Jernbanen ved Sønderport

Den bedste løsning for jernbanen!

Det er ikke acceptabelt at så stor en by som Silkeborg, stadig har hele midtbyens trafik til at gå i stå op til fire gange i timen pga. jernbanebomme. Tusinde af mennesker holder sammenlangt flere dage i kø med støj og frustrationer til følge hver dag pga et tog, hvor der nogen gange kun sidder et par håndfulde rejsende i.

Selvfølgelig skal toget være der – det burde endda hurtigst muligt opgraderes til et letbanetog over Galten til Aarhus – og mange rejsende har glæde af det, så det er selvfølgelig vigtigt at bevare togforbindelsen.

Men vigtig er også al den tid alle andre trafikanter spilder pga toget skal krydse Frederiksberggade ved Sønderport. Sammenlagt hver dag timevis af tomgangstrafik med forurening og irritation til følge.

Den bedste, billigste og hurtigste løsning er at lade toget stige fra jernbanebroen ved Remstrup Å, og så komme op på søjler hele vejen langs Drewsensvej. Et tog kan stige mere end 1 % og det betyder, med de ca. 220 meter der er mellem åen og vejen, at det kan være oppe i ca. 2-3 meter, når toget når Frederiksberggade, så den manglende højde må skabes ved at vejen graves kun lidt ned.

Måske kan det endda blive 1-2 meter højere oppe, da den jernbanebro toget kører på, er væsentligt lavere end gang-jernbanebroen, og derfor kan hæves et par meter. Ja, endda mere, hvis man starte med at hæve banen ude i Nordskoven. .

For det vil det give enorme muligheder – og være langt det billigste og dermed det mest realistiske projekt – at lade toget blive oppe i højden hele vejen gennem byen, når først det er kommet derop. Lave en helt enkel bro, som den slags Metro-togene kører på ude på Amager. Det er langt billigere, end at lave en jernbanegrav, og teknisk meget mere overskueligt. I løbet af få år er toget batteridrevet, og dermed meget støjsvagt.

Med toget oppe på en bro langs hele Drewsensvej, skal der selvfølgelig også være en perron oppe i den højde og med trappe/elevatoradgang. Området bag banegården (som absolut skal forblive!) kan indrettes med (overdækket) busterminal under togets perron, og Sydbyen kan så forbindes til den øvrige by – fx kan Richtersvej og Hostrupsgade forbindes, og det samme kan Valdermarsgade og Toldbodgade. Sydbyhallen kan få adgang og parkering fra Drewsensvej.

Og som erstatning for den forkastede Drewsensvej vest, kan vejen så også uhindret passere under jernbanen, og fortsætte ad en opgraderet Dalgasgade.

Samtidig vil det – hvis Bane Danmark vil ‘lege’ med – frigive store arealer til de byggeplaner Nordstern og Heimstaden har for hele det gamle baneareal. Måske kan der endda bygges henover banen, eller som i mange andre byer laves forskellige ‘rum’ under banen – det kan være butikker, kreative værksteder, ungdomsaktiviteter, klinikker og meget andet.

Mange store fordele i én løsning!

jernbanen

jernbanen

bane4

3-i-1 løsning efterlyses

Nordskovvej, jernbanen og Drewsensvej skal løses samlet!

Alle har forståelse for, at der ikke er økonomi i kommunen til at løse alt på én gang. Men det er sikkert de færreste der forstår, hvorfor der ikke er en mere visionær plan for at løse de infrastrukturelle udfordringer, byen står med hver eneste dag.

Nordskovvej er vedtaget, og projekteringen er i gang.

Og jernbaneoverskæringen – tja, der har nu været indtil flere ministre for at se på den, og Bane Danmark ‘tænker’ men der er slet, slet ikke nogen planer for, hvordan den udfordring – som endda er den største – løses.

Der bør laves en samlet løsning, da de tre udfordringer hænger nøje sammen. Nordskovvej og den forkastede forlængelse af Drewsensvej mod vest hænger naturligt sammen med det ‘kryds’ af veje, som skal bære trafikken ind til og ud af Silkeborg: Fra Borgergade/Kejlstrupvej og syd på af en udvidet Christian 8.’s Vej til Frederiksberggade, og fra Resenbro/motorvejen via Nordskovvej vestpå til Sdr. Ringvej/Herningvej. Og naturligvis også den anden vej.

De to gennemgående veje, der skal frede Havnen og midtbyen for trafik, vil krydse hinanden ved Sønderport/Trianglen, og derfor bliver Sønderport med jernbaneoverskæringen et centralt knudepunkt.

Det forudsætter at løsningen af overskæringen hænge nøje sammen de to øvrige projekter. At de så først er færdige i forskellige år pga økonomi er noget vi må leve med, men planen skal laves samtidig.

Nordskovvej:
Her er projektet igang – dog bør vejen selvfølgelig også have en af-/tilkørsel til Sejs-Svejbæk, da Havnen ellers stadig vil blive belastet helt unødigt. Lad os få trafikken væk fra Havnen.

Jernbanen:
Debatten går her mest på at føre vejen under jernbanen. Det er dog svært at se, hvordan en Nordskovvej og Drewsensvej vil kunne tilkobles Christian 8. Vej ved Sønderport med denne model. I bl.a. Brussels har man en del meget stejle ned- og opkørsler under andre veje, men disse tager alligevel ca. 80 meters nedgravning på hver side. Det vil svare til, at Chr. 8.’s Vej/Frederiksberggade skal graves ned fra før politistationen, og halvvejs ned til krydset ved Cirkel K på sydsiden.

nedkørsel_sammen

Derfor vil det være en langt mere visionær løsning at løfte banen så meget den kan nå inden overskæringen (og grave vejen lidt ned), og så lade banen blive oppe i højden helt frem til Dalgasgade. Så kan sydbyen også forbindes med midtbyen, og der kan laves busterminal, grønne områder etc. under broen. Silkeborg har kun trafik med lette tog og måske engang en rigtig letbane, så det er ikke en dyr løsning at få toget op på søjler.

I kommunens visuelle fremstilling (som altid udarbejdet af COWI) af hvordan Nordskovvej forbindes med Sønderport, har man da også behændigt helt ignoreret, at jernbanen findes, så den ikke er et problem – se den lille film fra COWI her

Men med vejen gravet under banen, kan løsningen som vist på filmen med Nordskovvej og Drewsensvej tilkoblet Sønderport, slet ikke lade sig gøre. Derfor skal det hele tænkes samlet.

Drewsensvej vest:
Ja, den oprindelig plan er forkastet, men problemet med trafikken mod vest skal stadig løses. Og hvis man løser problemet med banen ved at løfte den op (som fx Metroen på Amager), kan Drewsensvej uden problemer ‘rulle under’ jernbanen og forbindes med Sdr. Ringvej via en opgraderet og udvidet Dalgasgade. En helt enkel og meget billigere løsning.

Nu hvor byggeriet af Nordskovvej er i gang, bør boldene for en løsning af jernebanen hurtigt kastes op i luften igen, og der skal så tænkes en samlet 3-i-1 plan for trafikken nord-syd og ikke mindst øst-vest samt jernbanen – en plan der virkelig også afhjælper udfordringerne og for alvor er visionær for Silkeborg – både for de nuværende og kommende generationer.

Borgergade – en ommer …?

Det ligner skønne spildte kræfter …

Det er svært at tro, at udvidelsen af Borgergade mellem Kejlstrupvej og Ansvej nogensinde bliver en rigtig succes. Fejlene står (ligesom trafikken) nærmest i kø. Og cyklisterne fra byen videre ud ad Borgergade, er da helt overladt til sig selv og en portion held…

Det er helt fair, at der er sket fejl – men det ville klæde de ansvarlige politikere at indrømme det og arbejde på at rette fejlene, i stedet for at sige, at trafikanterne blot skal vænne sig til forholdene.

En meget stor del af den nordgående trafik skal ad Borgergade i det nye Borgergade/Kejlstrupvejkryds, og det har den effekt, at trafikken næsten helt fra Cirkel K-krydset ved Østergade, primært bevæger sig i det venstre spor helt frem til krydset.

Det er selvfølgelig ikke kommunens skyld, at så mange ikke kører efter færdselslovens regler om at holde længst til højre, men når man laver busstop samt laver vognbaneskift-markering* (eller er der sammenfletning?**) helt frem til krydset Borgergade/Kejlstrupvej, så er det nok til at forudse, at det ville ske.

Dermed er udvidelsen stort set spildt, når inderste vognbane er tom – altså bortset fra busstop.

Cowi rådgiver kommunen, og har for så vidt også generelt mange gode anbefalinger for trafikløsninger i Silkeborg. Men flere gange vælger kommunen alligevel sin egen ’lokale’ udformning, og det får desværre ofte negative konsekvenser for trafikflowet i hele byen.

Her er Cowis lille animation af det nye kryds ved Borgergade/Kejlstrupvej – her kan man se, at de har foreslået krydset opdelt med to adskilte vognbaner, og ikke med en venstresvingsbane (med forkert kørekurve), som kommunen har valgt.

Cowis forslag ville muligvis ikke alene ændre på det forhold, at trafikken klumper sig sammen i yderbanen, men i det mindste har Cowi ikke busstop 30 meter fra krydset til at blokere den inderste bane med i deres løsning.

Det mystiske er, at der er faktisk masser af plads mod vest/Sølystvej til, at man kunne have fået plads til både buslommer og permanente p-båse foran butikkerne, og så stadig have to frie baner i hver retning – det er en gåde, hvorfor projekteringen ikke har omfattet det. Og ingen ansvarlig har endnu givet en forklaring på det.

Hvis man så også havde inddraget Borgergade 19 fuldt ud, og ikke kun lagt fortovet ind i bygningen, havde der også været plads til at lave kørekurverne rigtige gennem krydset …

Og endelig så kunne kommunen måske også stadig med stor fordel overveje at gøre det mindre ‘attraktivt’ at bruge Borgergade som ren gennemfartsvej, og på den måde i stedet lede den gennemkørende trafik mod Viborg op ad Kejlstrupvej/Lupinvej.

Noget bør der gøres, for at få Borgergade-udvidelsen til at fungere bedre …den er jo starten på en udvidelse af hele strækningen gennem byen frem til Sønderport, så det er vigtigt at få godt begyndt!

Betyder ophør af hvide striber (‘i god tid’?) før svingbanen, at nu gælder ‘flettereglen’? Så man altså først skal skifte fra inderste bane som ‘vognbaneskift’ pga bussen, og så ‘flette’ tilbage for at køre op ad Kejlstrupvej …. lidt klodset, ikk’?

*Reglen for vognbaneskift: Hvis du skal køre hen over den striplede linje for at komme over i den vejbane, hvor færdslen fortsætter, har du ubetinget vigepligt. Dvs. det er dig, der skal holde tilbage for dine medtrafikanter i den fortsættende vognbane.
**Sammenfletning: Er der ingen vognbanestriber eller ophører den striplede linje til i god tid før indsnævringen af vejen, gælder flettereglen. Dvs. det forreste køretøj kører først ind på den indsnævrede vej.

Nordskovvej – og vejen mod Sejs-Svejbæk …

Nordskovvej er en del af en naturlig udvikling

Nordskovvej er en del af en logisk infrastruktur i Silkeborg by. Trafikken vil sande totalt til i Østergadekrydset og ned over Havnen, hvis ikke der etableres en ny indfaldsrute fra Aarhus/Resenbro.

Men det er FATALT ikke at tænke Sejs-Svejbæk med ind i løsningen fra starten! Det vil hurtigt blive aktuelt, og det er billigere, end at lave en kortsigtet løsning om.

Det trafikpres der allerede i dag er i Østergadekrydset og fra Århusbakken for trafik mod Sejs-Svejbæk bliver på sigt helt uholdbart. Den trafik burde naturligvis være ledet ad en firesporet Christian 8.’s Vej HELE vejen til Sønderport, og derfra via en Nordskovvej over Remstrup Å og så via en frakørsel ned under Nordskovvej og mod Sejs-Svejbæk.

Dermed kan strækningen fra nedkørslen på Sejsvej og hen forbi havnen lukkes eller gøres til (meget) stillevej, så miljøet omkring havnen prioriteres – til glæde for alle – både lokale og turister, og i respekt for den gamle dame, Hjejlen, som ligger fint der og vugger. Væk med mest mulig biltrafik på de tre veje omkring Havnen – trafikken skal ‘sive’ glidende på vejene gennem byen og ikke holde i forurenende tomgangs-kø rundt om på alle små veje.

Rundkørsel lige efter den nye vejbro giver mulighed for frakørsel til Sejs/Svejbæk - og især også, når man kommer fra Aarhus-siden
Rundkørsel lige efter den nye vejbro giver mulighed for frakørsel til Sejs-Svejbæk – og især når man kommer fra vest, syd eller fra Aarhus – men absolut også fra nord ad en udbygget Chr. 8.’s Vej og til Sønderport.

Borgergade – vores eget ‘SilkeBronx’

Silkeborgs ‘Nørrebro’

Den midterste del af Borgergade har på den gode måde udviklet sig til at være Silkeborgs ‘Nørrebro’. Her er mere multietnisk stemning end andre steder i byen, og der udvikles stille og roligt et forretningsmiljø til stor glæde for især den del (størstedelen) af byens indbyggere, der bor nord for Langsøen.

Det fortjener en bedre plan, end der lægges op til nu. Det er fint nu at lede mere af trafikken af Kejlstrupvej via omlægningen af Nørretorv, men al trafik, som ikke har ærinde på Borgergade burde ‘inspireres’ til at køre uden om.

Det er alt for tidligt at gøre Borgergade til decideret gågade – så vil de handlende helt sikkert miste omsætning – men den kunne nemt gøres til en ’20/30-km i timen zone’ med p-pladser og selvfølgelig stadig med bybus og stoppesteder.

Giv strækningen mellem Nørretorv og Lupinvej en fin belægning, så den indbyder til at gå og cykle, men selvfølgelig med p-båse til bilerne, og lad så den rene, gennemkørende trafik komme ad Kejlstrupvej, Lupinvej og tilbage til Borgergade. Det er en ‘omvej’ på ca. 500 meter, hvilket med 50 km i timen vil betyder ca. 38 sekunders længere køretid – det er til at overskue!

Så kan butikkerne på Borgergade få varer på gaden, pizzeriaerne få udendørsservering og der kan evt. skabes et nyt, spændende torv i den nordlige ende (ud for Matas m.fl.) – en slags ‘Ny Nørretorv’ med juletræ m.v., efter det nuværende Nørretorv er gennemskåret af trafikomlægningen …

Den gennemkørende trafik ledes uden om Borgergade
Den gennemkørende trafik ledes uden om Borgergade – en omvej på kun ca. 500 meter. Evt. med rundkørsel ved Lupinvej/Kejlstrupvej…

borgergade

Sådan kunne Borgergade tage sig ud ...
Sådan kunne Borgergade tage sig ud …trafikken er fx på midten eller skiftevis i den ene og den anden side, alt efter hvor der er bolig og hvor der er butikker  – og cykler og biler parkeres så i siderne
Sådan kunne Borgergade tage sig ud ...
Sådan kunne Borgergade tage sig ud …her med fint hævet busstoppested, så bussens bund passer med indstigning
Sådan kunne Borgergade tage sig ud ...
Sådan kunne Borgergade også se ud …
...og vær nu sød ikke at spilde ressourcer på at skamklippe træerene på Torvet (og her Borgergade) - Silkeborg er en natur-by, hvor træerne da skal have lov at udfolde sig ....
…og vær nu sød ikke fortsat at spilde ressourcer på at skamklippe træerne på Borgergade (og Torvet) – Silkeborg er en natur-by, hvor træerne da skal have lov at udfolde sig – opstammet aht trafikken, men ellers med flotte kroner ….

Tænk stort! Meget større!

Silkeborg – en storby med mange små, fantastiske bydele.

Det er dejligt at kunne sige, at man bor i Silkeborg. Der er et eller andet positivt over selve navnet, som hos udefrakommende danner billeder af grønne bøgeskove, blå søer og hvide svaner. Ofte vil man derfor nok – selv om man bor i Resenbro, Sejs-Svejbæk eller Funder – blot sige, at man bor i Silkeborg, hvis man fx sidder og konversere til et selskab et andet sted i landet. Det er ‘fint’ at bo i Silkeborg – noget vi er lidt stolte af.

Reelt er der en masse bydele og områder i Silkeborg, der har sit eget navn. Man står i centrum og snakker om ‘over i Alderslyst’, ‘oppe i Hvinningdal’, ‘ude i Sejs-Svejbæk’ osv. Silkeborgs storslåede geografi med søer og skov betyder blot, at mange dele af byen aldrig vil kunne ‘vokse sammen’, som i mange andre byer. Heller ikke selv om vi skulle blive 100.000 indbyggere i 2025, som borgmesteren forudser.

På grund af skove kan Skærbæk aldrig vokse sammen med Aarhusbakken, Virklund kan ikke vokse ind til Sydbyen, og Sejs-Svejbæk vokser aldrig ind til Havnen. Men fx Balle og Hvinningdal er dog vokset sammen med nord-vestbyen, og er blevet bydele i Silkeborg på samme måde som Alderslyst, Aarhusbakken, Søholt, Gødvad, Høje Kejlstrup, Sydbyen, Nørreskov Bakke m.fl. også allerede er integrerede bydele i Silkeborg.

Men hvor mange af os ved lige, hvor den ene bydel slutter og den anden begynder? Så hvorfor ikke gøre noget sjovt ud af bydelene. I dag står Silkeborgs byskilte først inden for Ringvejen – og så lille en by er vi da heller ikke! Hvorfor ikke skilte med, at vi er stolte af vores by, og flytte Silkeborgs byskilte helt der ud, hvor ”husene begynder”. Så ved alle med det samme, at de er kommet til skønne Silkeborg, og så kan vi lokalt dyrke bydelene på en sjov og kreativ måde.

Lav os fx lave forskellige ‘indgange’ til de bydele, som man passerer – mal navnet på vejen, byg søjler eller portaler, plant træer – hvert område sin individuelle charme, og lad så fx også Sejs-Svejbæk, Virklund, Lysbro, Funder, Skægkær, Haarup, Skærbæk, Resenbro m.fl. være bydele i én, stor Silkeborg metropol.

Vi har ikke så meget kunst i det lokale, offentlige byrum, så her er en fantastisk mulighed for at sprede lidt farve ud over en større del af byen. Lad de der bor i bydelene – evt. sammen med professionelle kunstnere – skabe sjove og spændende portaler for bydelene, og spred masser af smil og sjove oplevelser. Også for turisterne – lidt på samme måde som dengang Brande var kendt for sine gavlmalerier.

Det vil skabe sammenhørighed – små, lokale fællesskaber, der så også kan udfordre hinanden i gadefodbold … eller i kagebagning … eller i street hockey … eller i hønsestrik.

Skilte langs vejene kan tilpasse trafikkens hastighed, så det hele ikke bare er én, stor 50 km-zone. Der er i forvejen mange lokalt tilpassede hastigheder, så det er i sig selv nok ikke en uoverskuelig udfordring.

Det vil være en anden måde bogstaveligt at sætte Silkeborg på landkortet – og man må da gerne bryste sig lidt, når man nu bor på så dejlig en plet på jorden … ;o)

De røde ringe viser forslag til placering af byskilte.
De røde ringe kunne være forslag til nye placeringer af Silkeborgs byskilte …

Vanskelige trafikforhold!

Udfordringerne bør løses med ’siveveje’

Alle der færdes i Silkeborgs trafik i bil, ved at det er en af Danmarks vanskeligste byer at køre i. Der har fra starten manglet en plan og et langsigtet overblik fra kommunens afdeling for trafik og veje, og det gør at lappeløsning på lappeløsning nu betyder uendelig lidt i forhold til det at få løst udfordringerne visionært.

Det positive er, at der har været en del fokus på cyklerne, og her er forholdene mange steder tålelige, men dog langt fra imponerende. For den gående trafik – herunder også kørestole – og biltrafikken er der imidlertid brug for et meget klarere blik – uanset, at der nu ’lappes’ på den nord-/sydgående trafik, herunder Christian 8.s Vej, og Nordskovvej.

En af de største ’syndere’ er naturligvis jernbaneoverkørslen ved Sønderport, men også mange ugennemtænkte løsninger gennem byen bærer skylden. ’Store’ veje i en bymidte deler altid vandene, da de mest idealistiske forestiller sig P-pladser uden for byen, suppleret af el-drevne busser.

Ofte må det være folk, der bor på landet, der har den tankegang. Mange flere bor i byerne, og det er naturligvis urealistisk ikke at forestille sig, at de vil have deres bil med hjem til deres hus. Politikere og andet godtfolk har også fremført, at det SKAL være vanskeligt at køre gennem Silkeborg, så folk der ikke har ærinde ikke bruger vejene til gennemkørsel.

Men bare rolig – stort set ALLE trafikanter, der er i Silkeborg midtby, er der ikke fordi de finder det morsomt, men fordi de har et ærinde eller bor der. Så forholdene skal selvfølgelig løses, så det er til at have med at gøre.

Mange ser ’forkert’ på store veje i en by. Modstandere ynder at benævne dem ’motorveje’, men faktisk vil det være mere korrekt at betegne dem som ’siveveje’. Veje hvor den kørende trafik samles få steder og ’siver’ glidende rundt – det giver det laveste støjniveau, det giver det roligste trafikbillede, og det giver – ikke mindst – mulighed for at lukke andre veje i den indre by og på Havnen for trafik, og frede dem til cyklende og gående.

Blandt også derfor skal den sydfrakommende rute 52 fra Horsens ledes ad Kærgaardsvej og Øster Bordingvej, over motorvejen, og så evt. fra en rundkørsel lige før Øster Bording ledes ad en ny vej mellem Skægkær og Sinding vest for Resdal frem mod – i første omgang – Tandskov. Det er nødvendigt for at for noget af trafikken fra den nord/sydgående akse væk, og for at få den voldsomme trafik gennem Skægkær og Resdal ledt væk.

Samtidig er det nødvendigt at gennemfører den yderste ringvej (Ring 2) fra Funder til Hårup – det kunne have løst MANGE trafikudfordringer på Ringvejen i de seneste mange år, hvis det var blevet gjort for 20 år siden – så Silkeborg med gode siveveje nord-syd samt en Ring 1 og en Ring 2 kan få biltrafikken til at glide.

Det skal naturligvis kombineres med en løsning ved jernbaneoverkørslen ved Sønderport, en Sejs-/Svejbæk afkørsel på en ny Nordskovvej, bedre løsninger på Christian 8.s Vej, omlægning af Borgergade m.m. – men det er altsammen dét, der også ligger i at være visionær …

 

Gode veje gennem Silkeborg fra nord til syd samt en færdiggørelsen af Ring 2
Gode siveveje gennem Silkeborg fra nord til syd samt en færdiggørelsen af Ring 2 fra Funder til Hårup.
En gennemført Ring 1 til den trafik, der naturligvis IKKE skal gennem byen, hvis den ikke har et ærinde.
En gennemført Ring 1 til den trafik, der naturligvis IKKE skal gennem byen, hvis den ikke har et ærinde.
En færdiggjort Ring 2, der for alvor vil aflaste den øst-vest trafik, der ikke er på motorvejen - og dermed for alvor understøtte erhvervsområderne nord for bymidten.
En færdiggjort Ring 2 fra vest for Funder, og som der virkelig vil aflaste den øst-vest trafik, der ikke er på motorvejen – og dermed for alvor understøtte erhvervsområderne nord for bymidten. Ring 2 føres naturligvis gennem Resenbro helt til Hårup – evt. til Sejs.

Motorvejen – byens energiboost!

Fra gal til genial placering!

Silkeborgmotorvejen er blevet den livsnerve, der gør en afgørende, positiv forskel for Silkeborgs vækst og udvikling. Det skal ikke underkendes, at mange ønskede en anden placering, og det skal slet ikke underkendes, at vejen giver støjmæssige gener for nogle.

Og alle skrækscenarier om, at byen blev ‘savet over’, er vel i grunden heller ikke helt blevet ‘realiseret’, da alle veje og stier er reetableret i jordhøjde, og det i stedet er motorvejen, der er sendt ned i ‘kælderen’, og dermed nærmest er som hvis det var en jernbane eller en å, der løb dernede, som man kørte over.

Hvis hele projektet derfor skal ses i helikopterhøjde – og stadig uden at miste respekten for de, der er direkte berørte af støj eller har måtte afstå deres ejendom – så er ‘skaderne’ på byen minimale. Det var primært mindre værksteder og ældre biludstillinger, der måtte nedrives, men projektet ville aldrig kunne realiseres uden nogen måtte lide tab.

Hvis linjeføringen var blevet den meget nordlige Silkeborg Kommune anbefalede, ville der også have været borgere, der skulle af med deres ejendomme på den strækning, og nogle der blev belastet af støj. Foruden den helt uoprettelige skade på Gudenaadalens natur.

Samtidig – og det er det værste – ville det også have sendt hele den udviklingsmulighed en motorvej medfører i en stor bue uden om Silkeborg, så det kan godt betegnes som visionært, at Folketinget gennemtrumfede den valgte kombilinjeføring (udformet på baggrund af en visionær ‘civil’ borger), og dermed gav udviklingen gode muligheder for at vokse i vores by.

Der vil stadig være nogen, som ikke kan se det endnu, men en påstand er, at når ‘røgen har lagt sig’, græsset gror på skråningerne og naturen har lukket alle ar efter byggeriet, så vil de fleste af selv de mest skeptiske kunne se flere fordele end ulemper. Mange har også allerede udtalt, at det ‘nok ikke bliver så ringe endda’ …

Byen er jo slet ikke skåret i to dele, som nogen påstod den ville blive, men er fint bundet sammen med et utal af flotte broer og stier – og til stor forskel fra kommunens egne ofte lidt mærkværdige vejprojekter – er Vejdirektoratets løsninger i en helt anden liga, så kryds, lysreguleringer, opmarchbåse etc. er både gennemtænkte og veludførte, så de kan bære trafikken i mange år!

Det er samtidig helt ekstraordinært for en by som Silkeborg at få hele seks motorvejs til- og frakørsler (fx har Aarhus kun tre), og det må man opfordre til at udnytte optimalt til at brande Silkeborg for de titusindvis af mennesker, der hver dag vil bruge vejen.

Derfor burde frakørselsskiltene naturligvis alle have indeholdt navnet ‘Silkeborg’. Der kan godt også stå ‘Funder’, ‘Høje Kejlstrup’, ‘Resenbro’, ‘Hårup’, ‘Sejs-Svejbæk’ m.v. – det burde blot være Silkeborg, der stod ‘størst’, så vi fik brandingværdien 100 %.

Så prøver vi lidt at glemme, at selve vejen kun hedder Silkeborgmotorvejen nogle få af de midterste kilometer. Det var en utrolig svag lokalpolitisk indsats, der blev udøvet, da den debat pågik. Som minimum skulle hele strækningen fra Funder til Aarhus selvfølgelig have heddet Silkeborgmotorvejen, og så kunne Herning godt få det stykke med Engesvang, Ikast m.v. – det er alligevel stort set ikke i vores kommune.

Bortset fra det lokalpolitiske nederlag i navnespørgsmålet, vil løsningen med både en Herningmotorvej mod øst og vest helt givet også en dag få store ulykkelige følger, når trafikmeldinger, færdselsuheld m.v. bliver ‘misforstået’. I Silkeborg kan vi dog fryde os lidt over, at alle skilte på E45 ved Aarhus faktisk viser mod Silkeborg og ikke mod Herning…

Der er også tradition for at få de brune ‘turistskilte’ ud til motorvejen. Her er både Jorn, Hjejlen og Tollundmanden selvskrevne kandidater, men fx i erhvervskorridoren ved Nørreskov Bakke/Kejlstrupvej, kan der vel også suppleres med kommunale lysskilte, der skiftende fortæller om meget andet attraktivt i vores dejlige by …

Forøvrigt bør planerne om en ny nord-sydgående motorvej (Hærvejslinjen) inddrage muligheden for at binde Silkeborg og Viborg sammen i den forbindelse – til glæde for også både Kjellerup og Rødkærsbro. Det giver ingen mening at den strækning på en ny motorvej skal gå ude på ‘Lars Tyndskids Mark’ mellem Pårup og Viborg, hvor der ingen byer er – den skal gerne give endnu mere udvikling til Silkeborg. Se også kortet nedenfor…

Alle veje fra E45 fører til Silkeborg!
Alle veje fra E45 fører til – naturligvis – igen til Silkeborg!
Jorn, Hjejlen og Tollundmanden er selvskrevne kandiater til turistskiltene
Jorn, Hjejlen og Tollundmanden er selvskrevne kandiater til turistskiltene

Silkeborgmotorvejen