Der har de sidste par uger været debatteret livligt om udnyttelsen af den tidligere stævneplads i Gødvad, som nu er ejet af os alle sammen, efter Silkeborg kommune for nogle år siden overtog området.
I starten af maj blev plan- og vejudvalget bedt om at tage stilling til tre forskellige oplæg til udnyttelse, som embedsværket havde udarbejdet: A) Boliger B) Flere boliger eller C) Endnu flere boliger. Retfærdigvis skal det dog siges, at det ene af oplæggene indeholdt forslag om tiny houses – en boform som jeg, sammen med husbåde, tidligere på denne plads har slået til lyd for, at Silkeborg burde tilbyde for at have så stor diversitet i boligmassen som muligt.
Men ellers er det lidt fantasiforladt ikke at kunne få ideer til andet end boliger. Jeg holder meget af, at vi bygger og fortsat udvikler Silkeborg – ikke mindst med byfortætning, men almindelige byggegrunde uden for midtbyen har vi masser af. Både i Funder og Eriksborg-området udstykkes der byggegrunde nok til parcel- og rækkehuse.
Men et flertal i byrådet vedtog 28. maj, at plan B – romantisk benævnt ’Landsbyen’ – med 100-150 parcel- og rækkehuse skulle realiseres. Politikerne havde faktisk også bedt om et forslag D, hvor området og bygningerne kunne anvendes til fri- eller efterskole el.lign., men til sidst var det kun A, B og C, der blev fremlagt for plan- og vejudvalget, og kun i model A foreslås de eksisterende bygninger anvendt kreativt. I den valgte plan B skal de eksisterende bygninger omdannes til – ta-daa: boliger!
Det begyndte ellers godt nok, da Silkeborg Kommune tog initiativ til at invitere alle os, der ejer stævnepladsen til en ”åben stævneplads-dag” i april, for at kunne komme med forslag til, hvad området kan anvendes til. Idérigdommen blandt borgerne var stor, selv om noget ikke var realiserbart på grund af økonomi eller tilladelser, men sådan er en god brainstorm – der er alt tilladt at sige.
Så kom alle borgerforslagene ind i embedsværksmøllen (eller gjorde de?), og ud kom tre forslag om boliger! Måske man så ikke havde behøvet at spørge borgerne. Det interessante i hele casen er, at der er ikke noget, der i den forstand haster med at udnytte området. Selvfølgelig kan der være lidt vedligeholdelse af området og bygningerne, men ellers er der god tid til at vente på den helt rigtige idé. Måske man også skulle holde stævnemøde med visionære arkitekter m.fl. uden for Silkeborg – evt. udskrive en rigtig konkurrence.
Om det kan være campingplads, festivalplads, Danmarks største skovbørnehave, friluftsbad/ badesø eller – hvis der skal være boliger – et område kun med tiny houses, olle kolle, nul-energi huse med økologiske haver, ungdomsboliger eller noget helt femte, skal der nok komme fremragende idéer til, hvis blot man giver det bedre tid til at modnes.
Det er ikke specielt innovativt kun at have tre modeller, der alle indeholder parcel- og rækkehuse med større eller mindre bebyggelsesprocent. Der mangler simpelthen en fjerde model, der hedder time out. Men spaden er ikke i jorden endnu, så det er tilladt for politikerne at erkende, at stævnepladsen fortjener en ekstra, måske lidt mere visionær tanke, og så sætte det vedtagne projekt i bero.