Sådan ser jeg Silkeborg om 10 år …
Det er en dejlig solskinsdag i Silkeborg i 2033, hvor jeg står på broen over til Odden. Her har Statsskoven over de seneste år tilpasset denne bynære halvø til en fantastisk bypark, hvor alle de gamle træer er bevaret og suppleret med nye arter, mens en del af de plantede grantræer midt på øen er fældet til fordel for græsplæner til sol og leg. En ny cykel- og gangbro forbinder Odden til Sølystvej, og Odden er blevet et populært bade- og udflugtssted med sine fine gå- og løberuter, suppleret af kaffevognen fra Woodys.
Jeg lader turen gå videre ad den nye Søfront, hvor Silkeborg for alvor har understreget sin outdoor-status, ved at biltrafikken er lagt bag Rådhuset, og Langsøens grønne bredder går helt op ad Rådhusets ydermure. I Rådhusets stueetage er der en veldrevet café, hvor man kan følge den store aktivitet på søen med både kano, kajak og vandcykler. Mest markant i bybilledet er dog den imponerende museums- og kulturbygning tegnet af Bjarke Ingels, og som udover at rumme de faste, unikke værker af Asger Jorn og Per Kirkeby også er et pulserende, kreativt rum, med arbejdende værksteder. Med sine store, skiftende internationale udstillinger, har den arkitektonisk flotte kulturbygning sat Silkeborg på det kulturelle verdenskort, og trækker hvert år mere end en kvart million turister til.
Fra Søfronten går jeg på den nye gangbro over Christian 8.s Vej, og direkte ind på Søtorvets grønne park på 1. sal. Herfra kan jeg se de mange gæster i caféer og i de små butikker på begge sider af åen. På siden ud mod Havnen ligger den nye turistorganisation Visit Søhøjlandet, der blev dannet efter Silkeborg og Skanderborg forlod Visit Aarhus. På vej ned af de brede trapper mod Havnen, er det en fornøjelse at se den opgradering der er sket, og hvor Hjejlens fine vinterdok på denne årstid anvendes til sommerens mange gratis arrangementer, hvor især Riverboat stadig er en still going strong festival med masser af glad musik og glade gæster.
Det har gjort en kæmpe forskel, at Langebro er blevet til stillegade, efter vejen til Sejs-Svejbæk er blevet lukket. Da der kom friske kræfter i kommunens Vej- og Trafikafdeling, opsagde man det mangeårige parløb med Cowi, og fik en second opinon på de mange trafikale projekter Cowi har rådgivet om – herunder Nordskovvej og de mange lyskryds på Christian 8.s Vej. Det har været dyrt at rette op, men nu er der en logisk tilkørsel fra Nordskovvej til Sejsvej, så trafikken der til og fra ikke skal over Havnen. Lyskrydsene ved Nørretorv, Ansvej og Fredensgade er sammen med de mystiske 40 meter busbane ved Søndertorv blevet ombygget, og der er nu noget for Silkeborg så sjældent som ”grøn bølge” langs strækningen, som hver dag gennemkøres af titusinder af elbiler og -cykler.
Mens jeg står på Havnen, kan jeg se solen spejle sig i det nye elektriske letbanetog, mens det passere på broen over Remstrup Å. Med afgange mod Aarhus to gange i timen er det blevet en stor del af Silkeborgs vækstsucces. Løsningen på den mangeårige udfordring med bommene blev, at toget kom op på dels volde og dels søjler. Det var den mest realistiske og fleksible løsning, og det var samtidig en løsning, som kunne dækkes fuldt ud af statstilskuddet, og blev dermed gratis for kommunen. Langs bebyggelsen på Jernbanestræde og Jernbanevej kører det næsten lydløse el-tog på volde, hvor skråningerne er beplantet med træer, så toget hverken ses eller høres, og forbi stationen er skinnerne på søjler, så Syd- og Midtbyen har fået forbundet vejnettet. Under den store perron er der etableret busterminal, så alt transport er samlet og meget tilgængeligt.
Da Banedanmark samtidig har frigivet det store baneareal til bebyggelse, er der både henover og under skinnerne opstået en hel ny bydel, kaldet Banebyen, som udover Sydbyhallen rummer boliger, butikker, erhverv og et stort P-hus, mens den gamle jernbaneremise er blevet ungdomshus. Samtidig er Drewsensvej ført under banen, og over i Dalgasgade, så der var mange gevinster for Silkeborg ved at få løftet togskinnerne.
For 10 år siden så det ikke meget ud til, at alt dette ville lykkes. Med et vanskeligt sammensat byråd med vidt forskellige synspunkter på Silkeborgs vækst, og et Plan- og Vejudvalg med både ’en rød Peter Sig og en blå Peter Sig’, tydede meget på, at byens vækst ville stagnere. Det lykkedes dog byens borgmester at finde frem til en fælles forståelse for, at det var nødvendigt kontinuerligt også at udvikle langsigtede, og meget visionære vækstplaner sideløbende med, at der var fokus på nye skoler og børneinstitutioner. Ellers ville Silkeborg, som flere nabokommuner, om få år i stedet skulle lukke skoler. Og da først byrådet trak i samme retning i bevidstheden om, at vækst giver velstand, ændrede debattonen sig også positivt i Silkeborg. Det var slut med at ”kaste op” på Facebook og avisens debatsider af de altid negative, som ofte blot kommenterede på en overskrift med den samme svada om, at byen er ødelagt af grå betonklodser og højhuse, og hvis blot globussen med verdenskortet kom tilbage til Søvej, ville alt blive godt igen.
Silkeborgs kommuneplan 2032 blev for 10 år siden revideret og ikke mindst med fokus på den store, nye bydel Eriksborg som et vækstlokomotiv på mange fronter. Her er der fokus på at bygge Co2-neutralt og varieret i både træ og sten. Den 100 meter brede og flere kilometer lange, nyplantede skov gennem det kuperede terræn, er – sammen med solceller på tagene af de offentlige bygninger – desuden et væsentligt element i, at Silkeborg kan kalde sig Co2-neutral kommune allerede om to år i 2035.
Af samme grund fik Silkeborg også i starten af 20’erne en længe savnet træ-politik, der betyder at der skal plantes to nye træer inde i byen, for hver gang ét må fældes. Det førte til hundredvis af nye træer, der skulle plantes for at rette op på tabet af de mange, der var blevet fældet pga. busbanen og diverse vejomlægninger.
Jeg glædes over at få mit otium i et visionært Silkeborg, der er blevet et østjysk vækstcentrum for erhverv langs motorvejen, og med tilflyttere fra især Aarhus, som nemt kan pendle til og fra job. Det bringer i 2035 Silkeborg op på 120.000 indbyggere, og er dermed Danmarks 6. største kommune.
Kim Dyrholm
(skrevet april 2023)