Den gamle jernbanebro …

Skal broen flyttes – eller skal den flyttes …?

Silkeborg Kommune vil flytte den gamle, fredede jernbanebro over Remstrup Å for at give plads til den kommende Nordskovvej. Ja, det vil sige, at det er kun den ene ende, der skal flyttes lidt, så en ny betonbro kan kile sig ned mellem de to gamle broer – den ene, hvor toget kører, og som er flot vedligeholdt og nymalet af Bane Danmark, og så den anden, der er kommunal gang- og cykelsti, og som er rusten, sølle og forsømt …

Måske skulle man tænke større og anderledes. Lidt mere visionært. Broerne er fine og fortjener at leve mange år endnu (og de er faktisk også fredede), så det er lidt at voldtage dem, at presse en ny betonbro ned mellem dem. Nu er Nordskovvej i gang, men da den også bør få en til-/frakørsel til Sejs kunne den gamle jernbanebro med cykel- og gangstien få et nyt og bedre liv et andet sted, så den ikke er ‘i vejen’.

Hvis man nu tog kommunens jernbanebro helt væk, og dermed gav bedre plads til den nye (så måske bredere?) betonbro til Nordskovvejen, så kunne jernbanebroen – altså den med toget – og den nye Nordskovvej-bro opføres i arkitektonisk harmoni med hinanden. Der skal så være plads til gående og cyklende på den nye betonbro.

Vi tager så den nuværende gamle gang- og cykelstibro på land, gør den fint i stand (det er billigere, når den er på land), piller dens fundament forsigtigt ned, og genopfører det hele den fine, fredede bro hen over Chr. 8’s. Vej mellem Silkeborg Kirke og museet – lige der, hvor der i dag er en livsfarlig fodgængerovergang. Broen er ca. 40 meter – Chr. 8.’s vej ca. 30 meter.

Lav planen for det nye butiks-/lejlighedscenter således, at der er plads ved siden af kirken, så jernbanebroen bliver en naturlig forlængelse af gågadenettet, og dermed binder havnen sammen med gågaderne.

På museum-siden af broen skal der være trapper ned, men også en elevator, og jernbanebroen vil blive et fantastisk skue for byen, og de kanosejlende på Remstrup Å mister ikke noget ved det, da tvillingebroen stadig er på plads for Arriva-togene …

Det er en ren win-win-win-win – det løser en masse udfordringer for Nordskovvejen, det løser en livsfarlig fodgængerovergang, det binder centrum sammen med havnen, det giver et fantastisk flot syn både i byen og på Remstrup Å, og det giver mulighed for at løse trafikale udfordringer for Sejs. Og meget, meget mere ….

Her kan broen være - lige dér, hvor fodgængerovergangen er i dag! — Her kan broen være – lige dér, hvor fodgængerovergangen er i dag!

Det fine fundament skal med og genopføres

Her skal gågaden/Torvet forlænges fra kirkens sydside og ud til broen

Når Torveceb´nteret rives ned, kan broen passe perfekt fra Torvet til museets plæne — Når Torvecenteret rives ned, kan broen passe perfekt fra Torvet/kirkepladsen til museets plæne

Borgergade – en ommer …?

Det ligner skønne spildte kræfter …

Det er svært at tro, at udvidelsen af Borgergade mellem Kejlstrupvej og Ansvej nogensinde bliver en rigtig succes. Fejlene står (ligesom trafikken) nærmest i kø. Og cyklisterne fra byen videre ud ad Borgergade, er da helt overladt til sig selv og en portion held…

Det er helt fair, at der er sket fejl – men det ville klæde de ansvarlige politikere at indrømme det og arbejde på at rette fejlene, i stedet for at sige, at trafikanterne blot skal vænne sig til forholdene.

En meget stor del af den nordgående trafik skal ad Borgergade i det nye Borgergade/Kejlstrupvejkryds, og det har den effekt, at trafikken næsten helt fra Cirkel K-krydset ved Østergade, primært bevæger sig i det venstre spor helt frem til krydset.

Det er selvfølgelig ikke kommunens skyld, at så mange ikke kører efter færdselslovens regler om at holde længst til højre, men når man laver busstop samt laver vognbaneskift-markering* (eller er der sammenfletning?**) helt frem til krydset Borgergade/Kejlstrupvej, så er det nok til at forudse, at det ville ske.

Dermed er udvidelsen stort set spildt, når inderste vognbane er tom – altså bortset fra busstop.

Cowi rådgiver kommunen, og har for så vidt også generelt mange gode anbefalinger for trafikløsninger i Silkeborg. Men flere gange vælger kommunen alligevel sin egen ’lokale’ udformning, og det får desværre ofte negative konsekvenser for trafikflowet i hele byen.

Her er Cowis lille animation af det nye kryds ved Borgergade/Kejlstrupvej – her kan man se, at de har foreslået krydset opdelt med to adskilte vognbaner, og ikke med en venstresvingsbane (med forkert kørekurve), som kommunen har valgt.

Cowis forslag ville muligvis ikke alene ændre på det forhold, at trafikken klumper sig sammen i yderbanen, men i det mindste har Cowi ikke busstop 30 meter fra krydset til at blokere den inderste bane med i deres løsning.

Det mystiske er, at der er faktisk masser af plads mod vest/Sølystvej til, at man kunne have fået plads til både buslommer og permanente p-båse foran butikkerne, og så stadig have to frie baner i hver retning – det er en gåde, hvorfor projekteringen ikke har omfattet det. Og ingen ansvarlig har endnu givet en forklaring på det.

Hvis man så også havde inddraget Borgergade 19 fuldt ud, og ikke kun lagt fortovet ind i bygningen, havde der også været plads til at lave kørekurverne rigtige gennem krydset …

Og endelig så kunne kommunen måske også stadig med stor fordel overveje at gøre det mindre ‘attraktivt’ at bruge Borgergade som ren gennemfartsvej, og på den måde i stedet lede den gennemkørende trafik mod Viborg op ad Kejlstrupvej/Lupinvej.

Noget bør der gøres, for at få Borgergade-udvidelsen til at fungere bedre …den er jo starten på en udvidelse af hele strækningen gennem byen frem til Sønderport, så det er vigtigt at få godt begyndt!

Betyder ophør af hvide striber (‘i god tid’?) før svingbanen, at nu gælder ‘flettereglen’? Så man altså først skal skifte fra inderste bane som ‘vognbaneskift’ pga bussen, og så ‘flette’ tilbage for at køre op ad Kejlstrupvej …. lidt klodset, ikk’?

*Reglen for vognbaneskift: Hvis du skal køre hen over den striplede linje for at komme over i den vejbane, hvor færdslen fortsætter, har du ubetinget vigepligt. Dvs. det er dig, der skal holde tilbage for dine medtrafikanter i den fortsættende vognbane.
**Sammenfletning: Er der ingen vognbanestriber eller ophører den striplede linje til i god tid før indsnævringen af vejen, gælder flettereglen. Dvs. det forreste køretøj kører først ind på den indsnævrede vej.

Nordskovvej – og vejen mod Sejs-Svejbæk …

Nordskovvej er en del af en naturlig udvikling

Nordskovvej er en del af en logisk infrastruktur i Silkeborg by. Trafikken vil sande totalt til i Østergadekrydset og ned over Havnen, hvis ikke der etableres en ny indfaldsrute fra Aarhus/Resenbro.

Men det er FATALT ikke at tænke Sejs-Svejbæk med ind i løsningen fra starten! Det vil hurtigt blive aktuelt, og det er billigere, end at lave en kortsigtet løsning om.

Det trafikpres der allerede i dag er i Østergadekrydset og fra Århusbakken for trafik mod Sejs-Svejbæk bliver på sigt helt uholdbart. Den trafik burde naturligvis være ledet ad en firesporet Christian 8.’s Vej HELE vejen til Sønderport, og derfra via en Nordskovvej over Remstrup Å og så via en frakørsel ned under Nordskovvej og mod Sejs-Svejbæk.

Dermed kan strækningen fra nedkørslen på Sejsvej og hen forbi havnen lukkes eller gøres til (meget) stillevej, så miljøet omkring havnen prioriteres – til glæde for alle – både lokale og turister, og i respekt for den gamle dame, Hjejlen, som ligger fint der og vugger. Væk med mest mulig biltrafik på de tre veje omkring Havnen – trafikken skal ‘sive’ glidende på vejene gennem byen og ikke holde i forurenende tomgangs-kø rundt om på alle små veje.

Rundkørsel lige efter den nye vejbro giver mulighed for frakørsel til Sejs/Svejbæk - og især også, når man kommer fra Aarhus-siden — Rundkørsel lige efter den nye vejbro giver mulighed for frakørsel til Sejs-Svejbæk – og især når man kommer fra vest, syd eller fra Aarhus – men absolut også fra nord ad en udbygget Chr. 8.’s Vej og til Sønderport.

Skoletorvet

Silkeborgs potentielle oase

Det har været dejligt at opleve forøget aktivitet på Skoletorvet med trafikforsøget, der skal fredeliggøre Skoletorvet, og binder byen bedre sammen. Vejstykket nærmest Sabel bør snarest muligt integreres i Skoletorvet, så der er god plads til udeservering og telte til Riverboat m.v.

Ros for at tænke nye tanke om at fredeliggøre denne plet i byen, der er en naturlig ‘afslutning’ på vores ‘Latinergade’, og hvor det er muligt at få sol og midtbystemning

Desværre er kommunens første bud på ‘trafikdæmpende foranstaltninger’ ikke helt optimal. Der vil selvfølgelig altid være nogen, der er utilfredse, men der er noget som er ulogisk, og som derfor også øger trafikken uhensigtsmæssigt på andre strækninger, og animerer flere til at bryde loven.

Det er ganske enkelt for tidligt at spærre så mange veje, og lave ensretninger, når trafikken ikke har alternativer. det er her Drewsensvej Vest igen skal i spil. Først den dag trafikflowet har mulighed for at køre uden om bymidten, kan man lukke de gennemkørende veje helt.

Forslag til ændringer – jf kortskitsen nedenfor

Ved at gøre Hostrupsgade dobbeltrettet igen mellem Bios Gård og Skoletorvet, vil trafikken fra Nygade benytte den vej til Vestergade.
Ved at dobbeltrette gadestykket vest for Skoletorvet vil trafikken fra Nygade, Bios Gård, dele af trafikken fra Vestergade benytte Estrupsgade til at komme til Drewsensvej.
Ved at sløjfe gadeparkering i Skolegade mellem Skoletorvet og Toldbodgade og gøre gaden dobbeltrettet på det stykke, flyttes en del trafik fra Grønnegade/Toldbodgade hen på Estrupsgade som forbindelsesvej til Drewsensvej.
Ved at gøre det muligt at komme til og fra Skolegade via Hostrupsgade og Estrupsgade, vil dele af trafikken i rush hour morgen og eftermiddag – herunder fra/til skolerne og institutionerne – afvikles nemmere end via Grønnegade/Toldbodgade og gennemkørslen via parkeringspladserne.
Ved igen at gøre Hostrupsgade ensrettet fra Drewsensvej, og modsat i Estrupsgade (og dermed også skabe højrekørsels-logik i ensretningen mellem Drewsensvej og Skoletorvet), skal ensretningen på Bindslevs Plads (strækningen forbi ’Målet’) også vendes, så der også skabes logik i ensretningen her og ensretningen på Nygade.
Ved igen at give mulighed for at køre ad Hostrupsgade og videre op ad Estrupsgade, er der igen mulighed for at etablere weekend-taxaholdeplads foran TH Langs som stor hjælp til et mere trygt natteliv.

Inden en definitiv beslutning tages, bør man i det mindste søge en second opinion på flowet – lige nu er det ikke godkendt. Selvom det hele tiden har været kommunens tanke, at Toldbodgade skulle være en del af p-søgeringen, og den dermed vil være belastet af meget trafik, så er det blevet for voldsomt nu for både gående, cyklende og bilisterne.

Borgergade – vores eget ‘SilkeBronx’

Silkeborgs ‘Nørrebro’

Den midterste del af Borgergade har på den gode måde udviklet sig til at være Silkeborgs ‘Nørrebro’. Her er mere multietnisk stemning end andre steder i byen, og der udvikles stille og roligt et forretningsmiljø til stor glæde for især den del (størstedelen) af byens indbyggere, der bor nord for Langsøen.

Det fortjener en bedre plan, end der lægges op til nu. Det er fint nu at lede mere af trafikken af Kejlstrupvej via omlægningen af Nørretorv, men al trafik, som ikke har ærinde på Borgergade burde ‘inspireres’ til at køre uden om.

Det er alt for tidligt at gøre Borgergade til decideret gågade – så vil de handlende helt sikkert miste omsætning – men den kunne nemt gøres til en ’20/30-km i timen zone’ med p-pladser og selvfølgelig stadig med bybus og stoppesteder.

Giv strækningen mellem Nørretorv og Lupinvej en fin belægning, så den indbyder til at gå og cykle, men selvfølgelig med p-båse til bilerne, og lad så den rene, gennemkørende trafik komme ad Kejlstrupvej, Lupinvej og tilbage til Borgergade. Det er en ‘omvej’ på ca. 500 meter, hvilket med 50 km i timen vil betyder ca. 38 sekunders længere køretid – det er til at overskue!

Så kan butikkerne på Borgergade få varer på gaden, pizzeriaerne få udendørsservering og der kan evt. skabes et nyt, spændende torv i den nordlige ende (ud for Matas m.fl.) – en slags ‘Ny Nørretorv’ med juletræ m.v., efter det nuværende Nørretorv er gennemskåret af trafikomlægningen …

Den gennemkørende trafik ledes uden om Borgergade – en omvej på kun ca. 500 meter. Evt. med rundkørsel ved Lupinvej/Kejlstrupvej…

Sådan kunne Borgergade tage sig ud ... — Sådan kunne Borgergade tage sig ud …trafikken er fx på midten eller skiftevis i den ene og den anden side, alt efter hvor der er bolig og hvor der er butikker – og cykler og biler parkeres så i siderne

...og vær nu sød ikke at spilde ressourcer på at skamklippe træerene på Torvet (og her Borgergade) - Silkeborg er en natur-by, hvor træerne da skal have lov at udfolde sig .... — …og vær nu sød ikke fortsat at spilde ressourcer på at skamklippe træerne på Borgergade (og Torvet) – Silkeborg er en natur-by, hvor træerne da skal have lov at udfolde sig – opstammet aht trafikken, men ellers med flotte kroner ….

Tænk stort! Meget større!

Silkeborg – en storby med mange små, fantastiske bydele.

Det er dejligt at kunne sige, at man bor i Silkeborg. Der er et eller andet positivt over selve navnet, som hos udefrakommende danner billeder af grønne bøgeskove, blå søer og hvide svaner. Ofte vil man derfor nok – selv om man bor i Resenbro, Sejs-Svejbæk eller Funder – blot sige, at man bor i Silkeborg, hvis man fx sidder og konversere til et selskab et andet sted i landet. Det er ‘fint’ at bo i Silkeborg – noget vi er lidt stolte af.

Reelt er der en masse bydele og områder i Silkeborg, der har sit eget navn. Man står i centrum og snakker om ‘over i Alderslyst’, ‘oppe i Hvinningdal’, ‘ude i Sejs-Svejbæk’ osv. Silkeborgs storslåede geografi med søer og skov betyder blot, at mange dele af byen aldrig vil kunne ‘vokse sammen’, som i mange andre byer. Heller ikke selv om vi skulle blive 100.000 indbyggere i 2025, som borgmesteren forudser.

På grund af skove kan Skærbæk aldrig vokse sammen med Aarhusbakken, Virklund kan ikke vokse ind til Sydbyen, og Sejs-Svejbæk vokser aldrig ind til Havnen. Men fx Balle og Hvinningdal er dog vokset sammen med nord-vestbyen, og er blevet bydele i Silkeborg på samme måde som Alderslyst, Aarhusbakken, Søholt, Gødvad, Høje Kejlstrup, Sydbyen, Nørreskov Bakke m.fl. også allerede er integrerede bydele i Silkeborg.

Men hvor mange af os ved lige, hvor den ene bydel slutter og den anden begynder? Så hvorfor ikke gøre noget sjovt ud af bydelene. I dag står Silkeborgs byskilte først inden for Ringvejen – og så lille en by er vi da heller ikke! Hvorfor ikke skilte med, at vi er stolte af vores by, og flytte Silkeborgs byskilte helt der ud, hvor ”husene begynder”. Så ved alle med det samme, at de er kommet til skønne Silkeborg, og så kan vi lokalt dyrke bydelene på en sjov og kreativ måde.

Lav os fx lave forskellige ‘indgange’ til de bydele, som man passerer – mal navnet på vejen, byg søjler eller portaler, plant træer – hvert område sin individuelle charme, og lad så fx også Sejs-Svejbæk, Virklund, Lysbro, Funder, Skægkær, Haarup, Skærbæk, Resenbro m.fl. være bydele i én, stor Silkeborg metropol.

Vi har ikke så meget kunst i det lokale, offentlige byrum, så her er en fantastisk mulighed for at sprede lidt farve ud over en større del af byen. Lad de der bor i bydelene – evt. sammen med professionelle kunstnere – skabe sjove og spændende portaler for bydelene, og spred masser af smil og sjove oplevelser. Også for turisterne – lidt på samme måde som dengang Brande var kendt for sine gavlmalerier.

Det vil skabe sammenhørighed – små, lokale fællesskaber, der så også kan udfordre hinanden i gadefodbold … eller i kagebagning … eller i street hockey … eller i hønsestrik.

Skilte langs vejene kan tilpasse trafikkens hastighed, så det hele ikke bare er én, stor 50 km-zone. Der er i forvejen mange lokalt tilpassede hastigheder, så det er i sig selv nok ikke en uoverskuelig udfordring.

Det vil være en anden måde bogstaveligt at sætte Silkeborg på landkortet – og man må da gerne bryste sig lidt, når man nu bor på så dejlig en plet på jorden … ;o)

De røde ringe viser forslag til placering af byskilte. — De røde ringe kunne være forslag til nye placeringer af Silkeborgs byskilte …

Vanskelige trafikforhold!

Udfordringerne bør løses med ’siveveje’

Alle der færdes i Silkeborgs trafik i bil, ved at det er en af Danmarks vanskeligste byer at køre i. Der har fra starten manglet en plan og et langsigtet overblik fra kommunens afdeling for trafik og veje, og det gør at lappeløsning på lappeløsning nu betyder uendelig lidt i forhold til det at få løst udfordringerne visionært.

Det positive er, at der har været en del fokus på cyklerne, og her er forholdene mange steder tålelige, men dog langt fra imponerende. For den gående trafik – herunder også kørestole – og biltrafikken er der imidlertid brug for et meget klarere blik – uanset, at der nu ’lappes’ på den nord-/sydgående trafik, herunder Christian 8.s Vej, og Nordskovvej.

En af de største ’syndere’ er naturligvis jernbaneoverkørslen ved Sønderport, men også mange ugennemtænkte løsninger gennem byen bærer skylden. ’Store’ veje i en bymidte deler altid vandene, da de mest idealistiske forestiller sig P-pladser uden for byen, suppleret af el-drevne busser.

Ofte må det være folk, der bor på landet, der har den tankegang. Mange flere bor i byerne, og det er naturligvis urealistisk ikke at forestille sig, at de vil have deres bil med hjem til deres hus. Politikere og andet godtfolk har også fremført, at det SKAL være vanskeligt at køre gennem Silkeborg, så folk der ikke har ærinde ikke bruger vejene til gennemkørsel.

Men bare rolig – stort set ALLE trafikanter, der er i Silkeborg midtby, er der ikke fordi de finder det morsomt, men fordi de har et ærinde eller bor der. Så forholdene skal selvfølgelig løses, så det er til at have med at gøre.

Mange ser ’forkert’ på store veje i en by. Modstandere ynder at benævne dem ’motorveje’, men faktisk vil det være mere korrekt at betegne dem som ’siveveje’. Veje hvor den kørende trafik samles få steder og ’siver’ glidende rundt – det giver det laveste støjniveau, det giver det roligste trafikbillede, og det giver – ikke mindst – mulighed for at lukke andre veje i den indre by og på Havnen for trafik, og frede dem til cyklende og gående.

Blandt også derfor skal den sydfrakommende rute 52 fra Horsens ledes ad Kærgaardsvej og Øster Bordingvej, over motorvejen, og så evt. fra en rundkørsel lige før Øster Bording ledes ad en ny vej mellem Skægkær og Sinding vest for Resdal frem mod – i første omgang – Tandskov. Det er nødvendigt for at for noget af trafikken fra den nord/sydgående akse væk, og for at få den voldsomme trafik gennem Skægkær og Resdal ledt væk.

Samtidig er det nødvendigt at gennemfører den yderste ringvej (Ring 2) fra Funder til Hårup – det kunne have løst MANGE trafikudfordringer på Ringvejen i de seneste mange år, hvis det var blevet gjort for 20 år siden – så Silkeborg med gode siveveje nord-syd samt en Ring 1 og en Ring 2 kan få biltrafikken til at glide.

Det skal naturligvis kombineres med en løsning ved jernbaneoverkørslen ved Sønderport, en Sejs-/Svejbæk afkørsel på en ny Nordskovvej, bedre løsninger på Christian 8.s Vej, omlægning af Borgergade m.m. – men det er altsammen dét, der også ligger i at være visionær …

En gennemført Ring 1 til den trafik, der naturligvis IKKE skal gennem byen, hvis den ikke har et ærinde.

En færdiggjort Ring 2, der for alvor vil aflaste den øst-vest trafik, der ikke er på motorvejen - og dermed for alvor understøtte erhvervsområderne nord for bymidten. — En færdiggjort Ring 2 fra vest for Funder, og som der virkelig vil aflaste den øst-vest trafik, der ikke er på motorvejen – og dermed for alvor understøtte erhvervsområderne nord for bymidten. Ring 2 føres naturligvis gennem Resenbro helt til Hårup – evt. til Sejs.

Motorvejen – byens energiboost!

Fra gal til genial placering!

Silkeborgmotorvejen er blevet den livsnerve, der gør en afgørende, positiv forskel for Silkeborgs vækst og udvikling. Det skal ikke underkendes, at mange ønskede en anden placering, og det skal slet ikke underkendes, at vejen giver støjmæssige gener for nogle.

Og alle skrækscenarier om, at byen blev ‘savet over’, er vel i grunden heller ikke helt blevet ‘realiseret’, da alle veje og stier er reetableret i jordhøjde, og det i stedet er motorvejen, der er sendt ned i ‘kælderen’, og dermed nærmest er som hvis det var en jernbane eller en å, der løb dernede, som man kørte over.

Hvis hele projektet derfor skal ses i helikopterhøjde – og stadig uden at miste respekten for de, der er direkte berørte af støj eller har måtte afstå deres ejendom – så er ‘skaderne’ på byen minimale. Det var primært mindre værksteder og ældre biludstillinger, der måtte nedrives, men projektet ville aldrig kunne realiseres uden nogen måtte lide tab.

Hvis linjeføringen var blevet den meget nordlige Silkeborg Kommune anbefalede, ville der også have været borgere, der skulle af med deres ejendomme på den strækning, og nogle der blev belastet af støj. Foruden den helt uoprettelige skade på Gudenaadalens natur.

Samtidig – og det er det værste – ville det også have sendt hele den udviklingsmulighed en motorvej medfører i en stor bue uden om Silkeborg, så det kan godt betegnes som visionært, at Folketinget gennemtrumfede den valgte kombilinjeføring (udformet på baggrund af en visionær ‘civil’ borger), og dermed gav udviklingen gode muligheder for at vokse i vores by.

Der vil stadig være nogen, som ikke kan se det endnu, men en påstand er, at når ‘røgen har lagt sig’, græsset gror på skråningerne og naturen har lukket alle ar efter byggeriet, så vil de fleste af selv de mest skeptiske kunne se flere fordele end ulemper. Mange har også allerede udtalt, at det ‘nok ikke bliver så ringe endda’ …

Byen er jo slet ikke skåret i to dele, som nogen påstod den ville blive, men er fint bundet sammen med et utal af flotte broer og stier – og til stor forskel fra kommunens egne ofte lidt mærkværdige vejprojekter – er Vejdirektoratets løsninger i en helt anden liga, så kryds, lysreguleringer, opmarchbåse etc. er både gennemtænkte og veludførte, så de kan bære trafikken i mange år!

Det er samtidig helt ekstraordinært for en by som Silkeborg at få hele seks motorvejs til- og frakørsler (fx har Aarhus kun tre), og det må man opfordre til at udnytte optimalt til at brande Silkeborg for de titusindvis af mennesker, der hver dag vil bruge vejen.

Derfor burde frakørselsskiltene naturligvis alle have indeholdt navnet ‘Silkeborg’. Der kan godt også stå ‘Funder’, ‘Høje Kejlstrup’, ‘Resenbro’, ‘Hårup’, ‘Sejs-Svejbæk’ m.v. – det burde blot være Silkeborg, der stod ‘størst’, så vi fik brandingværdien 100 %.

Så prøver vi lidt at glemme, at selve vejen kun hedder Silkeborgmotorvejen nogle få af de midterste kilometer. Det var en utrolig svag lokalpolitisk indsats, der blev udøvet, da den debat pågik. Som minimum skulle hele strækningen fra Funder til Aarhus selvfølgelig have heddet Silkeborgmotorvejen, og så kunne Herning godt få det stykke med Engesvang, Ikast m.v. – det er alligevel stort set ikke i vores kommune.

Bortset fra det lokalpolitiske nederlag i navnespørgsmålet, vil løsningen med både en Herningmotorvej mod øst og vest helt givet også en dag få store ulykkelige følger, når trafikmeldinger, færdselsuheld m.v. bliver ‘misforstået’. I Silkeborg kan vi dog fryde os lidt over, at alle skilte på E45 ved Aarhus faktisk viser mod Silkeborg og ikke mod Herning…

Der er også tradition for at få de brune ‘turistskilte’ ud til motorvejen. Her er både Jorn, Hjejlen og Tollundmanden selvskrevne kandidater, men fx i erhvervskorridoren ved Nørreskov Bakke/Kejlstrupvej, kan der vel også suppleres med kommunale lysskilte, der skiftende fortæller om meget andet attraktivt i vores dejlige by …

Forøvrigt bør planerne om en ny nord-sydgående motorvej (Hærvejslinjen) inddrage muligheden for at binde Silkeborg og Viborg sammen i den forbindelse – til glæde for også både Kjellerup og Rødkærsbro. Det giver ingen mening at den strækning på en ny motorvej skal gå ude på ‘Lars Tyndskids Mark’ mellem Pårup og Viborg, hvor der ingen byer er – den skal gerne give endnu mere udvikling til Silkeborg. Se også kortet nedenfor…

Alle veje fra E45 fører til Silkeborg! — Alle veje fra E45 fører til – naturligvis – igen til Silkeborg!

Jorn, Hjejlen og Tollundmanden er selvskrevne kandiater til turistskiltene

Campus på Bindslevs Plads

Visionært projekt med kikset p-adgang

Det var en genial idé at området ved Bindslevs Plads blev til et campus med handelsskole, kreativ skole, bibliotek, HF, medborgerhus, business college etc.

Så kan man li’ zebrastriberne eller ej, men det ødelægger i hvert fald ikke grundtanken

Men parkeringen har fået sin nedkørsel i det fjerneste hjørne, så trafikken fra Amaliegade skal tværs over hele pladsen – hvorfor ikke være kørt ned i nærmeste hjørne?

Nu går folk op og ned af kørerampen, fordi den er nærmest byen, og bilerne skal krydse hele pladsen, som burde være mest til leg og sjov!

De små byveje skal generelt friholdes for den kørende trafik i form af biler og motorcykler – og det hører da slet ikke til ved et uddannelsesområde!

Parkering skal ske med kortest mulig indkørsel fra de større veje. Det er lidt ærgerligt, Silkeborg Kommune – det kunne vi have fået mere ud af.

Bios Gård – mulighedernes område

Bios Gård er en overset mulighed

Mens diskussionerne om Jorn Torvets p-kælder rasede i medierne og på borgermøder for nogle år siden, var Bios Gård et totalt overset alternativ. Eller måske stadig et supplement? Her kan uden de store sværdslag både graves parkeringskælder og/eller opføres p-hus.

Adgangen kan optimalt foregå fra Vestergade med indkørsel ved Fakta, og enten over eller under Hostrupsgade eller med forsigtig overkørsel – hvis den med tiden bliver en ‘forbindelses-gågade’ mellem Vestergade og Nygade – som man også kan oplever et par steder på Strøget i København. Overkørsel vil kræve en lidt større port i Apotekergaarden – men det kan løses.

Underkørsel af Hostrupsgade vil til gengæld åbne mulighed for en arkade og street food fra porten ved den gamle Bio i Tværgade og hen til til Hostrupsgade – måske som en del af et p-hus over jorden, og hvor der stadig vil være mulighed for varelevering til både Vestergades og Nygades butikker fra bagsiden.

Og det havde været en langt bedre løsning for trafikken fra vest fremfor at trække den ned forbi søerne til Jorn Torvets p-kælders indkørsel ved Rådhusgade.

Når Fredens Går står færdig, og p-kælderen under den bliver forbundet med Jorn Torvets p-kælder, kan vi med fordel lade trafikken fra vest parkere i en p-kælder/et p-hus i Bios Gård, og den nord, syd og østfra kommende trafik parkere under Fredens Gård/Jorn Torvet med nedkørsel fra Christian 8.s vej.

Derved kan man sløjfe den meget dårligt disponerede indkørsel til Jorn Torvets p-kælder fra Rådhusgade, og i stedet bruge den unikke adgang til at forbinde handelsgaderne med den kommende Søfront og et nyt Museum Jorn.