Begrebet ”Justitskvarteret” er dukket op i Silkeborg inden for de seneste år, opfundet af en forening, der har en kritisk tilgang til Silkeborgs udvikling, og begrebet er ofte understøttet af især journalist Jesper Rosenquist og senest også chefredaktøren på vores lokale morgenavis.
Hvis vi skal prøve at dissekere det område på Christian 8.s vej, som har fået den fine benævnelse, der giver associationer om den flotte politigård og landsretten i København, så omfatter det den tidligere birkedommerbolig, den tidligere politistation og nuværende arrest samt en funktionærbolig.
I Silkeborgs opstart som by lå politifunktionen i det gamle rådhus på Jorn Torvet. Byen blev styret af en birkedommer, som var en slags forløber for en borgmester. Det var altså ikke en juridisk dommer i den forstand, som vi kender i dag, og den sidste birkedommer, der boede i huset på Christian 8.s Vej var Poul Rosenørn. Han flyttede i 1904 – altså 17 år før politi- og arrestbygningerne blev opført ved siden af i 1921, og derfor har bygningerne i området aldrig ”fungeret” samtidig som et ”justitskvarter”, som foreningens lobbyisme fremhæver som argument for den fine benævnelse.
Nord for byggeriet af arresten overtog man efterfølgende et eksisterende hus som funktionærbolig. Det er ikke umiddelbart til at klarlægge, at der reelt har boet en politimester i huset, selv om det er lykkedes foreningen give det indtryk ved at benævne den ”politimesterboligen”, men mere sandsynligt har der i perioder boet en arrestforvarer, da boligen blev bygget sammen med arresten.
Det er derfor lidt tyndt at benævne det samlet som et ”justitskvarter”, men ikke desto mindre hoppede både avisen og politikerne på foreningens spin, og pludselig var præcis dét område karakteriseret som noget helt særligt i byen, som der skulle udarbejdes en helhedsplan for.
Jeg sætter stor pris på, at man vil bevare de gamle bygninger, og der er mig bekendt heldigvis heller ikke nogen aktuelle planer om at rive noget ned – men det kunne man dog nu godt gøre med politistationens tilbygning fra 1977, så den flotte arrestbygning igen blev synlig. Så udviklingen i hele området bør derfor ikke gå i stå for at vente på en lidt sekundær helhedsplan.
Da hele misforståelsen omkring forhistorien samtidig baserer sig på spin fra en forening, som ingen kan få oplyst om der reelt stadig er en forening og hvor mange medlemmer den i givet fald repræsentere, kan man undres over, at avisen for et par uger siden ryddede forsiden og brugte lederen til at støtte et angreb på det politiske system for ikke at prioritere ”Justitskvarteret”.
Der er områder i midtbyen, hvor det er langt vigtigere at sætte politiske kræfter ind med nye udviklingsplaner – herunder fx hele baneområdet, og så lade embedsværket om at administrere området på Christian 8.s vej, Tværgade m.v., som er planlagt med projekter, der er relativ lige til. Det giver ingen mening at trække det gennem en lang politisk proces, hvor politikerne skal ind over ”hver eneste mursten” som smagsdommere.