Silkeborg har sine gågader strittende ud til alle sider, og har derfor også en del ”døde ender” – Søndertorv, Norups Plads, den sydlige del af Tværgade og vestlige ende af Nygade/Skoletorvet – hvor der ofte er lidt færre kunder og derfor endnu sværere for detailhandlen at overleve.

Årstidernes Arkitekter tegner lige nu på et nyt shopping miljø ved den gamle busterminal, og det må meget gerne blive uden endnu en ‘død ende’ på Fredensgade, men i stedet med sammenhæng til Søndergade.

For sammenhæng mellem de forskellige gader tror jeg, bliver en vigtig del af oplevelsen ved at besøge Silkeborg midtby. Handel Silkeborg har siden foråret 2018 haft en ny bestyrelse og senest også fået en City Manager, som har lovet at gøre alt for at rykke nye kunder til byen, og derfor er det også vigtigt, at rammerne bliver optimale.

Vi har som kunder dog stadig til gode at se effekten af Handel Silkeborgs optimering, men med nu et fast tilskud fra kommunen og måske også snart de logiske to timers gratis parkering, vil nye initiativer sikkert blive synlige inden længe …

Suppleres det så af de renoverede gågader der er på vej, bør det være muligt – trods det desværre fejlslagne Torvecenter – stadig at få Silkeborg gjort til en attraktiv handelsby. Et af fokusområderne kan, efter færdiggørelsen af Jorn Torvet og Zebra Pladsen, fx også være Skoletorvet.

Skoletorvet kan knyttes sammen med Zebra Pladsen, og på den måde også komme til at hænge sammen i en firkant med latinergaderne Nygade og Tværgade. Der har været et kommunalt forslag om at lukke mere trafik ind i Nygade og sågar i den sydlige ende af Søndergade. Et forslag der må være fremkommet under en fugtig julefrokost, da Silkeborg nu siden 1967 ellers har arbejdet på at få bilerne ud af midtbyen.

Og tiden er kommet til også snart at få bilerne helt ud af Nygade, og i stedet anvende Mejerigården til handel, butikker, street food, leg, grønne oaser og aktiviteter.

Skoletorvet bør også blive en del af fredeliggørelsen. Ved at sende trafikken rundt om Skoletorvet kan selve torvet blive sammenhængende med gågadenettet, og få langt større brugsværdi. Ved at ensrette Hostrupsgade fra Drewsensvej frem til Skoletorvet, vil der – selv med cykelsti i begge retninger og parkerede biler langs vejen – med kun én vognbane blive plads til en gang-promenade fra biblioteket, forbi Badeanstalten, Gallerie Moderne og restaurant Panorama helt frem til Nygade.

Samtidig kan Estrupsgade ensrettes mod syd op mod banegården så gennemkørsel sikres, men fordi Hostrupsgade ikke er en del af P-søgeringen, kan fx gennemkørsel af lastvogne sagtens forbydes. Og voila! Så er der sammenhæng i gaderne, og man kan gang-cirkulere i den del af byen uden at slutte i ”døde ender”.

Der skal tænkes kreativt. Kampen om kunderne er voldsomt intensiveret, og hvis vi ikke skaber virkelig attraktive og gerne ikoniske byrum, kommer Handel Silkeborgs medlemmer til alene at leve af Silkeborgs indbyggere – og det vil aldrig kunne skabe et virkeligt blomstrende butiksmiljø

Lad også Silkeborg få del i tidens hotte trend

I Aarhus er der skabt to successer, som vi sagtens kan lade os inspirere af. Helt tilbage i 1996 åbnede Bazar Vest, der i dag er et paradis for både gourmeten og den prisbevidste. En smeltedigel af kultur fra grønthandlerens store, eksotiske udvalg til købmandens lækre delikatesser, oliven og tapas. Et velfungerende center drevet af Byggeselskab Olav de Linde.

I august 2016 blev så den gamle rutebilstation i Aarhus omdannet til et madmekka – street food, når det er bedst. Forventningerne var 600.000 besøgende om året, men allerede et halvt år efter rundende man 1,5 millioner besøgende.

Silkeborg er ikke Aarhus – og naturligvis vil de samme to aktiviteter ikke kunne løbe rundt i en by med en sjettedel af de indbyggere, der er i Aarhus. Men måske en miniudgave af de to succeser i kombination alligevel godt kan blive en lokal succes.

I Silkeborg har vi i Tværgade en supercentralt beliggende biografsal – som ved dens opførsel i 1950 blev omtalt som Danmarks smukkeste biografteater, og nu helt uforskammet har stået ubrugt og upåagtet siden 2002.

Selvfølgelig skal man respektere Smeds ejendomsret, men med lidt vilje og initiativ kunne en kombination af Tværgade-passagen til Bios Gård sammen med den gamle biografsal blive et sandt mekka som kombineret bazar og street food.

Nogle boder kan være indendørs, og en række boder med halvtage kan placeres udendørs gennem passagen langs med salen – her ligger allerede et par små nichebutikker. Evt. kunne det lille p-hjørne bag biografsalen med tiden også indgå. I gården, der fra Nygade støder op til biografsalen, ligger den velassorterede grønthandler Mamali’s, der så naturligvis skal forbindes med resten af området.

Så mens vi venter på det forkromede, nye ‘torvecenter’, kunne dette område forbundet med Silkeborgs latinerkvarter blomstre – der er helt givet masser af ikke mindst nytilkomne danskere, som med glæde ville lægge husleje og energi i at drive en lille bod – enten som street food eller bazar. Selvfølgelig skal der lidt sanitet, strøm og en lokalplan til, men hvis viljen er der – hos både Niels Smed og kommunen som udlejere – så bør det være ren praktik.

Silkeborg har masser af studieinstitutioner og dermed masser af unge som vil flokkes om stedet. Men ta’ ikke fejl – et besøg hos Aarhus Street Food afslører gæster i alle aldersgrupper og samfundslag. Folk trækker folk til, og det vil helt sikkert blive en stor, indtægtsgivende attraktion – også i Silkeborg.

Og det er altså langt bedre at skabe gode betingelser for liv og musik i vores gader og på torve med driftige initiativer i stedet for at torvehandel og caféer skal pålægges nye og høje afgifter, der kun virker begrænsende for udviklingen – og alligevel skal betales af kunderne. Det kan og må ikke være en liberalt ledet kommunes mission at indføre nye afgifter. Tværtimod!

Der var engang et bystyre, som holdt så uhyre meget af dygtige bygmestre, at de gav alle deres penge ud, for at byen kunne blive fin. Der blev bygget boldbaner, huse og tårne og bystyret købte og solgte frem og tilbage med sig selv, til folket var helt forvirret, og det så ud som om, man tjente guld på det.

I den store stad hvor de boede, gik det altså meget fornøjeligt til, og en dag kom der en udenbys bygmester, der gav sig ud for at være særlig driftig og sagde, at han forstod at skabe de dejligste projekter, man kunne tænke sig. Han ville skabe en markedsplads, som ville gøre byen kendt i det ganske land, og hvor et antal svarende til mindst halvdelen af alle landets indbyggere derfor hvert år ville besøge byen.

Bystyret klappede højt, for man ville så gerne gøre byen kendt, at man helt glemte at stille betingelser til den driftige bygmester. Men han havde sine betingelser. Først skulle byen forære ham et stort hul i jorden – lige under byens gamle torv. Her ville han lave stalde til borgernes heste, så der blev bedre plads til den store markedsplads, der skulle skabes lige midt i byen.

Den gamle diligence-plads skulle også flyttes, så markedspladsen kunne brede sig over en hel tønde land, forlangte han. Og bystyret gjorde alt, som han sagde. Hullet under torvet blev til stalde, hvor folket nu måtte betale den udenbys bygmester guld fra første minut de brugte den, og byen betalte selv mange penge for en ny belægning, efter hullet igen var blevet lukket.

”Men kunne byen så ikke bare selv have gravet det hul, og fået folkets guld som betaling”, spurgte en lille dreng. ”Shhyss!” sagde byens førstemand, ”ikke gøre den fine mand vred, for han vil gøre os kendt som den fineste by”.

Årene gik og gik og gik – og byen brugte mange penge på planlægningen af den nye markedsplads. Man fældede skove og lavede nye broer og stier ind til byen og gjorde alt klart. For snart ville byen blive kendt og folk ville strømme til og gøre alle rige. Men så en dag sendte bygmesteren et brev til byens førstemand, at han alligevel ikke ville lave en markedsplads, for stedet lå så perfekt, at han selv kunne tjene meget mere guld og rigdom ved at bygge huse til de rigeste, som alle gerne ville bo ved byens nye, flotte torv.

”Så har han jo ikke noget på”, sagde den lille dreng. ”Så har han blot fået de fine stalde midt i byen, og byens bedste område til at bygge huse”. “Men så har han jo ikke noget på,” råbte til sidst hele folket! Det gøs i byens førstemand, thi han syntes, de havde ret, og han havde jo ved sidste valg lovet folket at gøre byen til en af landets førende markedspladser. Men han havde helt glemt at stille betingelser for bygmesteren. Godt at der var længe til næste valg, tænkte han.

******************

Stor tak til H.C. Andersen for inspirationen til dette lille eventyr, som naturligvis er fri fantasi. Ethvert sammenfald med steder eller lighed med eksisterende personer beror derfor helt på tilfældigheder.

Skoletorvet – Silkeborgs nye oase

Hvor har det været dejligt den sidste tid at opleve forøget aktivitet på Skoletorvet med trafikforsøget, der fredeliggør Skoletorvet, og binder byen bedre sammen. Vejstykket nærmest Sabel bør allerede denne sommer integreres i Skoletorvet, så der er god plads til udeservering og telte til Riverboat m.v.

Stor ros for at tænke nye tanke om at fredeliggøre denne plet i byen, der er en naturlig ‘afslutning’ på vores ‘Latinergade’, og hvor det er muligt at få sol og midtbystemning

Desværre er kommunens første bud på ‘trafikdæmpende foranstaltninger’ ikke helt optimal. Der vil selvfølgelig altid være nogen, der er utilfredse, men der er noget som er ulogisk, og som derfor også øger trafikken uhensigtsmæssigt på andre strækninger, og animerer flere til at bryde loven.

Det er fint at trafikken i Nygade er vendt som nu – men det bør være muligt at dreje fra Nygade til højre ad Hostrupsgade, så trafikken ikke sendes ind over Kornmod Skoles p-plads og forbi 365-butikken.

Fra Drewsensvej ad Hostrupsgade bør man kunne køre vest om Skoletorvet, så der på det lille stykke langs Skoletorvet bliver dobbeltrettet – mens de der kommer fra Skolegade, og kører på det lille stykke sendes op ad en ensrettet Estrupsgade.

Skolegade kan så fra Skoletorvet og mod vest til Toldbodgade dobbeltrettes ved at man fjerne p-mulighederne langs kantstenene. Det lille stykke nord for Skoletorvet bør fastholdes som ensrettet, så man ikke kan køre fra Drewsensvej ad Hostrupsgade, rundt om Skoletorvet og videre ad Hostrupsgade. Dermed er gennemkørsel ikke mulig, og trafikken vil stadig være stærkt nedsat, som der er formålet.

Men trafikflowet vil være langt mere logisk, og løse flere af de udfordringer der er med gennemkørselen ved Kornmod Skole og også fjerne noget af trafikken fra Toldbodgade.

I hvert fald bør man inden en endelig beslutning tage en second opinion på flowet – lige nu er det ikke godkendt, selvom det hele tiden har været kommunens tanke at Toldbodgade skulle være en del af p-søgeringen, og den dermed vil være belastet af meget trafik.

Oser af stemning – og skriger efter mere

Den vestlige del af Nygade har langsomt udviklet sig til at være en mini ‘Jomfru Ane Gade’ med cafér, restauranter m.v. men også med de lidt mindre nichebutikker. Her er gaden ikke på samme måde udelukkende med glasfacader, men der er også plads til de lidt mere ‘skæve’ og spændende facader.

Desværre stillede Silkeborg Kommune ikke tilstrækkelig krav til facaden/stilen på nybyggeriet på pladsen til venstre for Restaurant Piaf, og det skæmmer gaden meget med en stil, der falder så meget ved siden af resten af gaden.

Men ellers er der faktisk rigtig hyggeligt – bortset fra to store minusser: Som i resten af gågadenettet er belægning, træer og belysning m.v. ikke præsentable. Og der skal altså også – som i Tværgade – kun være biltrafik tilladt for de fastboende + varekørsel!

Når så Mejerigården på et tidspunkt inddrages fra at være parkering, kan hele Tværgade og Nygade lukkes for biler, så området virkelig kan ose af fritid, uden forældre skal frygte for, at bilerne kører deres børn ned.

Og hvis Hostrupsgade – som let kan inddrages i gågadenettet efter en omlægning af Bios Gård – og Skoletorvet, Nygade og Tværgade skal skille sig positivt ud, skal netop belægningen være med til at skabe latinerstemning, når de gamle huse mangler.

Men der kan skabes meget miljø med chaussé-/brosten – evt. med ubrudte baner af glat granit, så højhælede også kan færdes. Selvfølgelig er det (desværre) en realitet, at nattelivet genererer meget pizza-olie og tyggegummi, så det skal også være praktisk, men brosten kan også lægges i fx cement, så der ikke er dybe fuger mellem dem. Det kan en dygtig landskabsarkitekt sikkert løse.

Først skal man forstå vigtigheden af, at få bundet gågaderne sammen med Hostrupsgade (det vil give så meget værdi til de vestlige ender af Vestergade og Nygade) og at få Nygade/Skoletorvet til at ose af en latinerbydel – det vil fordele gågadehandlen meget bedre rundt i hele byen, hvis der var mere at komme efter.

Skoletorvet er byens ‘indgangsport’ fra Estrupsgade, når man kommer til byen med tog eller bus. Butikker/cafeer på Skoletorvet gør allerede meget selv – lad os bakke det op, med at lave området flot, spændende og bilfrit …