Latinerkvarteret & Skoletorvet

Oser af stemning – og skriger efter mere

Den vestlige del af Nygade har langsomt udviklet sig til at være en mini ‘Jomfru Ane Gade’ med cafér, restauranter m.v. men også med de lidt mindre nichebutikker. Her er gaden ikke på samme måde udelukkende med glasfacader, men der er også plads til de lidt mere ‘skæve’ og spændende facader.

Desværre stillede Silkeborg Kommune ikke tilstrækkelig krav til facaden/stilen på nybyggeriet på pladsen til venstre for Restaurant Piaf, og det skæmmer gaden meget med en stil, der falder så meget ved siden af resten af gaden.

Men ellers er der faktisk rigtig hyggeligt – bortset fra to store minusser: Som i resten af gågadenettet er belægning, træer og belysning m.v. ikke præsentable. Og der skal altså også – som i Tværgade – kun være biltrafik tilladt for de fastboende + varekørsel!

Når så Mejerigården på et tidspunkt inddrages fra at være parkering, kan hele Tværgade og Nygade lukkes for biler, så området virkelig kan ose af fritid, uden forældre skal frygte for, at bilerne kører deres børn ned.

Og hvis Hostrupsgade – som let kan inddrages i gågadenettet efter en omlægning af Bios Gård – og Skoletorvet, Nygade og Tværgade skal skille sig positivt ud, skal netop belægningen være med til at skabe latinerstemning, når de gamle huse mangler.

Men der kan skabes meget miljø med chaussé-/brosten – evt. med ubrudte baner af glat granit, så højhælede også kan færdes. Selvfølgelig er det (desværre) en realitet, at nattelivet genererer meget pizza-olie og tyggegummi, så det skal også være praktisk, men brosten kan også lægges i fx cement, så der ikke er dybe fuger mellem dem. Det kan en dygtig landskabsarkitekt sikkert løse.

Først skal man forstå vigtigheden af, at få bundet gågaderne sammen med Hostrupsgade (det vil give så meget værdi til de vestlige ender af Vestergade og Nygade) og at få Nygade/Skoletorvet til at ose af en latinerbydel – det vil fordele gågadehandlen meget bedre rundt i hele byen, hvis der var mere at komme efter.

Skoletorvet er byens ‘indgangsport’ fra Estrupsgade, når man kommer til byen med tog eller bus. Butikker/cafeer på Skoletorvet gør allerede meget selv – lad os bakke det op, med at lave området flot, spændende og bilfrit …

Trafikken skal uden om dette skønne område i midtbyen, så Skoletorvet og Nygade/Tværgade kan blive et lækkert latinerkvarter
Trafikken bør ledes uden om dette skønne område i midtbyen, så Hostrupsgade, Skoletorvet og Nygade/Tværgade kan blive et lækkert, sammenhængende latinerkvarter. Adgangen fra banegården/busserne kunne i flisemarkering hænge diagonalt sammen med hjørnet ved Nygade/Hostrupsgade.
Der kunne blive et fantastisk view, når man kom fra banegården, hvis Skoletorvet blev et rigtig torv med cafeer og den prægtige, nu belyste ørn i centrum.
Der kunne blive et fantastisk view, når man kom fra banegården, hvis Skoletorvet blev et ‘rigtigt torv’ med vinbar, restaurant, cafeer, galleri, herrefrisør, spisesteder – og så den prægtige, nu belyste ørn i centrum.
Det ville være meget mere lantiner-look til Nygade/Skoletorvet
Dette ville være et meget bedre lantiner-look til Nygade/Skoletorvet/Tværgade/Hostrupsgade.
Skab 'gammel stil' med lygtepæle, bænke og som her rundt om træerne i mangle af gamle huse
Skab evt. ‘gammel stil’ med lygtepæle, bænke og som her rundt om træerne i mangel af gamle huse.
Stemning og miljø ...
Brosten er med til at skabe stemning og miljø …
Dette ville være meget mere lantiner-look til miljøet i Nygade ...
Dette ville være meget mere lantiner-look til miljøet i Nygade/Skoletorvet …

2 tanker om “Latinerkvarteret & Skoletorvet”

  1. Skandale ja det er det, sten og fliser ligger i dag som var de kaste på, uden ret meget tanke på at folk snubler og kørestol folket skal køre sik sak ned af gaden for at undgå de dårlige lagte fliser, forslaget ser da meget godt og hygligt ud, bare lige det med bro sten, der er mange som bruger kørestol og der er bro sten et helvede at komme frem på, med stor risiko for at vælte for ud af kørestolen. Det foto med lygtepæle og pæne fliser vil kunne bruges af alle, og stadig se meget hygligt ud og have latinere look.

  2. Latinermiljø skabes af mennesker og jeg synes man skal passe på med at lukke biler ude. Der sker ingen eller kun få uheld og det skaber netop det skæve liv og den variation som IKKE er på en gågade- med mindre vi taler Århus eller København. Vi skal blandes før det giver liv – cafeer kun med mødre og spædbørn er ikke hyggelige – vestergade er ikke så hyggelig som Nygade – pga mangfoldigheden herunder biler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *