arkitektfirmaet Entasis i 2010 dygtigt vandt med et meget urbant forslag om ”Byens Have” – med fine taler fra den daværende borgmester, en forventningsfuld film fra Jyske Bank etc. Herefter strandede ideerne desværre til en kapitalstærk pensionskasse kom med helt nye – og knap så romantiske – ideer til Søtorvet, men dog også penge til at gennemføre dem.

Denne gang er der dog en forventning om, at pengene også kan komme fra fonde og erhvervslivet og ikke blot fra kommunekassen – på den måde har embedsværket og politikerne måske lært lidt af casen om Søtorvet, og af den amatøragtige fadæse med den manglende finansiering af en Multiarena.

Til at komme med forslag til en ny søfront er blandt 22 interesserede valgt tre arkitekt-sammenslutninger, der i november præsenterede sig for politikerne, og efterfølgende samme aften i en light version på et borgermøde.

På papiret virker den verdensberømte tegnestue BIG med Bjarke Ingels nok stærkest, men de to andre havde absolut også fine, visionære tanker og ideer, og det bliver spændende at høre mere om alle forslagene, når de i løbet af første halvdel af 2019 skal blive lidt mere konkrete.

Skal et nyt Museum Jorn opføres – hvilket jeg personligt går stærkt ind for – vil det dog på flere måder være et kæmpe scoop, hvis det er tegnet af Bjarke Ingels. Det i sig selv vil trække tusinde af gæster hvert år. Så kan det godt være at de andre arkitekter, er dygtigere til at løse hele byrummet omkring museet. Men en verdensberømt arkitekt sammen med en verdensberømt kunstner vil være et rigtig godt match, og give store synergier for Silkeborg.

Der er mange meninger om placeringen af museet. Jeg synes stadig kommunen skal købe Odden og inddrage den i Midtbyen som en bypark – og måske med et Museum Jorn. Eller hvad med at flytte rådhuset til et sted i nordbyen, og placere museet hvor rådhuset ligger? Så kan Søvej flyttes op mellem det nye museum og Vestergade, så arealerne ved Langsøen bliver rekreative. Eller måske give plads til ældreboliger, så det ikke kun er kommunalt ansatte der nyder søudsigten fra 10-15, men nogle ældre medborgere kan nyde den døgnet rundt. Vil politikerne turde være så visionære?

Som chefredaktør Hans Krabbe skrev til de tre arkitektfirmaer i sin leder i Midtjyllands Avis: ”Vær vilde! Tænk stort. Overrask os og giv den max gas, så vi bliver blæst bagover.”

Vi venter i spænding!

Odden – Silkeborgs nye bypark …

Unik mulighed for en naturattraktion

Silkeborg er omkranset af noget af Danmarks flotteste natur. Spørg 100 danskere, der ikke bor i byen om hvad de tænker på, når man siger ’Silkeborg’, og ni ud af ti vil sige noget om naturen.

Derfor værner vi også alle meget om den, hvis der skal ske ’indgreb’. Træerne i Resenbrokrydset faldt for motorvejen, og snart er der lavet en ’sti’ gennem Nordskoven til en østlig tilslutningsvej. Dyrehaven ved Cirkuspladsen blev også ‘offer’ for motorvejen – og til trods for hundredevis af km2 skov, kunne vi af mystiske årsager ikke finde et nyt område til de stakkels rådyr, som nu må lide den ydmygelse at bo i Herning …

Men ofte er vi nok bare lige lidt for emsige omkring naturen. Den ’rigtige’ natur skal selvsagt bevares og beskyttes – den er helt klart den vigtigste del af Silkeborgs brand, men vi har også meget plantage og andet brugsskov, som der til gengæld gerne må være drift i.

Faktisk har vi midt i byen en helt unik halvø – en odde, naturligt nok døbt ’Odden’ (selv om den faktisk ligner en glad hund). Der har vi muligheden for at skabe noget helt, helt andet til mega-glæde for alle silkeborgensere og som en mega-attraktion for alle byens gæster.

Her skal vi ikke lave naturstier og naturbevarelse i gængs forstand – her har vi muligheden for at skabe en bypark, et planlagt anlæg, som kan rumme alt, og være samlingssted for byens borgere i alle aldre. I dag ejes halvøen ikke af kommunen, men man kan givetvis forhandle sig til den – evt. bytte med noget kommunalt skov et andet sted.

I 1857 fik redaktøren af The Evening Post i New York den meget visionære idé, at byen havde brug for en stor, offentlig park. Planerne til parken blev realiseret af landskabsarkitekterne Frederick Law Olmsted og Calvert Vaux på et 4,1 km langt og 825 meter bredt område midt på Manhattan, og er i dag kendt som Central Park – en ganske unik og meget betagende og pulserende park.

Odden vil sikkert ikke få 25 millioner gæster årligt som Central Park, men mindre kan også gøre det. Områderne ligner lidt hinanden – i New York har man dog 3,4 km2 at boltre sig på og i Silkeborg ’kun’ ca. 2,6 km2, men begge steder har en unik placering i hver deres by, og der er på Odden en enestående natur med skov og vand som grundlag for en velanlagt bypark (et anlæg).

Hvad med om vi ’accepterede’ – fordi vi nu har SÅ meget andet flot, urørt natur omkring os – at bare de 2,6 km2 i Silkeborg i stedet blev gjort til en park – der kunne så graves vandløb igennem, anlægges kunstværker, springvand, bassiner til modelskibssejlads, etableres en restaurant – eller et Museum Jorn – på Oddens ’næse’, være trimmede græsplæner til solbadning, boldbaner til fodbold, volley og basket, iskioske, tennisbaner, hundetoiletter, løbestier til joggere, robådudlejning til de forelskede etc. etc.. Når det er isvinter, er der skøjteløb og måske også langrend.

Bevar de smukke træer rundt langs søbredden, men ryd kratbevoksningen, og fæld alle plantede grantræer og selvsåede birketræer m.v. på halvøen – og lav så en gennemtænkt, langsigtet – visionær – beplantningsplan med spændende planter og træer, og lad os få nogle af de fornemmeste landskabsarkitekter til at konkurrere om at skabe den helt ny bypark – den vil sikkert tage mange år om at vokse op og blive ’perfekt’, men en generation skal jo begynde.

Dette luftfoto fra 1991 viser tydeligt, hvor få træer, der er ’skov’, og hvor mange træer der er plantede grantræer (plantage), og dermed ikke i samme omfang ‘bevaringsværdige’.

Det vil være nemt at komme til med bil fra både Vestergade/Kalgårdsvej (bag kirkegården) med en udvidet parkering og fra begge sider af Sønder Ringvej – ligeledes med udvidet parkering, så man kan tage til Silkeborg for at besøge Odden.

En ny 300 meter gang-/cyklebro fra ’næsen’ til Engsvinget (ved Sølystvej) på nordsiden af Langsøen vil sammen med stibroen fra Hostrupsgade gøre hele området til en fantastisk central bypark for alle silkeborgensere.

Og forestil dig en stille sommeraften at sidde på restaurantens terrasse, der selvfølgelig går helt ud i vandet, mens du får en dejlig menu med byens bedste, lokale råvarer, og springvandet i Langsøen risler og skifter i flotte farver, kærestepar går eller ror ture, motionisterne cykler, løber eller spiller bold …

Det ville blive et virkelig stærkt brand for Silkeborg. Og hvem ved – måske en eller flere fonde/firmaer/rigmænd endda vil være med til finansieringen ….

Hvis der først kunne træffes beslutning om et Museum Jorn på Odden, var vi godt i gang!

Se evt. også de gode ideer fra Christian Aagaard Nielsen fra Constructa her

Odden

Flot, kombineret beplantning i Central Park i New York
Flot, kombineret beplantning i Central Park i New York – det kunne blive på Odden …
Unikke, gennemtænkte park-løsninger i Central Park i New York – det kunne også være Odden …
Smukke anlæg med søer og broer – det kunne være Odden …
Søndagshygge i Central Park – det kunne være Odden …
Slentretur i solen i Central Park – det kunne være Odden …
Parkering ved ringvejen og bag kirkegården – ny bro til Sølyst. Og naturligvis en restaurant helt ude på ‘næsen’. Det kunne være Odden om få år …

13403172_1004032089677996_9011999223626261084_o

Fra Midtjyllands Avis 8. juni 2016

Den gamle jernbanebro …

Skal broen flyttes – eller skal den flyttes …?

Silkeborg Kommune vil flytte den gamle, fredede jernbanebro over Remstrup Å for at give plads til den kommende Nordskovvej. Ja, det vil sige, at det er kun den ene ende, der skal flyttes lidt, så en ny betonbro kan kile sig ned mellem de to gamle broer – den ene, hvor toget kører, og som er flot vedligeholdt og nymalet af Bane Danmark, og så den anden, der er kommunal gang- og cykelsti, og som er rusten, sølle og forsømt …

Måske skulle man tænke større og anderledes. Lidt mere visionært. Broerne er fine og fortjener at leve mange år endnu (og de er faktisk også fredede), så det er lidt at voldtage dem, at presse en ny betonbro ned mellem dem. Nu er Nordskovvej i gang, men da den også bør få en til-/frakørsel til Sejs kunne den gamle jernbanebro med cykel- og gangstien få et nyt og bedre liv et andet sted, så den ikke er ‘i vejen’.

Hvis man nu tog kommunens jernbanebro helt væk, og dermed gav bedre plads til den nye (så måske bredere?) betonbro til Nordskovvejen, så kunne jernbanebroen – altså den med toget – og den nye Nordskovvej-bro opføres i arkitektonisk harmoni med hinanden. Der skal så være plads til gående og cyklende på den nye betonbro.

Vi tager så den nuværende gamle gang- og cykelstibro på land, gør den fint i stand (det er billigere, når den er på land), piller dens fundament forsigtigt ned, og genopfører det hele den fine, fredede bro hen over Chr. 8’s. Vej mellem Silkeborg Kirke og museet – lige der, hvor der i dag er en livsfarlig fodgængerovergang. Broen er ca. 40 meter – Chr. 8.’s vej ca. 30 meter.

Lav planen for det nye butiks-/lejlighedscenter således, at der er plads ved siden af kirken, så jernbanebroen bliver en naturlig forlængelse af gågadenettet, og dermed binder havnen sammen med gågaderne.

På museum-siden af broen skal der være trapper ned, men også en elevator, og jernbanebroen vil blive et fantastisk skue for byen, og de kanosejlende på Remstrup Å mister ikke noget ved det, da tvillingebroen stadig er på plads for Arriva-togene …

Det er en ren win-win-win-win – det løser en masse udfordringer for Nordskovvejen, det løser en livsfarlig fodgængerovergang, det binder centrum sammen med havnen, det giver et fantastisk flot syn både i byen og på Remstrup Å, og det giver mulighed for at løse trafikale udfordringer for Sejs. Og meget, meget mere ….

jernbanebro

Her kan broen være - lige dér, hvor fodgængerovergangen er i dag!
Her kan broen være – lige dér, hvor fodgængerovergangen er i dag!
Det fine fundament skal med og genopføres
Det fine fundament skal med og genopføres
Her skal gågaden/Torvet forlænges fra kirkens sydside og ud til broen
Her skal gågaden/Torvet forlænges fra kirkens sydside og ud til broen
Når Torveceb´nteret rives ned, kan broen passe perfekt fra Torvet til museets plæne
Når Torvecenteret rives ned, kan broen passe perfekt fra Torvet/kirkepladsen til museets plæne

Borgergade – vores eget ‘SilkeBronx’

Silkeborgs ‘Nørrebro’

Den midterste del af Borgergade har på den gode måde udviklet sig til at være Silkeborgs ‘Nørrebro’. Her er mere multietnisk stemning end andre steder i byen, og der udvikles stille og roligt et forretningsmiljø til stor glæde for især den del (størstedelen) af byens indbyggere, der bor nord for Langsøen.

Det fortjener en bedre plan, end der lægges op til nu. Det er fint nu at lede mere af trafikken af Kejlstrupvej via omlægningen af Nørretorv, men al trafik, som ikke har ærinde på Borgergade burde ‘inspireres’ til at køre uden om.

Det er alt for tidligt at gøre Borgergade til decideret gågade – så vil de handlende helt sikkert miste omsætning – men den kunne nemt gøres til en ’20/30-km i timen zone’ med p-pladser og selvfølgelig stadig med bybus og stoppesteder.

Giv strækningen mellem Nørretorv og Lupinvej en fin belægning, så den indbyder til at gå og cykle, men selvfølgelig med p-båse til bilerne, og lad så den rene, gennemkørende trafik komme ad Kejlstrupvej, Lupinvej og tilbage til Borgergade. Det er en ‘omvej’ på ca. 500 meter, hvilket med 50 km i timen vil betyder ca. 38 sekunders længere køretid – det er til at overskue!

Så kan butikkerne på Borgergade få varer på gaden, pizzeriaerne få udendørsservering og der kan evt. skabes et nyt, spændende torv i den nordlige ende (ud for Matas m.fl.) – en slags ‘Ny Nørretorv’ med juletræ m.v., efter det nuværende Nørretorv er gennemskåret af trafikomlægningen …

Den gennemkørende trafik ledes uden om Borgergade
Den gennemkørende trafik ledes uden om Borgergade – en omvej på kun ca. 500 meter. Evt. med rundkørsel ved Lupinvej/Kejlstrupvej…

borgergade

Sådan kunne Borgergade tage sig ud ...
Sådan kunne Borgergade tage sig ud …trafikken er fx på midten eller skiftevis i den ene og den anden side, alt efter hvor der er bolig og hvor der er butikker  – og cykler og biler parkeres så i siderne
Sådan kunne Borgergade tage sig ud ...
Sådan kunne Borgergade tage sig ud …her med fint hævet busstoppested, så bussens bund passer med indstigning
Sådan kunne Borgergade tage sig ud ...
Sådan kunne Borgergade også se ud …
...og vær nu sød ikke at spilde ressourcer på at skamklippe træerene på Torvet (og her Borgergade) - Silkeborg er en natur-by, hvor træerne da skal have lov at udfolde sig ....
…og vær nu sød ikke fortsat at spilde ressourcer på at skamklippe træerne på Borgergade (og Torvet) – Silkeborg er en natur-by, hvor træerne da skal have lov at udfolde sig – opstammet aht trafikken, men ellers med flotte kroner ….

Tænk stort! Meget større!

Silkeborg – en storby med mange små, fantastiske bydele.

Det er dejligt at kunne sige, at man bor i Silkeborg. Der er et eller andet positivt over selve navnet, som hos udefrakommende danner billeder af grønne bøgeskove, blå søer og hvide svaner. Ofte vil man derfor nok – selv om man bor i Resenbro, Sejs-Svejbæk eller Funder – blot sige, at man bor i Silkeborg, hvis man fx sidder og konversere til et selskab et andet sted i landet. Det er ‘fint’ at bo i Silkeborg – noget vi er lidt stolte af.

Reelt er der en masse bydele og områder i Silkeborg, der har sit eget navn. Man står i centrum og snakker om ‘over i Alderslyst’, ‘oppe i Hvinningdal’, ‘ude i Sejs-Svejbæk’ osv. Silkeborgs storslåede geografi med søer og skov betyder blot, at mange dele af byen aldrig vil kunne ‘vokse sammen’, som i mange andre byer. Heller ikke selv om vi skulle blive 100.000 indbyggere i 2025, som borgmesteren forudser.

På grund af skove kan Skærbæk aldrig vokse sammen med Aarhusbakken, Virklund kan ikke vokse ind til Sydbyen, og Sejs-Svejbæk vokser aldrig ind til Havnen. Men fx Balle og Hvinningdal er dog vokset sammen med nord-vestbyen, og er blevet bydele i Silkeborg på samme måde som Alderslyst, Aarhusbakken, Søholt, Gødvad, Høje Kejlstrup, Sydbyen, Nørreskov Bakke m.fl. også allerede er integrerede bydele i Silkeborg.

Men hvor mange af os ved lige, hvor den ene bydel slutter og den anden begynder? Så hvorfor ikke gøre noget sjovt ud af bydelene. I dag står Silkeborgs byskilte først inden for Ringvejen – og så lille en by er vi da heller ikke! Hvorfor ikke skilte med, at vi er stolte af vores by, og flytte Silkeborgs byskilte helt der ud, hvor ”husene begynder”. Så ved alle med det samme, at de er kommet til skønne Silkeborg, og så kan vi lokalt dyrke bydelene på en sjov og kreativ måde.

Lav os fx lave forskellige ‘indgange’ til de bydele, som man passerer – mal navnet på vejen, byg søjler eller portaler, plant træer – hvert område sin individuelle charme, og lad så fx også Sejs-Svejbæk, Virklund, Lysbro, Funder, Skægkær, Haarup, Skærbæk, Resenbro m.fl. være bydele i én, stor Silkeborg metropol.

Vi har ikke så meget kunst i det lokale, offentlige byrum, så her er en fantastisk mulighed for at sprede lidt farve ud over en større del af byen. Lad de der bor i bydelene – evt. sammen med professionelle kunstnere – skabe sjove og spændende portaler for bydelene, og spred masser af smil og sjove oplevelser. Også for turisterne – lidt på samme måde som dengang Brande var kendt for sine gavlmalerier.

Det vil skabe sammenhørighed – små, lokale fællesskaber, der så også kan udfordre hinanden i gadefodbold … eller i kagebagning … eller i street hockey … eller i hønsestrik.

Skilte langs vejene kan tilpasse trafikkens hastighed, så det hele ikke bare er én, stor 50 km-zone. Der er i forvejen mange lokalt tilpassede hastigheder, så det er i sig selv nok ikke en uoverskuelig udfordring.

Det vil være en anden måde bogstaveligt at sætte Silkeborg på landkortet – og man må da gerne bryste sig lidt, når man nu bor på så dejlig en plet på jorden … ;o)

De røde ringe viser forslag til placering af byskilte.
De røde ringe kunne være forslag til nye placeringer af Silkeborgs byskilte …

Bios Gård – mulighedernes område

Bios Gård er en overset mulighed

Mens diskussionerne om Jorn Torvets p-kælder rasede i medierne og på borgermøder, var Bios Gård et totalt overset alternativ. Eller måske stadig et supplement? Her kan uden de store sværdslag både graves parkeringskælder og/eller opføres P-hus.

Adgangen kan foregå fra Vestergade med indkørsel ved Fakta, og enten under Hostrupsgade eller med forsigtig overkørsel, som man også kan oplever et par steder på Strøget i København. Overkørsel vil kræve en lidt større port i Apotekergaarden – men det kan løses.

Underkørsel at Hostrupsgade vil til gengæld åbne mulighed for en arkade og street food fra porten ved den gamle Bio i Tværgade og hen til til Hostrupsgade – måske som en del af et P-hus over jorden, og hvor der stadig vil være mulighed for varelevering til både Vestergades og Nygades butikker fra bagsiden.

Og det havde været en bedre løsning for trafikken fra vest fremfor at trække den ned forbi søerne til Jorn Torvets P-kælders indkørsel ved Rådhusgade.

Porten over for indkørslen til Bios Gård skal udvides ved tilkørsel fra Vestergade
Kunne et P-hus i Bios Gård kombineres med en arkade fra Tværgade til Hostrupsgade?
Kunne et P-hus i Bios Gård kombineres med en arkade fra Bios port i Tværgade til Hostrupsgade?
Kunne et P-hus i Bios Gård kombineres med en arkade fra Tværgade til Hostrupsgade?
Kunne et P-hus i Bios Gård kombineres med en arkade fra Bios port Tværgade til Hostrupsgade?
Indkørsel - over eller under jorden - kunne let skabes fra Vestergade, så Hostrupsvej blev gågade og forbandt Vestergade og Nygade
Indkørsel – over eller under jorden – kunne let skabes fra Vestergade, så Hostrupsvej blev gågade og forbandt Vestergade og Nygade

Havnen – Silkeborgs hjerte

Hjejlen og havnen er indbegrebet af Silkeborg

Alle i Danmark – og mange i verden – kender Hjejlen og dermed også inddirekte Silkeborgs havn. Hvert år sejler tusinde med rutebådene, og de fleste har fået en vaffelis her på et tidspunkt. Derfor har det undret, at hele den ene vestlige side af Havnen i så mange år har været så forsømt, men ny (beton!?)belægning, nye broer med lys og skulpturelle bænke, ny gæstekaj m.v. har virkelig gjort en forskel.

Langs Sejsvejen er de flotte kunstværker skåret ud af de gamle træer, og hvis kommunen så også viste sig lidt mere visionær og logisk flyttede Sejs-Svejbæk trafikken væk fra havnen og ledte den via en nedkørsel fra den kommende Nordskovvej, (uden en frakørsel mod Sejs-Svejbæk bliver Nordskovvej kun en halv løsning!) vil det også blive så meget mere idyllisk og turistvenligt langs rutebådenes afgangskaj.

Kombineret med det brusende ‘vandfald’ man kan se fra broen, bliver havnen så til en fuldendt og attraktiv helhed. Næste skridt er så at få det hele bundet sammen med en bro over fra det nye torvemiljø,  – det vil det virkelig gøre en kæmpe, positiv forskel.

Det kan dog stadig undre, at Silkeborg Kommune ikke har gjort den vestlige side af havnen bilfri. Alt trafik fra Åhavevej kan nu komme ind og ud i alle retninger via Zeltnersvej og Rosenørns Allé, så det virker underligt, at turister stadig på havnen skal zig-zagge mellem biltrafikken til Åhavevej, når nu området endelig er kommet til at virke mere ‘gågade-agtigt’ (omend den noget malplacerede betonbelægning på vestsiden minder lidt om en gammel flyveplads fra krigens tid …).

Skulle vi ikke tage og se lidt længere og mere ambitiøst fremad, og så også få løst den sidste del rigtigt, så den restauranten i det gamle turistkontor sammen med den bøfrestauranten kan have spisende gæster mod havnesiden, der uden ‘dyt&båt’ kan nye udsigten til vandet, havnen og Hjejlen …

Væk med den kørende trafik. Her skal være turister, legende børn og spisende gæster ud for fiskerestauranten.
Væk med den kørende trafik. Her skal være turister, legende børn og spisende gæster ud for restauranterne.
Lad de spisende gæster ved de to nye restauranter nye havnen og Hjejlen uden biltrafikken
Lad de spisende gæster ved de to nye restauranter nyde havnen og Hjejlen uden biltrafikken – her et miljø fra Holland