Nordskovvej er en del af en naturlig udvikling
Nordskovvej er en del af en logisk infrastruktur i Silkeborg by. Trafikken vil sande totalt til i Østergadekrydset og ned over Havnen, hvis ikke der etableres en ny indfaldsrute fra Aarhus/Resenbro.
Men det er FATALT ikke at tænke Sejs-Svejbæk med ind i løsningen fra starten! Det vil hurtigt blive aktuelt, og det er billigere, end at lave en kortsigtet løsning om.
Det trafikpres der allerede i dag er i Østergadekrydset og fra Århusbakken for trafik mod Sejs-Svejbæk bliver på sigt helt uholdbart. Den trafik burde naturligvis være ledet ad en firesporet Christian 8.’s Vej HELE vejen til Sønderport, og derfra via en Nordskovvej over Remstrup Å og så via en frakørsel ned under Nordskovvej og mod Sejs-Svejbæk.
Dermed kan strækningen fra nedkørslen på Sejsvej og hen forbi havnen lukkes eller gøres til (meget) stillevej, så miljøet omkring havnen prioriteres – til glæde for alle – både lokale og turister, og i respekt for den gamle dame, Hjejlen, som ligger fint der og vugger. Væk med mest mulig biltrafik på de tre veje omkring Havnen – trafikken skal ‘sive’ glidende på vejene gennem byen og ikke holde i forurenende tomgangs-kø rundt om på alle små veje.

Løsningen med nordskovvejen skal selvfølgelig gennemføres og det er en god ide at koble Sejsvej på. Jeg mener dog at vejen ud fra trianglen vil ødelægge meget, både ved vandrehjemmet og de gamle broer. Mit forslag er at man laver vejen ensrettet og baserer det på hvor meget trafik-belastning der en ind og ud af byen, (når der er mange der skal ud af byen, er den åben for østgående trafik og omvendt) og derved bruge den gamle bro til at køre på.
Jeg ved ikke hvori det selvfølgelige i at ødelægge Nordskoven mere end tilfældet allerede er? Tilsandingen af Shell krydset har intet med Århusvej at gøre. Den nordgående trafik kan følge Vestre Ringvej – som det allerede er tilfældet i dag. Den østgående trafik (mod Århus) kan køre over Sejs eller Gml Ry hvis den kommer fra Them/Virklund. Der er stort set ingen trafik direkte fra centrum, mod Århus – det er alle mulige andre steder fra – der ser vejen igennem byen som en ‘genvej’. En vej igennem Nordskoven vil blot blive endnu en ‘genvej’ – og en dyr en af slagsen, for kommunen såvel som for miljøet!
Tænk jer nu godt om ,for de trafikale problemer på århus bakken løsse ikke med en vej igennem nordskoven. Få styr på frderiskberggade /chr8 vej borgergade. Nej vent nu til det hele er færdig , og prøv så at få folk til at bruge ringvejen .så er problemet løst, og vi har stadig en flot nordskov.