Jorn og Søfronten

Der er en større plan i gang for den del af Silkeborg, der nu har fået navnet Søfronten. Efter hundredevis af biler har haft byens bedste udsigt i mange år, er der endelig blevet bevågenhed om, at det mest attraktive i Silkeborg Midtby er beliggenheden ved søen.

I for lang tid har hele området ved Søvej og Søgade været ”byens bagside”, og der er nu udskrevet en arkitektkonkurrence om at forskønne området, samt skabe sammenhæng mellem handelsmiljøet, Havnen og Silkeborg Langsø.

I planerne indgår også et evt. nyt Museum Jorn – et museum, der som øvrige forslag der fremkommer, desværre endnu ikke er finansiering til. Det giver minder om arkitektkonkurrencen for Søtorvet, som arkitektfirmaet Entasis i 2010 dygtigt vandt med et meget urbant forslag om ”Byens Have” – med fine taler fra den daværende borgmester, en forventningsfuld film fra Jyske Bank etc. Herefter strandede ideerne desværre til en kapitalstærk pensionskasse kom med helt nye – og knap så romantiske – ideer til Søtorvet, men dog også penge til at gennemføre dem.

Denne gang er der dog en forventning om, at pengene også kan komme fra fonde og erhvervslivet og ikke blot fra kommunekassen – på den måde har embedsværket og politikerne måske lært lidt af casen om Søtorvet, og af den amatøragtige fadæse med den manglende finansiering af en Multiarena.

Til at komme med forslag til en ny søfront er blandt 22 interesserede valgt tre arkitekt-sammenslutninger, der i november præsenterede sig for politikerne, og efterfølgende samme aften i en light version på et borgermøde.

På papiret virker den verdensberømte tegnestue BIG med Bjarke Ingels nok stærkest, men de to andre havde absolut også fine, visionære tanker og ideer, og det bliver spændende at høre mere om alle forslagene, når de i løbet af første halvdel af 2019 skal blive lidt mere konkrete.

Skal et nyt Museum Jorn opføres – hvilket jeg personligt går stærkt ind for – vil det dog på flere måder være et kæmpe scoop, hvis det er tegnet af Bjarke Ingels. Det i sig selv vil trække tusinde af gæster hvert år. Så kan det godt være at de andre arkitekter, er dygtigere til at løse hele byrummet omkring museet. Men en verdensberømt arkitekt sammen med en verdensberømt kunstner vil være et rigtig godt match, og give store synergier for Silkeborg.

Der er mange meninger om placeringen af museet. Jeg synes stadig kommunen skal købe Odden og inddrage den i Midtbyen som en bypark – og måske med et Museum Jorn. Eller hvad med at flytte rådhuset til et sted i nordbyen, og placere museet hvor rådhuset ligger? Så kan Søvej flyttes op mellem det nye museum og Vestergade, så arealerne ved Langsøen bliver rekreative. Eller måske give plads til ældreboliger, så det ikke kun er kommunalt ansatte der nyder søudsigten fra 10-15, men nogle ældre medborgere kan nyde den døgnet rundt. Vil politikerne turde være så visionære?

Som chefredaktør Hans Krabbe skrev til de tre arkitektfirmaer i sin leder i Midtjyllands Avis: ”Vær vilde! Tænk stort. Overrask os og giv den max gas, så vi bliver blæst bagover.”

Vi venter i spænding!

Undgå ‘døde ender’ i gågaderne

Silkeborg har sine gågader strittende ud til alle sider, og har derfor også en del ”døde ender” – Søndertorv, Norups Plads, den sydlige del af Tværgade og vestlige ende af Nygade/Skoletorvet – hvor der ofte er lidt færre kunder og derfor endnu sværere for detailhandlen at overleve.

Årstidernes Arkitekter tegner lige nu på et nyt shopping miljø ved den gamle busterminal, og det må meget gerne blive uden endnu en ‘død ende’ på Fredensgade, men i stedet med sammenhæng til Søndergade.

For sammenhæng mellem de forskellige gader tror jeg, bliver en vigtig del af oplevelsen ved at besøge Silkeborg midtby. Handel Silkeborg har siden foråret 2018 haft en ny bestyrelse og senest også fået en City Manager, som har lovet at gøre alt for at rykke nye kunder til byen, og derfor er det også vigtigt, at rammerne bliver optimale.

Vi har som kunder dog stadig til gode at se effekten af Handel Silkeborgs optimering, men med nu et fast tilskud fra kommunen og måske også snart de logiske to timers gratis parkering, vil nye initiativer sikkert blive synlige inden længe …

Suppleres det så af de renoverede gågader der er på vej, bør det være muligt – trods det desværre fejlslagne Torvecenter – stadig at få Silkeborg gjort til en attraktiv handelsby. Et af fokusområderne kan, efter færdiggørelsen af Jorn Torvet og Zebra Pladsen, fx også være Skoletorvet.

Skoletorvet kan knyttes sammen med Zebra Pladsen, og på den måde også komme til at hænge sammen i en firkant med latinergaderne Nygade og Tværgade. Der har været et kommunalt forslag om at lukke mere trafik ind i Nygade og sågar i den sydlige ende af Søndergade. Et forslag der må være fremkommet under en fugtig julefrokost, da Silkeborg nu siden 1967 ellers har arbejdet på at få bilerne ud af midtbyen.

Og tiden er kommet til også snart at få bilerne helt ud af Nygade, og i stedet anvende Mejerigården til handel, butikker, street food, leg, grønne oaser og aktiviteter.

Skoletorvet bør også blive en del af fredeliggørelsen. Ved at sende trafikken rundt om Skoletorvet kan selve torvet blive sammenhængende med gågadenettet, og få langt større brugsværdi. Ved at ensrette Hostrupsgade fra Drewsensvej frem til Skoletorvet, vil der – selv med cykelsti i begge retninger og parkerede biler langs vejen – med kun én vognbane blive plads til en gang-promenade fra biblioteket, forbi Badeanstalten, Gallerie Moderne og restaurant Panorama helt frem til Nygade.

Samtidig kan Estrupsgade ensrettes mod syd op mod banegården så gennemkørsel sikres, men fordi Hostrupsgade ikke er en del af P-søgeringen, kan fx gennemkørsel af lastvogne sagtens forbydes. Og voila! Så er der sammenhæng i gaderne, og man kan gang-cirkulere i den del af byen uden at slutte i ”døde ender”.

Der skal tænkes kreativt. Kampen om kunderne er voldsomt intensiveret, og hvis vi ikke skaber virkelig attraktive og gerne ikoniske byrum, kommer Handel Silkeborgs medlemmer til alene at leve af Silkeborgs indbyggere – og det vil aldrig kunne skabe et virkeligt blomstrende butiksmiljø

Silkeborg MadMekka!

Passagen fra Bios Gård til Tværgade kunne sammen med den gamle biografsal blive et unikt område med kombineret bazar og street food.

Lad også Silkeborg få del i tidens hotte trend

I Aarhus er der skabt to successer, som vi sagtens kan lade os inspirere af. Helt tilbage i 1996 åbnede Bazar Vest, der i dag er et paradis for både gourmeten og den prisbevidste. En smeltedigel af kultur fra grønthandlerens store, eksotiske udvalg til købmandens lækre delikatesser, oliven og tapas. Et velfungerende center drevet af Byggeselskab Olav de Linde.

I august 2016 blev så den gamle rutebilstation i Aarhus omdannet til et madmekka – street food, når det er bedst. Forventningerne var 600.000 besøgende om året, men allerede et halvt år efter rundende man 1,5 millioner besøgende.

Silkeborg er ikke Aarhus – og naturligvis vil de samme to aktiviteter ikke kunne løbe rundt i en by med en sjettedel af de indbyggere, der er i Aarhus. Men måske en miniudgave af de to succeser i kombination alligevel godt kan blive en lokal succes.

I Silkeborg har vi i Tværgade en supercentralt beliggende biografsal – som ved dens opførsel i 1950 blev omtalt som Danmarks smukkeste biografteater, og nu helt uforskammet har stået ubrugt og upåagtet siden 2002.

Selvfølgelig skal man respektere Smeds ejendomsret, men med lidt vilje og initiativ kunne en kombination af Tværgade-passagen til Bios Gård sammen med den gamle biografsal blive et sandt mekka som kombineret bazar og street food.

Nogle boder kan være indendørs, og en række boder med halvtage kan placeres udendørs gennem passagen langs med salen – her ligger allerede et par små nichebutikker. Evt. kunne det lille p-hjørne bag biografsalen med tiden også indgå. I gården, der fra Nygade støder op til biografsalen, ligger den velassorterede grønthandler Mamali’s, der så naturligvis skal forbindes med resten af området.

Så mens vi venter på det forkromede, nye ‘torvecenter’, kunne dette område forbundet med Silkeborgs latinerkvarter blomstre – der er helt givet masser af ikke mindst nytilkomne danskere, som med glæde ville lægge husleje og energi i at drive en lille bod – enten som street food eller bazar. Selvfølgelig skal der lidt sanitet, strøm og en lokalplan til, men hvis viljen er der – hos både Niels Smed og kommunen som udlejere – så bør det være ren praktik.

Silkeborg har masser af studieinstitutioner og dermed masser af unge som vil flokkes om stedet. Men ta’ ikke fejl – et besøg hos Aarhus Street Food afslører gæster i alle aldersgrupper og samfundslag. Folk trækker folk til, og det vil helt sikkert blive en stor, indtægtsgivende attraktion – også i Silkeborg.

Og det er altså langt bedre at skabe gode betingelser for liv og musik i vores gader og på torve med driftige initiativer i stedet for at torvehandel og caféer skal pålægges nye og høje afgifter, der kun virker begrænsende for udviklingen – og alligevel skal betales af kunderne. Det kan og må ikke være en liberalt ledet kommunes mission at indføre nye afgifter. Tværtimod!

Her ses passagen mod Tværgade – og med biografsalen over til højre. Her kunne nemt stå boder langs salen og med nem adgang til biografsalen gennem de gamle udgange. Forrest til højre (bag muren) det lille P-område, der også vil være velegnet at inddrage på sigt.

“Men han har jo ikke noget på!”

Der var engang et bystyre, som holdt så uhyre meget af dygtige bygmestre, at de gav alle deres penge ud, for at byen kunne blive fin. Der blev bygget boldbaner, huse og tårne og bystyret købte og solgte frem og tilbage med sig selv, til folket var helt forvirret, og det så ud som om, man tjente guld på det.

I den store stad hvor de boede, gik det altså meget fornøjeligt til, og en dag kom der en udenbys bygmester, der gav sig ud for at være særlig driftig og sagde, at han forstod at skabe de dejligste projekter, man kunne tænke sig. Han ville skabe en markedsplads, som ville gøre byen kendt i det ganske land, og hvor et antal svarende til mindst halvdelen af alle landets indbyggere derfor hvert år ville besøge byen.

Bystyret klappede højt, for man ville så gerne gøre byen kendt, at man helt glemte at stille betingelser til den driftige bygmester. Men han havde sine betingelser. Først skulle byen forære ham et stort hul i jorden – lige under byens gamle torv. Her ville han lave stalde til borgernes heste, så der blev bedre plads til den store markedsplads, der skulle skabes lige midt i byen.

Den gamle diligence-plads skulle også flyttes, så markedspladsen kunne brede sig over en hel tønde land, forlangte han. Og bystyret gjorde alt, som han sagde. Hullet under torvet blev til stalde, hvor folket nu måtte betale den udenbys bygmester guld fra første minut de brugte den, og byen betalte selv mange penge for en ny belægning, efter hullet igen var blevet lukket.

”Men kunne byen så ikke bare selv have gravet det hul, og fået folkets guld som betaling”, spurgte en lille dreng. ”Shhyss!” sagde byens førstemand, ”ikke gøre den fine mand vred, for han vil gøre os kendt som den fineste by”.

Årene gik og gik og gik – og byen brugte mange penge på planlægningen af den nye markedsplads. Man fældede skove og lavede nye broer og stier ind til byen og gjorde alt klart. For snart ville byen blive kendt og folk ville strømme til og gøre alle rige. Men så en dag sendte bygmesteren et brev til byens førstemand, at han alligevel ikke ville lave en markedsplads, for stedet lå så perfekt, at han selv kunne tjene meget mere guld og rigdom ved at bygge huse til de rigeste, som alle gerne ville bo ved byens nye, flotte torv.

”Så har han jo ikke noget på”, sagde den lille dreng. ”Så har han blot fået de fine stalde midt i byen, og byens bedste område til at bygge huse”. “Men så har han jo ikke noget på,” råbte til sidst hele folket! Det gøs i byens førstemand, thi han syntes, de havde ret, og han havde jo ved sidste valg lovet folket at gøre byen til en af landets førende markedspladser. Men han havde helt glemt at stille betingelser for bygmesteren. Godt at der var længe til næste valg, tænkte han.

******************

Stor tak til H.C. Andersen for inspirationen til dette lille eventyr, som naturligvis er fri fantasi. Ethvert sammenfald med steder eller lighed med eksisterende personer beror derfor helt på tilfældigheder.

Jorns Boulevard

asgerjorn

Jorns Boulevard

Det er dejligt, at der nu endeligt sker noget med ‘projekt Søtorvet’. Idealistisk set var vinderprojektet i 2010 fra arkitektfirmaet Entasis nok mere intimt, charmerende og ‘Silkeborg-agtigt’ – og jo faktisk også blot forkastet seks år efter uden egentlig saglig begrundelse. Ud af det blå er så opstået det nye AP Pension-projekt, der går lidt mere i højden. Begge projekter fjerner dog de muligheder der i dag er for events på den åbne plads.

Der skal imidlertid også være forståelse for, at der sikkert skal etableres mange kvadratmeter, for at få økonomi i så stort et projekt. Og skitserne fra arkitektfirmaet C. F. Møller ser da absolut spændende ud – bare det, at det for en gangs skyld er andre end Årstiderne Arkitekter der står bag, er jo nærmest byfornyelse i sig selv …

I 2017 kom der mange gode ideer om at hædre Theodora Lang ved at opkalde en vej eller et torv efter hende, og det blev til en lille plads ved biblioteket – med zebrastribet asfalt som resten af Bindslevs Plads. Vores kendteste bysbarn Asger Jorn har fået en endnu mere beskeden villavej (undskyld til beboerne), og det bør vi kunne gøre mere ud af. I forbindelse med byggeriet på Søtorvet omlægges Chr. 8.s Vej på stykket fra Ansvej til Søvej (det der i folkemunde kaldes Viborg-broen), og den ‘nye vej’ kunne passende få navnet Jorns Boulevard. Strækningen vil også blive adresse for det kommende Jorn-museum, og det vil være tilpas pompøst for Jorns store verdensberømmelse at give ham en boulevard med træer og søudsigt.

Vi har skabt det fineste torv i Jorns ’streg’, og også her kunne man måske efter alt virakken med p-kælderen begynde på en frisk, og døbe det Jorns Torv. Eller Torvet Jorn, for nu at blive i den ikke-mundrette ord-rækkefølge Museum Jorn kalder sig i dag. Vi har valgt (eller Jyske Bank har, for de betalte gildet) at få en Norups Plads til minde om en privat bankdirektør, så det er absolut ikke for tidligt at Theodora og fremover også gerne Asger også får deres ‘egne pladser’.

Der er mange meninger om at bruge en halv milliard på et nyt museum for Jorn, men det er for provinsielt ikke at se de enorme muligheder Silkeborg har ved for alvor at ‘dyrke’ Jorn. Jorn-efterkommere bor stadig i Silkeborg og blandt Asgers søskende, var der også to kunstneriske brødre, keramikeren Vagn Ove Jorn, der levede i Silkeborg til sin død i 2012 og maleren Jørgen Nash. Et kommende museum bør også få plads til værker af de to, da de er en del af fortællingen, ligesom Jorns cubanske periode og cobra-malerne er det. Der er meget historie at fortælle, og det skal gøres med fuld styrke i et nyt museum, der for alvor vil sætte vores by på verdenskortet.

Når man debattere gadenavne i Silkeborg, er det for øvrigt bemærkelsesværdigt, hvor få andre betydningsfulde bysbørn end Drewsen, der fået sin egen markante vej eller gade. Og spøjst, at man i industrikvarteret fx har hædret Mads Clausen, der dog har arbejdet her i byen, men vel ellers mest er kendt som grundlæggeren af Danfoss på Als.

Jorns Boulevard vil derfor være et godt sted at begynde på at rette lidt op på manglen af bysbørn på gadeskiltene.

mja

Torve-P burde være løst mere visionært

Parkering under Jorn Torvet

Ideerne i dette indlæg blev præsenteret, mens det stadig kunne lade sig gøre. Så det er ikke for at være bagklog! 🙂 Desværre valgte man en anden løsning, så nu beskriver indlægget mest hvad tankerne var, og hvordan det kunne være blevet.

Der er ikke længere tvivl om, at parkering under Jorn Torvet er en god og langsigtet løsning for Silkeborg midtby. Forløbet op til byggeriet har ikke været kønt, og efterlod  tvivl om metoder og skjulte aftaler, men det er og bliver politisk og ikke en del af denne hjemmesides mission.

Men selvfølgelig skal biler parkeres under jorden eller i huse, så de mange arealer langs søerne kan friholdes til mennesker!

Der skal derfor her alene fokuseres på adgangen til parkeringskælderen, som desværre ikke blev som Vision Silkeborg anbefalede :-). Først var der en ret ugennemtænkt idé med en tunnel under Hotel Dania, men tilkørsel via Rådhusgade belaster stadig de attraktive arealer langs søen. Og det kunne være løst meget mere visionært!

Alle håber naturligvis, at Silkeborg bliver en magnet, der vil tiltrække mange gæster – og uanset kreative forslag med p-pladser uden for byen, og gratis el-busser til centrum, så vil mange gæster i mange år fremover betyde mange biler. Biler som Silkeborg endnu slet, slet ikke er gearet til at modtage med den dårlige infrastruktur.

Så at skabe nye p-pladser i midtbyen, uden at sikre at bilerne let kan komme frem til dem, er ikke optimalt. Og som nu at lade al trafikken til en p-kælder under Jorn Torvet blive ledt – fra vest – ned af Hostrupsgade, gennem et smalt 90 graders sving, en rundkørsel, ad Søgade langs med et af byens mest attraktive områder langs søen og gennem endnu en rundkørsel er og bliver lidt tudetosset.

Fra nord, øst og syd er det ikke bedre – her skal al trafikken nu ned forbi Rådhuset og over ‘borgmester-bumpet’ på Søvej for at komme til Rådhusgade. Desuden kunne Rådhusgade være anvendt meget bedre som en del af gågadenettet.

Det vigtigste grundelement i Silkeborgs infrastruktur er nemlig at få gennemført en gennemgående øst-vest sivevej med en forlænget Drewsensvej mod vest og en Nordskovvej, samt at få gennemført en ’rigtig’ 4-sporet sivevej nord-syd fra Sønderport til Borgergade.

Ved at samle trafikken på de to hovedstrækninger fra øst-vest og nord-syd med Sønderport som fordelingskryds, kan og kunne midtbyen og hele arealet mellem gågaderne og søen sikres til mennesker i stedet for biler.

Derfor burde trafikken til en p-kælder under Jorn Torvet naturligvis også bruge disse to hovedfærdselsårer til at komme i p-kælderen. Det kunne gøres på to måder:

Nedkørslen på Chr. 8’s Vej fjernes naturligvis. Dels er den grim og skæmmende for byen og især for vores flotte, gamle museum, men den er også en tåbelig flaskehals for at trafikken kan glide på nord-syd ’sivevejen’. På samme måde lukkes udkørslen fra Torvecenterets p-kælder i modsatte side af Chr. 8.’s Vej.

Ny ind- og udkørsel laves i stedet i starten af Fredensgade hvor der er plads til både op- og nedkørsel fra p-kælderen, og samtidig til en adgangsvej ved siden af, som kan bruges til vareindlevering til det nye butikscenter.

På den måde skal parkeringskælderen under det nye butiks-lejlighedscenter naturligvis forbindes med den nye p-kælder under Jorn Torvet, men adgangen burde samtidig være suppleret med ind – og udkørsel, der gik ‘ind under’ Østergade lige efter den nye busgade ved Godthåbsvej.

Nu ville biltrafikken til Silkeborg kunne koncentreres på de to gennemgående siveveje, og tilkørsel til og fra p-kældre ske gnidningsfrit ved Fredensgade og det store lysregulerede kryds (Cirkel K-krydset).

Denne løsning hænger derfor også sammen med en løsning af trafikken gennem Silkeborg nord-syd og øst-vest, og derfor kunne Østergadekrydset sagtens afvikle alt parkeringstrafikken. Det var i hvert fald bedre at bruge Cirkel K-krydset og Fredensgade, end at trække 2000 biler i døgnet ad Søgade og Søvej, som kommunens Rådhusgade-løsning nu har udløst. Og så med en akavet og alt for smal indkørsel til selve kælderen, og uden logik mellem de to etager p-kælderen rummer.

Ovenstående løsning kunne have sikret en mere fredelig bymidte, der over tid ville udvikle sig og kunne været åbnet op mod søen med torve, gågader, campus, boder, markeder, cafeer, restauranter etc. etc. Det ville have været en visionær løsning …

Nedkørslen skal væk, så Chr. 8.'s vej bliver reel fire-sporet
Nedkørslen skal væk, så Chr. 8.’s Vej bliver ‘rigtig’ fire-sporet
Det er skæmmende for museet med den klodsede op-/nedkørsel. Og den laver trafikpropper i helel byen
Det er skæmmende for museet med den klodsede op-/nedkørsel. Og den laver trafikpropper i hele byen
Den ene op-/nedkørsel til centerets OG Torvets p-kælder sker ad Fredensgade - der er plads til både den og varelevering til det nye center
Den ene op-/nedkørsel til centerets OG Jorn Torvets P-kælder sker ad Fredensgade – der er plads til både P-kælderadgangen og varelevering til det nye center
Den anden adgang til Torvets P-kælder, sker ind under Østergade - lige efter Godthåbsvej. Østergade blive så en fin bugtet og kurvet gågade op til Torvet
Den anden adgang til Jorn Torvets P-kælder, burde være sket ind under Østergade – lige efter Godthåbsvej.

 

Rådhusgade – livlig markedsgade?

Rådhusgade burde have været mere end en indkørsel til en P-kælder

Ud over at det er SÅ forkert, at alt trafikken til den nye P-kælder under Jorn Torvet nu skal skal kringles ind ad Søgade og Søvej gennem en akavet indkørsel, så har man samtidig ødelagt en af de mest attraktive udsigter, der kan skabes fra gågaderne. Desværre blev der ikke lyttet til Vision Silkeborg, mens der var tid til at ændre det … 😉

Jyske Bank har ofret det nødvendige og har midt på Vestergade skabt et fantastisk view fra gågaden ned over et veletableret trappemiljø med vand og solide granitsten. Kommunes planlægning af Rådhusgade burde lære af dette eksempel. Gågaderne i Silkeborg er ikke attraktive i sig selv – husene er ikke historiske og fliser, bænke, kunst m.v. er vel tæt på det ringeste i hele Danmark.

Flot view fra gågaden - skabt af Jyske Bank
Flot view over Langsø set fra gågaden – skabt i kvalitetsmateriale af Jyske Bank

Det gamle rådhus på Jorn Torvet er til gengæld et af de (desværre) meget få bevarede flotte ejendomme i byen, og det fortjente mere respekt end at have en p-kælder nedkørsel i ‘baghaven’. Den store, gamle telefoncentral, ligger desværre på en af byens bedste placeringer, men man kunne fx have bygget bazar-bygninger op af bygningerne hele vejen ned af Rådhusgade – selvfølgelig suppleret med, at hele bakken blev en del af gågaden.

Det kunne have været en slags ‘faste torve-stadepladser’ der blev udlejet og var en del af torvemiljøet. Og med restaurant/café i det gamle rådhus’ stueetage med servering på både bagsiden og sydsiden af bygningen, kunne der været skabt et fantastisk torvemiljø.

Desværre endnu en løsning, der ikke var tænkt langsigtet.

Der kunne skabes et fantastisk view over søen fra gågaden, og et unikt miljø, hvis man droppede p-nedkørsel her
Der kunne være skabt et fantastisk view over søen fra gågaden og et helt unikt miljø, hvis man havde droppet p-nedkørslen og ladet den gå dels via Fredensgade og dels via Østergade
Her er et lignende 'bazar-miljø' på en skrående gade i Madrid
Her er et ‘bazar-miljø’ på en lignende skrående gade i Madrid

Den gamle jernbanebro …

Skal broen flyttes – eller skal den flyttes …?

Silkeborg Kommune vil flytte den gamle, fredede jernbanebro over Remstrup Å for at give plads til den kommende Nordskovvej. Ja, det vil sige, at det er kun den ene ende, der skal flyttes lidt, så en ny betonbro kan kile sig ned mellem de to gamle broer – den ene, hvor toget kører, og som er flot vedligeholdt og nymalet af Bane Danmark, og så den anden, der er kommunal gang- og cykelsti, og som er rusten, sølle og forsømt …

Måske skulle man tænke større og anderledes. Lidt mere visionært. Broerne er fine og fortjener at leve mange år endnu (og de er faktisk også fredede), så det er lidt at voldtage dem, at presse en ny betonbro ned mellem dem. Nu er Nordskovvej i gang, men da den også bør få en til-/frakørsel til Sejs kunne den gamle jernbanebro med cykel- og gangstien få et nyt og bedre liv et andet sted, så den ikke er ‘i vejen’.

Hvis man nu tog kommunens jernbanebro helt væk, og dermed gav bedre plads til den nye (så måske bredere?) betonbro til Nordskovvejen, så kunne jernbanebroen – altså den med toget – og den nye Nordskovvej-bro opføres i arkitektonisk harmoni med hinanden. Der skal så være plads til gående og cyklende på den nye betonbro.

Vi tager så den nuværende gamle gang- og cykelstibro på land, gør den fint i stand (det er billigere, når den er på land), piller dens fundament forsigtigt ned, og genopfører det hele den fine, fredede bro hen over Chr. 8’s. Vej mellem Silkeborg Kirke og museet – lige der, hvor der i dag er en livsfarlig fodgængerovergang. Broen er ca. 40 meter – Chr. 8.’s vej ca. 30 meter.

Lav planen for det nye butiks-/lejlighedscenter således, at der er plads ved siden af kirken, så jernbanebroen bliver en naturlig forlængelse af gågadenettet, og dermed binder havnen sammen med gågaderne.

På museum-siden af broen skal der være trapper ned, men også en elevator, og jernbanebroen vil blive et fantastisk skue for byen, og de kanosejlende på Remstrup Å mister ikke noget ved det, da tvillingebroen stadig er på plads for Arriva-togene …

Det er en ren win-win-win-win – det løser en masse udfordringer for Nordskovvejen, det løser en livsfarlig fodgængerovergang, det binder centrum sammen med havnen, det giver et fantastisk flot syn både i byen og på Remstrup Å, og det giver mulighed for at løse trafikale udfordringer for Sejs. Og meget, meget mere ….

jernbanebro

Her kan broen være - lige dér, hvor fodgængerovergangen er i dag!
Her kan broen være – lige dér, hvor fodgængerovergangen er i dag!
Det fine fundament skal med og genopføres
Det fine fundament skal med og genopføres
Her skal gågaden/Torvet forlænges fra kirkens sydside og ud til broen
Her skal gågaden/Torvet forlænges fra kirkens sydside og ud til broen
Når Torveceb´nteret rives ned, kan broen passe perfekt fra Torvet til museets plæne
Når Torvecenteret rives ned, kan broen passe perfekt fra Torvet/kirkepladsen til museets plæne

Skoletorvet – og P-søgeringen

Skoletorvet – Silkeborgs nye oase

Hvor har det været dejligt de sidste par år at opleve forøget aktivitet på Skoletorvet med både illumination af Hugo Liisbergs store bronzeskulptur ‘Ørnebrønden’ fra 1931.

Stor ros til de mange involverede, Classique, galleriet, T.H. Langs m.fl., og det bør sætte skub i planen om, at inddrage Skoletorvet i det trafikfrie byrum, så det bliver et ‘rigtigt’ torv i sammenhæng med resten af latinerkvarteret.

Desværre er kommunens bedste ‘tilbud’ at arbejde hen imod ‘trafikdæmpende foranstaltninger’. Men hvorfor ikke lukke helt for trafikken på denne dejlige plet i byen?

Kommunen ser det ikke som en mulighed, fordi Hostrupsgade er en del af den såkaldte ‘P-søgering’ i Silkeborg. Et begreb der dog mest eksisterer i kommuneplanlæggernes hoveder, og ikke noget de almindelige trafikanter rigtig har opdaget, at vi har.

Ideen med ‘P-søgeringen’ er, at man skal kunne rundere ad Hostrupsgade-Drewsensvej-Christian 8.’s Vej-Søvej-Søgade-Hostrupsgade for at finde ledige parkeringsmuligheder. Men med området ved biblioteket omdannet til et bilfrit zebrastribet campus kun med adgang fra Amaliegade, er det eneste argument for at køre ad Hostrupsgade, at man skal finde ind i Bios Gård, og det kunne nøjes med at være fra krydset på Norups Plads og hen til indkørslen til Bios Gård.

Så der er ingen argumenter for ikke asap at få lukket Skoletorvet (selvfølgelig sammen med den vestlige del af Nygade) ind i det bilfrie byrum.

Så kan Hostrupsgade fra indkørslen til Bios Gård og hen til hjørnet af Nygade også blive gågade sammen med hele Skoletorvet – der kan skabes et fantastisk view, når man kommer fra banegården/busterminalen ad Estrupsgade og ind i hjørnet af Skoletovet, og hvor så belægningen fx går diagonalt over til hjørnet af Hostrupsgade/Nygade – som en åben portal, der byder velkommen.

Hvad så med ‘P-søgeringen’, vil nogen (måske) spørge. Jo, det har Silkeborg Kommune faktisk selv løst for flere år tilbage, ved at foreslå at den ’skubbes’ hen til Grønnegade og Toldbodgade (se kommunens eget kort nedenfor).

Og ellers er der helt givet heller ikke mange, der vil savne ‘P-søgeringen’, da ingen helt har opfattet, at den eksisterer …

Ved at lade vejen markeret med blåt være den smarte P-søgering, kan trafikken på Skoletorvet og Hostrupsgade begrænses til beboer- og varekørsel
Ved at lade vejen markeret med blåt være den ’smarte’ P-søgering, kan trafikken på Skoletorvet og det midterste af Hostrupsgade begrænses til beboer- og varekørsel.
Der kunne blive et fantastisk view, når man kom fra banegården, hvis Skoletorvet blev et rigtig torv med cafeer og den prægtige, nu belyste ørn i centrum.
Der kunne blive et fantastisk view, når man kom ad Estrupsgade fra banegården, hvis Skoletorvet blev et rigtigt torv med cafeer og den prægtige, nu belyste ørn i centrum.

 

Gågaderne – Danmarks mest forsømte

Det er altså ikke pænt at se på …

Vi kan ikke være vores gågader bekendt i Silkeborg! Vores flisebelægning, bænke, affaldsstativer, gadelygter m.v. i gågadenettet, er nået langt under niveau efter dansk standard. En renovering planlagt til 2021 bør derfor fremrykkes.

Vi vil så gerne se flere turister, markerer os som en spændende handelsby – og vi ved godt selv, at vi ikke er beriget med mange smukke, (rigtige) gamle huse, bakkede og kurvede små gader og stier i midtbyen – så det mindste vi kan gøre, er vel at have gaderne så inspirerende som muligt på alt det øvrige miljø.

Igen må vi se, at byerne omkring os – fx Holstebro og Viborg – gøre meget mere ud af deres midtbymiljøer. Og det er endda til trods for, at lige de to byer faktisk har små bakkede og kurvede gade med gamle huse.

Og vores meget traditionelle julebelysning med traditionelle plastikguirlandere (der endda er blevet meeeeget stor afstand mellem!) er langt væk fra fx Aarhus’ lyshimmel, der skaber en fantastisk stemning i gaden.

Jorn Torvet og Østergade er færdiggjorte, men øvrige gader bør virkelig snart også renoveres. Og helst med lidt højere kvalitet, end den billige, kinesiske granit, der for få år siden blev anvendt på Tværgade og Nygade, og som allerede er helt miserabel og nedbrudt.

Både bænke, affaldsstativer og gadelygter er gennemgående for traditionelle, visions- og fantasiløse, og gaderne kunne rumme meget mere kunst end blot Piskeriset i Søndergade og et par stenskulpturer i henholdsvis Østergade, Vestergade og Tværgade.

Involver nu denne gang nogle dygtige landskabsarkitekter og kunstnere til at få meget mere visionære ideer – specielt i vores lokale Latinerkvarter og herunder også Skoletorvet, bør der tænkes meget mere i belægning og andet miljø, der kan være med til at skabe ‘latinerstemningen’, når vi nu ikke har de gamle huse til at skabe miljøet.

Der skal lyde en STOR ROS til ejeren af Imerco-bygningen i Vestergade, for at bringe den gamle charme tilbage i Anton Rosens byggeri. Efterhånden er der vist heldigvis nu kun én fast markise fra 70’erne i gågaderne (ved Sport24) – lad os også få den markise ned, så gaderne uden for åbningstiderne kan fremstå meget mere spændende og indbydende – og så de få, bevarede huse med særpræg virkelig kommer til deres ret – som fx Svaneapoteket, Jyske Bank, hjørneejendommen med Matas, Yerst Glasværksted m.fl. – og nu også Imerco.

Måske kunne man endda opmuntre til/præmiere flere af butikkerne for at genskabe nogle af de gamle facader i stueetagen, så alt ikke var store glasruder, men måske lidt mere charmerende facader. Måske en optiker eller anden branche med mindre behov for udstilling godt ville genskabe de oprindelige, mindre vinduer i facaden – lidt som IB nænsomt har indrette sig i den gamle kirke på Tværgade/Nygade. Hvis kommunen vil renovere gaderne, vil butikkerne sikkert også føle sig mere motiverede til at gøre noget.

Faktisk er der en del flotte Anton Rosen bygninger tilbage i Silkeborg, selv om nedrivning har været hård ved dem gennem tiderne – et andet eksempel på fin bevaring/restaurering er den nye fiskerestaurant ved Havnen. Læs i øvrigt mere om Anton Rosens værker i Silkeborg på dette glimrende link fra silkeborg.com

Når vi som kommune havde råd til at give 60 millioner (+ 20 millioner for en ubrugelig lounge) til et stadionbyggeri for et par tusinde tilskuere 16 søndage om året, så bør vi også kunne prioritere pengene til hurtigere at renovere midtbyen til glæde for de mange.

Et indbydende miljø i midtbyen vil på samme som et nyt stadion kunne være ikonisk for byen – og begge dele skal vi selvfølgelig prioritere at have råd til.

Det vil absolut være attraktivt for Silkeborg! Skal vi have kunder langtfra til at køre til Silkeborg og bruge vores nye p-kældre, skal vi arbejde meget mere med et sammenhængende og attraktivt byrum med miljø og oplevelser.

Dét kan vi ikke længere være bekendt!
Dét kan vi ikke længere være bekendt! Det er faktisk vores hovedstrøg!
Billig og allerede smuldret kinesisk granit og nedsunkne, billige cementfliser i Tværgade - det er ikke pænt ...
Billigt og allerede smuldret kinesisk granit samt nedsunkne, billige cementfliser i Tværgade – det er ikke charmerende …